Når livet får i stykker – en fars beretning

Titel : Når livet går i stykker – en fars beretning.
Forfatter : Kai Randbæk Greve
Forlag : Empey

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

” De havde ikke sagt, at hun skulle dø, men at hendes tilstand var livstruende. Hun havde blødt “over det hele”. Det måtte betyde at der også har været blødning i hjernen. Da han havde spurgt lægen, om der kunne tage en ateriografi, havde han svaret, at det var hun for dårlig til. Hvis hun overlever, må blødningerne give fatale følger.”


En meget ung familie på 4. Far, mor og to små børn flytter fra Nordjylland til Vamdrup.
Faderen ( Kai ) får arbejde og de køber et lille hus i byen, hvor de aftaler at moderen kan være hjemme og passe børnene mens hun er gravid med deres 3 barn.
Det er jul 1977 og de fejrer jul i huset. Den 26 dec. får Jonna smerter og begynder at bløde og må afsted på sygehus i Kolding.
Kai kan ikke komme med fordi han først kan få børnene passet dagen efter. Jonna er meget svag da Kai endelig ankommer til sygehuset og deres tredie barn, en søn, overlever ikke ret længe.
Jonna bliver også svagere og svagere over de næste måneder og d. 1 februar 1978 udånder Jonna.
Nu er den 26 årige blevet enkemand med to små børn.
Bogen er en fortælling om livet i de perioder i et menneskes liv, hvor man er allermest sårbar og i den største sorg. Og selvom livet virker uoverskuelig må man “overleve” for sine børns og sin egen skyld.
Vi følger Kais liv fra 1977 og frem til at han som 67 årig ser tilbage på sit liv og beslutter sig for at skrive bogen.
“Når livet går i stykker – en fars beretning” læste jeg på to dage. Det er hudløs ærligt og hverdag for en mand som ikke kun rammes af en dyb sorg, men flere større og mindre sorgperioder i sit liv. Det er en personlig bog som viser hvad forfatter Kai Randbæk Greve var igennem og hvordan han “valgte” at overleve de perioder i sit liv som rystede ham.

Bogen er skrevet lidt som en dagbog og flere af kapitlerne har datoer som overskrift. Sproget er hverdagssprog og hele beretningen flyder let.
Det handler om sorg, sorgen for en helt almindelig mand og far, og hvordan man kan komme mere eller mindre helt igennem. Der er ingen opskrifter på bearbejdelsen af rejsen gennem en sorg, men en enkelts mands rejse gennem livet med sorg som trofast rejseledsager.

Det er svært at skulle bedømme en andens personlige oplevelser. For det kan man ikke. Jeg var berørt af bogen og Kais personlige rejse, men synes ikke at man som læser kom helt ind til det sted, hvor bogen trak mod, nemlig den altoverskyggende sorg. Det kan være et bevidst valg fra forfatteren, men det er som om bogen lægger op til det, og så kommer der alligevel et beskyttende “lag” når hovedpersonen skuede ned “i afgrunden”.

Bogen er en fin og ærlig fortælling/terapeutisk “dagbog” hvor mange mennesker vil kunne finde lidt af deres egen fortælling, hvis de har mistet nogle af deres kæreste. Valg man tager når man ikke er helt i “balance” følelsesmæssigt. Og hvordan man holder fast når man har børn.

Tak til forfatteren for at invitere læseren indenfor.
4 ⭐️ af 5 mulige.

10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden.

Titel : 10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden.
Forfatter : Elif Shafak
Forlag : Grif
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame fra forlaget.

Fra bogen.
“Natten på gravpladsen var ikke ligesom natten i byen. Heromkring var mørket mindre et fravær af lys og mere en egen tilstand – et levende, åndende væsen. Det fulgte efter dem som en nysgerrig skabning, men som det var for at advare dem om en lurende fare forude eller for at presse dem hen mod den når øjeblikket kom, kunne de ikke regne ud.”
Tequila-Leila som ligger død i en skraldespand i Istanbul startede sit liv i Van, en lille by langt væk fra Istanbul. Og Tequila-Leila starte livet med navnet Leyla Afife Kamile som betyder Leyla – Kysk, ufordærvet og fuldendt.
Hun blev født af sin faderens anden kone men givet til første konen. Det mente faderen var det rette at gøre. Hun var nemlig gammel og kunne ikke få børn selv. Så i mange år vidste Leyla ikke at hendes psykiske ustabile tante var hendes mor.
Da Leyla bliver teenager bliver hendes far “pludselig” en meget troende mand, han har tidligere været skrædder og syet for både rettroende og vesterlændinge. Og nu skal kvinderne i hans hus være tildækket og helst blive hjemme. Leyla opponerer og vil ikke indpasse sig. Hun har hele sit væren vendt ud mod den store verden og stiller alt for mange kritiske og religiøse spørgsmål. Hun mener ikke hun kan leve op til Allahs krav og hun er alligevel fortabt. Noget af det bunder i at hendes meget rigere onkel har udnyttet hende seksuelt.
Leyla rejser en dag, uden videre. Går ud af hoveddøren og drager til Istanbul, hvor livet ikke, umiddelbart, forekommer hende bedre end hendes liv i Van. Hun finder dog lykken, for en tid. Livet er hårdt og hun ender sit liv i en skraldespand, død! Her ligger hun så, død og ser tilbage på sit liv i glimt.

“Fem minutter efter Leilas hjerte var holdt op med at slå, husker hun den dag hendes bror blev født. Et minde der bragte smagen og lugten af krydret fåregryde med sig – spidskommen, fennikelfrø, nelliker, løg, tomater, halefedt og fårekød.”

Da jeg så bogen første gang forelskede jeg mig med det samme i den smukke forside og særprægede titel.
Hovedpersonen og menneskerne hun elsker i Istanbul er ikke velansete borgere. En luder, en kvinde som er dværg, en tranvisit m. fl. er udskud, nogle man ikke anser for noget. De har et helt særligt venskab og hver især er smukke mennesker som kæmper for deres berettigelse i denne verden.
Historien starter da Leila ligger død i skraldespanden. Og læseren tages med tilbage til hendes barndom og videre til hendes voksenliv i Istanbul. Det er en smuk fortælling som bølger mellem Leila, hendes venner, nutid og fortid. Sproget er let og flydende.
Bogen er en smuk fortælling om den selvvalgte familie som står sammen, uanset køn, religion og som kæmper for hinanden på trods af forskelligheder. Og om hvor langt man i sidste ende er villig til at gå for hinanden.
Jeg læste bogen forbløffende hurtigt og blev fascineret af disse stærke og smukke kvinder ( og et par mænd ) og fangede også kærlighedserklæringer til Istanbuls sjæl.
Jeg skal ihvertfald udforske hendes forfatterskab nu.

Forfatteren Elif Shafak er en britisk-tyrkisk prisvindende forfatter og den mest læste kvindelige forfatter i Tyrkiet, hvor hun ikke længere er velkommen.
De sidste 10 år har hun været bosat i London og har skrevet flere romaner som er oversat til dansk.

“10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden” er seneste roman som er oversat til dansk. Bogen udkom fredag d. 21 august.

5 ⭐️af 5 mulige.