Uncategorized

Under den hviskende dør

Titel : Under den hviskende dør

Forfatter : T J Klune

Forlag : Memoris

Udgivelsesdato : 2/6 2022

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

Mens solen gled henover himlen, tænkte Wallace tilbage på det liv, han havde ført før dette sted. Det var ikke det store. Han havde begået fejl. Han havde ikke været venlig. Og ja, der havde været øjeblikke, hvor han havde været decideret grusom. Han kunne godt have gjort mere. Han burde have været mere. Men han mente, at han havde gjort en forskel i sidste ende med hjælp fra de andre. Han huskede, hvordan Nancy havde set ud, inden hun gik fra tesalonen sidste gang. Hvordan Naomi havde lydt i telefonen. Lettelsen i Camerons ansigt, da den skal, han var blevet til, forsvandt, og livet vendte tilbage til den døde” .Wallacehavde gjort mere som død, end han nogensinde havde gjort som levende, men han havde ikke gjort det på egen hånd.”

Wallace Price er død. Han døde på en fridag, hvor han var taget på kontoret i joggingbukser, t-shirt og klip klappere. Wallace var advokat og medejer i firmaet Moore, Price, Hernandes & Worthington ( MPH&W ) og det er en skændsel at blive fundet i den mundering PÅ kontoret! Han var ikke en mand andre brød sig om og han var faktisk ligeglad. Andres mening om ham var han ligeglad med. Og andre var faktisk bange for ham – og han elskede det, at at han kunne styre verden med frygt, og egentligt var det folks egen skyld hvis han skældte ud og var irritabel – de kunne bare gøre tingene ordentligt.

Han levede og åndede for sit arbejde og havde faktisk ikke noget privatliv. Wallace havde været gift, men til sidst gik hans hustru fra ham. Nu var han altså død og ikke i et ordentlig jakkesæt, men i joggingbukser – forfærdeligt! Nu sad han der ved sin egen begravelse og var chokeret over hvor få der mødte op. Han forsøgte også at råbe folk op, men ingen så ham, hvilket var meget generende. Men pludselig får han øjenkontakt med en ung pige, som han aldrig har set før og bestemt ikke kender. 

Den unge pige hedder Mei og er kommet for at hente ham. Efter meget bøvl og snak tager Wallace med hende og de ankommer til “stationen” før endestationen for alle døde, Charons Overfart – Te og kage. Her møder han Gamle Nelson, hunden Apollon, begge døde og Hugo, færgemanden, som har til opgave at hjælpe de døde videre til endestationen. Alle bor de i en tesalon og faktisk har temmeligt travlt i åbningstiden. Wallace ved ikke hvad han skal tænke, andet end ikke ikke orker at være død. Han har stadig meget arbejde og har, når han tænker over det, travlt. Så at være her med den flok er ikke i orden. HAN VIL LEVE!!!

Bogen tog lidt tid om at gøre sig bemærket hos mig. Så den flere steder og undrede mig over titlen, men forlod så billederne igen. Til sidst måtte jeg se hvad det var og måtte lige se nærmere på den finurlige forside. Den gav jeg en “vibe” af noget barnligt, legesygt og dragende, men også tankevækkende da ordet DØD også gør sig bemærket på forsiden sammen med fantasy – og så var YA- bog ikke at finde. Den bog måtte have mere end 5 sekunders opmærksomhed. 

Forfatteren T J Klune kendte jeg ikke. Men jeg tog springet da jeg så bogen nævnt i samme sætning som Harry Potter og en anden nævner den som en spøgelseshistorie. 

Jeg havde kun kunne finde rosende ord og anmeldelser af bogen, hvilket altid føles lidt som et pres, for tænk hvis jeg egentligt synes den var rædselsfuld, kedelig og slet ikke kunne finde nogen form for begejstring. 

Bogen blev en pageturner for mig og jeg forelskede mig hurtig i Wallace, den sure modbydelige mand. Og ikke længe efter faldt jeg også for de andre hovedpersoner i bogen og især Charons Overfart. 

Selvom det hele er spøgelser, døden og fantasy, bliver det også hverdagsagtigt på den fine og interessante måde. Man kan dufte de nybagte muffins og næsten smage de forskellige teer som Hugo serverer. Stedet bliver levende omkring en mens man læser og man er næsten tilstede, når hovedpersonerne langsomt får fortalt deres livshistorier. Livet som død/næsten død bliver for en kort stund, mens man læser, til normalen og man ønsker at den lille gruppe kunne blive sammen altid. Bogen er fyldt med kærlighed. Kærlighed til livet, kærlighed til familie, til en selvvalgt familie og til venner for livet. Den fortæller også om håb, tilgivelse og om forståelsen af forskellighed og om af være præcis den man er. Og så er det hele pakket ind i den fineste magi. 

Jeg havde læst anmeldelser, bogens bagside og alligevel tog den mig med storm, på en måde jeg ikke var forberedt på. Jeg har grint, næsten blevet vred og har haft tårer i øjnene, på den måde at man ikke lige har kunnet “rømme” væk. Den sneg sig total ubemærket ind under huden og satte sig i hjertet. 

Skulle jeg sammenligne “Under den Hviskende Dør” med en anden bog ( hvilket jeg aldrig synes man skal! ) må det være “En mand som hedder Ove”. Den tænkte jeg ihvertfald på undervejs – muligvis pga. Wallace eller også var den altomfavnende kærlighed, de to bøger har den samme smukke “Vibe” som jeg egentligt synes er lidt invaderende og påtrængende, men alligevel kommer til at holde uendeligt meget af.

“Under den hviskende dør” er også en LGPTQ+ bog – skriver det fordi det kan være vigtigt for nogen. For mig er kærlighed, kærlighed.

5 stjerner af 5 mulige til denne smukke fantasyroman og overdrysset med kaskader af stjernestøv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.