Rosarium

Titel : Rosarium
Forfatter : Charlotte Weitze
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Mennesket er verdens sidste tilkomne skabning, det står endda i Biblen. Planterne har været her så meget længere, at det ville være forkert at kalde dem dumme. Dyr og mennesker kan kun overleve, hvis de spiser noget andet, som har levet. Sådan er det ikke med planter. De kan på magisk vis nøjes med kuldioxid, sollys, vand og lidt mineraler fra jorden. Ud over det respirerer de dag og nat, næsten som mennesker. De indånder ilt gennem spalteåbningerne, der også benyttes til fotosyntesen. Ilten frisætter energien i det sukker, som fotosyntesen danner. Om natten lukkes spalteåbningerne på klem for at undgå vandtab. Men heldigvis kan rødderne også respirere, faktisk er det dem, som indånder mest.”

“Rosarium” er inddelt i 3 dele.
I første del – fortid – møder vi en polsk familie som bliver nødt til at flygte for ikke at blive taget til fange eller værre af den russiske Zar. De når ud i skoven, i den mørkeste del – der hvor jægerne ikke kommer. Far og mor beder en dag børnene om at lægge sig til ro og ikke komme frem fra gemmestedet, som er en gammel eg. De lægger sig og vågner op til forår efter meget lang tid. Nu må de overleve i og af naturen. Børnene udvikler sig forskelligt – drengen er kødspiser, hvorimod pigen spiser mere og mere grønt.

I anden del – nyere tid – møder vi drengen Johannes, en lille spinkel fyr, som elsker at passe have sammen med sin mor og alle de spændende planter som faderen tager med hjem til dem. Johannes starter i et drengekor og får stor succes indtil den dag stemmen ikke længere er lys og fin. Til kor har Johannes mødt Margrethe, en sød pige. Johannes ønsker at blive som Magrethe og det driver ham væk.
Han vælger at studere naturhistorie og det åbner en ny og spændende verden. En verden fyldt af historie, studier og interessante mennesker. Han vælger at ændre sig til Johanne og rejser ud i verden – en rejse som fører ham rundt i verden på jagt efter en bestemt blomst og i Polen møder han et spændende væsen, Esther som bor i et kloster hos nonner som arbejder på kun at leve af sollys.

I tredie del – fremtiden – Johanne/s familie bor nu forskellige steder på kontinentet og Johanne, som nu er 100 år, bor langt ude i skoven i USA. Johanne viser stor interesse for sit barnebarn Josephine – som hun kalder Fine. Fine for mere opmærksomhed end resten af familien. Fine er speciel, hun har en anden farve og kan sidde i timevis i sollys. Hun er lille af vækst og er blevet undersøgt på Rigshospitalet, men er rask. Johannes døtre tager til 100 års fødselsdag ved deres mor, men da de når frem er Johanne væk – stedet er omgivet af rosenvækster, et drivhus med grønt og små glas med alles navne på.
Bogen tog mig med storm og var en helt anden bog end jeg regnede med.

Rejsen begynder i starten af det 20 århundrede og slutter et sted i fremtiden.
Klimaet er omdrejningspunktet – og vinklet på en ny måde. Det er tydeligt hvad forfatterens hjerte brænder for og der er mange timers/års research bag. Der er planteviden smukt flettet ind i fortællingen. Der er info om træer og planters alder, kommunikation og vækst og overlevelse, personligt er jeg begejstret for de mange passager om naturen.

Karaktererne i bogen, især Johanne/s og Esther, er dybt fascinerende og smukke, men samtidig grusomme. Og skrevet på en måde så de drager læseren længere og længere ind i historien – til man til sidst føler sig fanget. Lidt som et bytte i en kødædende plante – for nu at blive i naturen.
Bogen har en egen puls som veksler mellem: det er smukt, det er magisk, det er trist og vildskab. Og jeg sidder tilbage med følelsen af overraskelse og glæde.

“Rosarium” skal læses om læseren interesserer sig for klimaet eller ej! Jeg gør og er typen som synes det er problematisk at mit smukke birketræ står “rundt om” en lygtepæl og aldrig får hvile pga. evigt lys – typen som har store vildt bede i haven til insekterne og som mener vi langsomt er i gang med at slå os selv ihjel. Så bogen er som skrevet til mig.
Men først og fremmest er det en fantastisk fortælling som kommer til at nå langt.

Charlotte Weitze har studeret folkloristisk – hvilket er en nyere betegnelse for folkemindevidenskab. Charlotte Weitze har tidligere udgivet en roman om klimaforandringerne, nemlig “Den afskyelige”.
Min læseoplevelse var intet mindre end episk.
5 ⭐️ af 5 mulige overrislet med kaskader af stjernestøv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *