Uncategorized

Onde blomster

Titel : Onde Blomster

Forfatter : Gunnhild Øyehaug

Forlag : Gutkind

Udgivelse : 23. marts 2022

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

For døde var det svært at købe flybillet til England, eller noget som helst andet sted i verden. Og at være både neurotisk og død når man skulle prøve at købe flybillet, det var en kombination som få andre havde prøvet før hende. Men nogen skulle være den første! Sagde Veronika opmuntrende til sig selv da hun sad og tastede sin fødselsdato ind på flyselskabets side og ikke fandt noget sted hun kunne skrive dødsdatoen.”

“Onde blomster” er en lille novellesamling på kun 126 sider med i alt 25 korte noveller. Her møder læseren Nina som netop som hun skal op og forsvare sin afhandling om reumatisme i bekkasinfamilien, taber en del af sin hjerne i toilettet, en dag hun menstruerer og mister derved alt viden om fugle. Så er der novellen om blodigler der får smag for fiberkabler – hvilket gør dem intelligente og menneskelige og de ender endda med at give interview i tv. Så var der gruppen på 2 måske 3 som møder hinanden på tripadviser i en tråd om Monk’s House, Virginia og Leonard Woolfs hus i Rodmell. 

Gunhild Øyehaug fremskriver den mest normale normalitet ( f.eks. kvinde sidder på toilettet og menstruerer ) som for at lokke sine læsere indenfor, hvorefter hun lader læseren vandre ubemærket ud i det utænkelige og bizarre, og uden man tænker over det træder man ind den lidt påtagede kedelig  gråzone, hvor det umulige er helt normalt. Novellerne handler om mennesker, lidt om de døde og hverdag. Temaerne er dem vi kender: kærlighed, længsel, bekymringer, døden og undren. 

Der er en “jeg fortæller” i hver novelle, dog bliver det til det majestætiske vi, og skubber læseren lidt ud af læse comfort-zonen. 

Det som tiltrækker mig til Gunnhild Øyehaugs finurlige, virkelighedsforvrængende og alligevel smukke skrøbelige fortællinger er at jeg blev trukket rundt i managen. Som om forfatteren ville skubbe mig hen til et sted hvor jeg ville sige “stop” eller “nu er det for meget!”. Men jeg trives i det indfangede og afmålte “vanvid”, lettere galskab og på grænsen mellem virkelig og det andet. Fordi det hele er meget menneskeligt og sat i den mest normale normalitet bliver det ikke for meget. Jeg morede mig, blev forundret og kom lidt på afveje og lige præcis “derude” finder jeg ud af hvor jeg selv er og kan være. 

Jeg havde egentlig forventet mig mere af stilen fra Gunnhild Øyehaugs “Præsens Maskine” som kom på dansk i 2020 – som også var en vidunderlig læseoplevelse, men selvom de to bøger hører til i det samme univers, på grænsen mellem virkelighed og det umulige, står “Onde Blomster” ud og er helt sin egen. 

“Onde blomster” var endnu en stor læseoplevelse fra Gunnhild Øyehaug, en bog jeg med sikkerhed vil vende tilbage til for at gå på opdagelse igen i det surrealistiske univers.

5 store stjerner af 5 mulige 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.