Uncategorized

Stilhedens ekko

Titel : Stilhedens Ekko

Forfatter : Katja Ranvits

Forlag : Superlux

Udgivelses : 4 april 2022

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Fra bogen.

En lydløs og næsten usynlig bevægelse i vandets overflade fangede de to mænds blik. Imod dem svømmede en gigantiske udgave af et af områdets andre store krybdyr.“Hold da op”, hviskede Clay og hans tanker paralyseredes, da han så, hvordan pytonen snoede sig gennem vandet. Hurtigt var den store slange henne ved det nedkastede hoved, hvor den åbnede sit gab og nærmest vred sine kæber om hovedskallen. Langsomt gled mundens åbning ind over kvindens isse, og den store slange var ganske stædigt ved at sluge hovedet.Hvor længe mændene stod på verandaen, vidste de ikke, men synet af den store pyton var både rædselsfuldt og hypnotiserende på én og samme gang. Clay fik så voldsom hjertebanken. Tanken om det evige mørke og kvindens åbne øjne havde tændt en flamme i ham.”

“Stilhedens Ekko” er tredie og sidste bind i serien om Cecilie Knudsen. Serien har vist menneskets mørke sider og bearbejdet skyggerne og mørket.

I Tredie bind møder vi igen Cecilie og datteren Katrine hjemme i København. Cecilie står for at skulle giftes med Lars og Katrine har travlt i sin butik hvor hun sælger sine tøj designs. 

På Korfu har de unge piger Anastacia og Rhea planlagt deres studieår i USA og de glæder sig til at bo sammen i Boston, studere og feste løs og opleve springbreak.

Ude i det store outback i USA, nærmere bestemt The Everglades, lurer ondskaben, i form af den unge og smukke Clay Monson. Hans forældre havde, da han var lille, banket ham og efterladt han i deres lejlighed. Deres nabo, en mand ved navn Jim Monson, finder ham og tager ham til sig som sin egen. De to er et uhyggeligt makkerpar som er tilknyttet den verdens omspændende organisation Angus Dei. Et udspekuleret netværk som bla. misbruger børn og kvinder.

Cecilie og Katrine har tidligere stiftet bekendskab med Angus Dei og de er stadig mærket efter uhyggelige og livsforandrende oplevelser. 

Den unge Anastacia er datter ef Cecilies bedste ven Filippos. Og de er nært forbundet og Korfu er et sted som Cecilie og Katrine opfatter som deres andet hjem. Anastacia og Rheas rejse til staterne bliver starten på en uhyggelig og voldsom oplevelse som ikke alle ville overleve. 

Jeg havde læst “Larmende stilhed” som er anden bog i serien og Cecilie Knudsen og bøgerne kan sagtens læses enkeltvis.

Jeg havde på forhånd en idé om hvad jeg gik ind til efter “Larmende Stilhed” så jeg var klar på den snigende uhygge og voldsomhed som måtte komme – men alligevel tog jeg fejl. Det blev meget værre. Og fra bogens begyndelse bliver det værste skrækscenarie serveret og man ved hvad der venter meget senere i handlingen. Man læser så at siger ofrene i bogen ind i deres værste mararidt og man er tilskuer og kan ikke tage opmærksomhed fra begivenhederne. 

De to, Clay og Jim Monson, er personificering af ondskab og deres blotte tilstedeværelse og navns nævnelse i bogen får læseren til at gyse. Kapitlerne er korte, og læserens opmærksomhed  fastholdes med alle sanser åbne. Man tænker mange gange: “nu bliver det ikke værre”, kun for at få det næste uhyggelig chok. Det er fornemmelsen af, man minder sig selv om at “holde sig for øjnene”, men her er ingen musik som advarer om noget voldsomt, og kulden løber lige under huden og der sniger sig en vished ind, visheden om at mareridet må ende med døden – og gid den vil komme hurtigt! 

Jeg var fanget i “Stilhedens Ekkos” mareridtsagtige net fra starten og jeg ville ønske jeg kunne læse de ”værste” kapitler med lukkede øjne – hvilket jo ikke er muligt! Og “Stilhedens Ekko” må være en af de mørkeste og uhyggeligste bøger jeg har læst. 

Jeg er følelses-immun overfor thrillere, gysere eller krimier, hvor mennesker bliver hængt op, levende, på en slagterkrog og den slags eller for lemmer hugget af, men Clay og Jim personerne og deres virkelighedsopfattelse og ageren krøb ind under huden – og jeg sad med en fornemmelse af at tiden gik langsomt mod det uundgåelige og jeg var med som i en ond drøm. og tag ikke fejl, nok får man gerningsmændende serveret fra start, på et sølvfad, men det er blot en lille krusning på overfladen af et mørke som ikke vil slippe sit tag – når den først har fanget læseren. 

Jeg læste bogen i et feriekompleks, på terrassen i solen med udsigt til vand og masser af liv OG alligevel kunne jeg ikke ryste uhyggen af mig. 

“Stilhedens Ekko” er ikke en bog jeg selv ville havde valgt, hvis jeg vidste hvad jeg gik ind til! Den er mørk, voldsom og uhyggelig! Men jeg er imponeret over de to mænd Clay og Jim (karaktererne), den ondskab som nærer dem og giver dem ekstase i deres vanvid. Og der var flere steder jeg blev overrasket – og tænkte, det har ingen før Katja Ranvits fundet på – og jeg var totalt imponeret. Den forrige bog “Larmende stilhed” er uhyggelig og med “Stilhedes Ekko” tager Katja Ranvits lige skridtet videre ud i det mennskelige mørke – et mørke man sjældent støder på – heldigvis! 

Så er du til ondskab og mørke, så læs “Stilhedens Ekko”, jeg lover den overrasker og du undslipper ikke! 

4 stjerner af 5 mulige. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.