I Merubjergets regnskygge -breve til min datter

Titel : I Merubjergets regnskygge – Breve til min datter
Forfatter : Natasha Illum Berg
Forlag : Forlaget 28B
Udgivelsesår : 2021


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


Fra bogen. 


Jeg blev født med et hulrum indeni, en plads allerede karvet ud til dig, og nu har du langt om længe indtaget det sted, der altid og helt retmæssigt har tilhørt dig. Intet i verden føles mindre overraskende. Alt er faldet på plads. Du har altid været der som vejret altid har været der, og jeg er så meget mindre, så meget underlagt disse vældige ting, at jeg er nødt til at tage jer begge for givet.
Ja, der er mange øjeblikke, hvor hele mit væsen svulmer op blot af at kigge på dig, men den æresfrygt, den dybe taknemmelighed, som jeg føler, er ikke rettet mod min egen evne til at elske, men mod naturen, der har gjort lige netop mig til din mor.”


“I Merubjergets regnskygge – breve til min datter” er læseren i Afrika, Tanzania og Sverige. 
Natasha Illum Berg er professionel storvildtjæger, en profession domineret af mænd, i en barsk og brutal verden, men også en verden af skønhed, natur og liv. Et verden hvor man lever i nuet. En verden hvor alle sanser er aktiveret og de sætter dagsordenen, lige så naturligt som solopgang og solnedgang. 
Natasha Illum Berg er gravid, tager stadig ud på safari og skriver samtidig en bog til sin kommende datter. En bog som skal indeholde det vigtigste – hendes families historie og hvilken verden hun ankommer til. 
Natasha fortæller om mange af sine livsvalg, verden i Tanzania, menneskene som virker som hendes selvvalgte familie samt familien hjemme i Sverige og deres livsvalg. 
Bogen er en kærlighedserklæring til det som er større end os selv – nemlig vores børn. Historien som startede flere generationer tilbage og som fortsætter længe efter vi ikke er her længere.


Jeg startede bogen og kom til at tænke på Karen Blixens “Mit Afrika”. Naturbeskrivelserne, menneskene, lyset, varmen m.m. men inden længe indså jeg at det var Afrika hun beskrev og ikke Karen Blixens “Mit Afrika “- blot det sammen kontinent. Bogen er et sanse orgie. Skrevet af et menneske som ser, oplever og er en del af verden – og jorden hun træder på. 
Bogens titel er todelt “I Merubjergets regnskygge – breve til min datter”. En mor fortæller sin historie på godt og ondt. Om de store glæder, alt det fantastiske livet er, men også om smertelige fravalg og døden. Om alt det der gør os til menesker og særligt det som forfatteren vælger at leve af, på trods af farene. Er man blevet MOR træder man ikke ud på en farefuld færd – for man har noget at beskytte hjemme. Men bushen og savannen gør noget ved mennesker – deres sanser og livet leves i nuet. Der er noget berusende ved at være tilstede, og flyde med naturens gang. 
I alle kulturer i alle tider er ordet MOR stærkt – alene og i sammenhæng. En mor må beskytte og lære sit barn det vigtigste i livet. 
Bogen giver billeder af forfatteren som en løveinde i fredstid. En kærlig mor som lukker andre ind, men også våger over sit barn. Natasha Illum Berg beskriver sin “plet” i Tanzania som et “sanctuary”, et sted jeg gerne ville bo på trods af naturens rytme og luner. 

Bogen er smuk og en stærk beretning – uden livet på nogen måde fremstår som perfekt eller beskriver en perfekt forfatter. Den er hurtig læst og Natasha skriver med smukke penselstrøg – sin historie til sin datter, hvem bogen også er tilegnet. Jeg blev grebet af det dybe og det nære, livet som til tider kan virke magisk og roen som bogen også indeholder – accepten af virkeligheden som den er. Mest af alt er det en fortælling om kærlighed. 


4 1/2 stjerne af 5 mulige. 





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *