Aftenens ubehag

Titel : Aftenens ubehag
Forfatter : Marieke Lukas Rijneveld
Forlag : Vinter 
Udgivelsesår : 2018 – på dansk i 2021


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.


Fra bogen


I den pæne stue stod kisten med min bror i, den var af egetræ med en lille rude lige over hans ansigt og metalhåndtag, nu havde han stået der i tre dage. Den første dag havde Hanna banket på ruden med knoerne og med spinkel stemme sagt, “Nu synes jeg ikke det er sjovt længere Matthias.” Et øjeblik stod hun uden at røre sig , som om hun var bange for, at han hviskede noget, som hun ikke ville få at høre, hvis hun ikke forholdt sig helt stille et øjeblik. Da der ikke kom noget svar, gik hun tilbage og legede med sine dukker bag sofaen, mens hendes lille, magre krop skælvede som en vandnymfe, og jeg havde haft lyst til at holde mellem tommel og pegefinger og puste varme i hende.


“Alt hvad der tiltrækker sig unødig opmærksomhed, skal fjernes, sagde far engang, da han tvang mig til at tage mine Pokèmon-kort op af tasken. Han smed dem ind i ilden og sagde. “Ingen kan tjene to herrer. Han vil hade den første og elske den anden eller holde sig til den ene og ringagte den anden.” 
Han glemte, at vi allerede tjener to – far og Gud. En tredje kan gøre det indviklet, men den tid den sorg
.”


Jas er en 10 årig pige i en stor religiøs landmandsfamilie i Holland. Der er et par dage til jul og alle er glade. Storebror Matthias skal løbe på skøjter i en konkurrence ude på søen, og på ordre fra deres mor skal han over på den anden siden af søen med de sidste julekort. I al hemmelighed er Jas irriteret over hun ikke må komme med og et øjeblik ønsker hun at Gud vil tage Matthias i stedet for hendes kanin, hun er nemlig bange for at faderen er ved at fede den op til jul.
Senere på dagen kommer dyrlægen forbi og fortæller at Matthias er druknet. Den uendelige ulykkelige situation er for tung at bære for familien og sorgen sætter ind. Det hele starter med at julen bliver aflyst og alt pynt bliver fjernet og maden gives væk. Derefter kommer Matthias’s kiste hjem og stå, som det hører sig til og alle kan tage afsked. Livet fortsætter, men hvor der før var glæde, håb og familie er alt svøbt i et altfortrængende forfald.


“Aftenens ubehag” er Marieke Lukas Rijnevelds debutroman og i 2020 vandt forfatteren “The International Booker Prize” for bogen.


Jeg sidder tilbage med fornemmelse af at have trukket en klæbende våd og iskold striktrøje over hovedet, da sidste side var vendt i bogen. Handlingen har, som bogen skred frem, lagt sig om kroppen, tæt og ubehageligt, uden man kunne lægge den fra sig. 


Sorgens mange ansigter kan ikke forudsiges, hvad enten det er hos det enkelte individ, barn eller voksen, eller i en gruppen som f.eks. i en dybt religiøs familie.
Forfatteren, som er ung, synes at have en foruroligende skarp indsigt i et barns måde at sammensætte en virkelighed – i mangel på støtte og omsorg fra de nærmeste omsorgsgivere, i tilfælde af massiv misrøgt, omsorgssvigt eller i dette tilfælde begge dele. Familien i “Aftenens ubehag” falder fra hinanden, hver for sig og sammen, og har ingen redskaber til at “overleve”. Hver enkelt individ er en stærk karakter og sætter spor i læseren, og uhyggeligt er, at de er overbevisende i deres forfald og forsøg på at “overleve”. Hovedepersonen Jas er 10 år og mener sig skyldig i at Matthias er druknet. Hun har brug for at snakke, men familien lukker hermetisk ned. Og hendes virkelighed bliver mere og mere uhyggelig – hele familiens virkelig bliver uhyggeligt. Hun savner Matthias, vil have ham tilbage eller i det mindste hen til ham, hvor han end befinder sig.  


Bogen viser et overbevisende indsigt i sorgens vanskelige univers. Bogen er skrevet i et knivskarpt billedesprog og er stærk metaforisk. Samtidig er læseren hele tiden fanget af det usagte og mørket, dybet, den manglende “redning” smyger sig om læseren. Her er forfald – et forfald alle kan forestille sig i mindre grad. Mørket fortætter sig og forfaldet sker foran læseren, alligevel er det, på forunderlig vis næsten et smukt forfald. Her er en roman som holder sine læsere i et jerngreb – selvom man ønsker at se væk, læser man videre. 
“Aftenens ubehag” er uden tvivl en af de stærkeste og “smukkeste” bøger jeg har læst, selvom jeg har svært ved ordet smuk – så har den bog noget, et rørende og kærlig søgende strøg i sproget og handlingen, så læseren drages mod karaktererne med omsorg. 


Denne bog fortjener en stjerneregn. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *