Uncategorized

I en stæreflok – skønheder i komplekse systemer

Titel : I en stæreflok – Skønheden i komplekse systemer

Forfatter : Giorgio Parisi

Forlag : Gutkind

Udgivelse : 27 april 2022

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

Videnskaben bygger på forsøgsbaseret evidens, på analytisk argumentation, på læresætninger. Selve fundamentet under det videnskabelige hus er imidlertid en mængde intuitive overvejelser. Det gælder i videnskaberne som inden for kunst og mange andre menneskelige aktiviteter, at først kommer intuitionen, og siden får man vished for tingene.”

“I en stæreflok” er skrevet af Giorgio Parisi som i 2021 modtog nobelprisen i fysik. Han inviterer læseren indenfor i sit akademiske univers. Indtil 2021 var han bla. Fungerende vicepræcident for Accademia Nazionale dei Lincei – verdens ældste videnskabelige akademi. 

Bogen starter med vi kigger Giorgio og kollegaerne over skulderne når de undersøger bevægmønstrene i en stæreflok. Resten af bogen er et indblik i det faktuelle arbejde i en akademikers liv. Tanker, ideer og forsøg bliver fremlagt for læseren og forfatteren forklarer flere forskellige arbejdsprocesser, han har været gennem i sit virke som fysikker. Læseren får et indblik i hvordan tiden har forandret, en fysikkers arbejde, hvor svært og langsommeligt arbejdet var dengang computeren ikke var opfundet og alt vidensudveksling på afstand foregik pr. brev. 

Jeg opdagede bogen da mit blik en dag stoppede ved titlen – “I en stæreflok” jeg havde aldrig tænkt på dynamikken i en stæreflok, hvordan den enkelte fugl agerer og hvor hurtigt i forhold til de fugle som er tættest på og hvorfor der er mindre afstand mellem fuglende, yderst i flokken, og pludselig var min nysgerrig aktiveret. Bogen er en personlig beretning om et langt liv i fysikkens tegn, men jeg sad fast i stæreflokken indtil jeg begyndte at læse.

Er man bare den mindste smule nysgerrig på verden omkring sig, helt ned til det mikroplan så er “I en stæreflok – Skønhed i komplekse systemer” sagen. Titlen lyder måske meget videnskabelig og man kan komme til at tænke på timerne i fysiklokalerne, grafer, brøker, forsøg og et sprog som virker koldt og fjernt. Bogen har artikler som : Teoretisk elementarpartikelfysik, Universalitet og Spinglasser – indførelse af uorden, men fordi Giorgio Parisi er en levende fortæller som tydeligvis kan trække selv det mest komplekse ned til et almindeligt sprog, og fortælle om interessante forsøg ved eksempelvis vand – sidder man tilbage med en masse aha – oplevelser. Bogen er ikke kun en akademisk fortælling om videnskabens rolle i det moderne samfund, men vi lærer også manden bag Nobelprisen at kende. 

Jeg blev overrasket over at han også argumenterer for hvordan akademikere gør brug af intuition, noget jeg aldrig er stødt på før. Jeg var i det hele taget overrasket over hvor hurtigt jeg fik læst bogen. 

Undervejs i bogen forelskede jeg mig i flere citater, bla.:

 “Jo mere vi udforsker universet, jo mere opdager vi, at der er nye områder, der skal udforskes: Hver opdagelse sætter os i stand til at stille en hel masse nye spørgsmål, som vi engang slet ikke kunne forestille os. Men bortset fra disse overvejelser er det helt afgørende for forskere, at arbejdet med at lægge puslespillet er morsomt.

Når vi diskuterede med min lærer Nicola Cabibbo, hvad vi skulle lave, plejede han at sige: “Hvorfor skulle vi overhovedet beskæftige os med det problem, hvis det ikke morer os?”

Det er ikke ualmindeligt, at forskere nærmest undrer sig over, at de bliver betalt for at lave det, de elsker at lave. En kær ven af mig, Aurelio Grillo, plejede at sige: “Det er et værre hyr at være fysiker, men det er trods alt bedre end at arbejde.” 

“ I en stæreflok” er en smuk beretning om et langt og oplevelsesrigt liv i fysikkens og den akademiske verden. Men som med alt andet er det glæden, nysgerrigheden og legen som motivere en ildsjæl. Og efter endt læsning må jeg sande at i forskning gælder samme regler samt intuition faktisk spiller en rolle, når der skal måles, vejes og beregnes m.m.

Tak til forlaget for en skøn lille bog om en ildsjæl ( og næsten storyteller – hvis det overhovet kan kombineret med det at være nørdet akademiker )

4 1/2 stjerne af 5 for denne lille perle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.