Lenni og Margots et hundrede år

Titel : Lenni og Margots et hundrede år
Forfatter : Marianne Cronin
Forlag : Alpha
Udgivelsesår . 2021


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.


Fra bogen.
Jeg mødte en præst for et stykke tid siden. En gammel mand med et tomt kapel. Jeg gav ham hånden og vi blev venner ved et tilfælde. Han har ikke lært mig noget om Jesus, og jeg tror kun, at jeg har gjort ham mere forvirret, hvad angår Gud. Men det er i virkeligheden ikke så vigtigt.
Den samme præst kom ud fra sit kontor i dag, klar til at holde sin allersidste søndagsgudstjenste. Han forventede sikkert det samme publikum på to, så han løftede knap nok sit hoved på vej op til alteret. Der hævede han det til gengæld. Og han spærrede de allerede røde øjne op og smilede til dem, der sad foran ham. To fra Pippas tegnehold var kommet, der var omkring fyrre mennesker. Nogle af os havde nattøj på, nogle havde deres allerpæneste tøj på. Vi ventede allesammen på Fader Arthurs sidste prædiken. Jeg sad på forreste række sammen med Margot, Else og Walter.



Lenni på 17 år er terminal patient og ligger på sygehuset – men hun er ikke færdig med livet, der er noget hun skal nå. Hun er ikke den letteste patient og det mærker personalet. Ikke mange får lov at komme tæt på hende, men en dag kommer hun på et malerkursus/kunstprojekt sygehuset har. Hun finder ud af hun ikke passer ind på holdet i sin egen aldersgruppe, så hun vil flyttes – flyttes over til de “gamle”, her møder hun 83 årige Margot og de to bliver hurtigt venner. Og de beslutter at male deres fælles 100 år.
Udover Margot bliver Lenni gode venner med sygehusets præst, Fader Arthur. Lenni besøger kapellet og Fader Arthur første gang med modstand, modstand mod Fader Arthur, men også modstand mod Gud. Der er noget ved Fader Arthur som Lenni synes om og langsomt udvikler de et unikt venskab, et venskab som fortsætter efter Fader Arthur går på pension. Lenni ved at hun snart skal forlade livet og hun tænker på det, som om hun er i en afgangshal og skal med et fly. Men først skal hun og Margot fortælle og male deres fælles 100 år, og tiden på kunstprojektet med Margot, de andre gamle og Fader Arthur hjælper Lenni – hun knytter bånd og LEVER alt hvad hun kan selvom kroppen langsomt lukker ned. 


“Lenni og Margots et hundrede år” forløber i to spor, et hvor vi hører om Lenni og et hvor vi får hele historien om den 83 årig Margot. 


Jeg faldt hurtigt for begge hovedpersoner og hele fortællingen. Det er en hjertevarm historie om to meget forskellige mennesker, den ene med et helt livs erfaring og en anden hvis liv er startet, for at slutte allerede. Sproget er let og man bliver hurtigt fanget, jeg gjorde ihvertfald. Men undervejs tabte jeg lidt gejsten. De mange tilbageblik i Margots liv skaber en tidslinie i historien, de mange scener og fortællinger fra dagene på hospitalet bliver for løsrevet og jeg havde svært ved at skabe en tidslinie for nutiden. 
Jeg er glad for der ikke er så meget “sygdoms” fortælling i bogen, læseren ved bare at Lenni er meget syg og får det værre, hvorimod man ikke helt kan indfange, hvor syg Margot er og hvor fremskredet. Venskabet mellem Lenni og Margot og venskabet mellem Lenni og Fader Arthur er utroligt fint og man glemmer næsten, hvor historien udspiller sig og hvor syg Lenni i virkeligheden er. 
Her er kærlighed, venskab, sorg og liv – alt sammen fortalt i små glimt. Der er humor midt i al sorgen, og hovedpersonerne lever livet fuldt ud – selv om de er på vej væk. 
Jeg havde flere gange hvor tårerne trillede, for man tager Lenni og Margot til sig. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af at mangle noget. 
Jeg kan ikke afgøre over hvor lang tid nutidshistorien udspiller sig, og så synes jeg der mangler et 17 årig “liv” rundt om Lenni. Margot er meget tydeligere og der er selvfølgelig også 83 år at gøre med. 


Bogen er en smuk fortælling om et usædvanligt sted – et sygehus som bliver et sted hvor der er hjemmelig hverdagsliv. Mennesker som bevæger sig ud og ind i patienternes liv og spiller en større eller mindre rolle . Alle ved hvor fortællingen ender og derfor leves der fuldt ud. Bogen blev bare ikke en succes hos mig – men den er smuk og jeg ønsker bogen et langt liv. 


3 stjerner af 5 mulige.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *