Om udregning af rumfang II

Titel : Om udregning af rumfang ll
Forfatter : Solvej Balle
Forlag : Pelagraf
Udgivelsesår : 2020

Fra bogen.

“Det er ikke som en have. Jeg sår ingenting, jeg vander ikke, jeg høster ikke. Det er ikke som et hus. Jeg fælder ikke træer, jeg bryder ikke sten, jeg brænder ikke tegl, jeg bygger ingen mure, jeg lægger ikke tag. Jeg finder færdige stykker, små dele til årstidsbygning, jeg samler informationer i min grønne bog, jeg tænker på værktøj, på skruetrækkere, umbrakonøgler og møtrikker i forskellige størrelser, jeg tænker på skruer og søm, på lim og cement, jeg føjer delene sammen, og måske kan jeg bygge et år.”

“Om udregning af rumfang II” starter hvor vi slap Tara Selter i “Om udregning af rumfang”
Hun har gennemlevet et år – en samling af den attende november og har en tro på, at når et år er gået, så vil tiden falde tilbage i rytme og det vil blive den nittende november, men den nittende indfinder sig ikke, bare dag 366 af den attende november.

Hun vil ud – hun vil opleve et år som bevæger sig fremad gennem årstiderne, hun vil mærke sne, frost og en vinter, som bevæger sig ind i foråret, for at folde sig ud i en sommer som senere trækker sig sammen og bliver til efterår igen. Men inden den følelse og tanke er blevet hende bevidst “flyder” hun rundt i Paris, hun følger en menneskestrøm som bevæger sig mod et hverdags-mål, hun lytter til samtaler og føler sig som en tyv og synes at verden lige så langsomt opløses for øjnene af hende, men hun ved verden er den sammen – og hun har affundet sig med det. Hendes mand Thomas, hjemme i Clairon-sous-Bois, er i sikkerhed, hendes forældre og søster er i sikkerhed og hun er ikke i fare. Hun har penge og steder at bo så de bekymringer har hun sluppet.
Som hendes nuværende virkelighed ser ud, vil hun skabe sig et år, selv. Og hun beslutter sig for at rejse – rejse mod nord, mod vinter og mørke. Det er lidt kompliceret, for hun stoler ikke flys evne til at loope eller navigere i den gentagende attende november og da hun ikke selv kører bil bliver rejsen langsom, med tog op gennem Europa på en novemberrigt attende november, år 2.
Hun rejser med så få ting som muligt og hendes taske indeholder det vigtigste, især den lille grønne bog, hvor hun fører “regnskab”over det år hun nu forsøger at skabe – så sandt og livagtigt som muligt selvom sandheden er, at det er og forbliver den attende november. Hun skriver årstider, steder hun bor og alt hvad hun oplever ned. Det skal være en manual som kan leves og gennemleves om og om igen. Hun finder årstiderne, den rette temperatur, lys og mørke, traditioner, højtider. Det eneste hun ikke finder er den nittende november.
Sidste på år 2 af den attende november bliver hun berøvet og hendes veldokumenteret lille grønne bog med års”oversigten” forsvinder.

“Om udregning af rumfang II” er som “Om udregning af rumfang” spekulativ fiktion og bog nr. 2 føles som en naturlig forlængelse af bog nr. 1.
Virkeligheden er tilstede og det unaturlige virkelige som Tara oplever flyder forbi læseren uden vi opdager det. For nogen er det uhygge, for mig er det mere som en labyrint, hvor væggene bevæger sig, det er mystik pakket ind i det genkendelige. Og uden man opdager det bliver man særdeles observant.
Tara er faldet lidt til ro og hun bliver et epicentrum – et rum fritaget/løsrevet fra tiden. Hun forsøger ikke længere at sætte aftryk – gøre sig bemærket, hun passer på de andres virkelighed – den hun inderligt ønsker sig tilbage til. Bog er sanselig og næsten så fortættet ( stille ) som bog nr. 1.
I denne bog er Taras blik rette ud mod verden og hun interagerer mere med andre mennesker i sin søgen. Bogen tager fat i emner som årstider, hvad er årstider, hvordan ved vi med sikkerhed at det f.eks. er sommer eller efterår? Hvad gør man når virkelighed, som vi kender den, forsvinder. Tara bliver analog, hun dokumenterer med håndskrevne ark, lader telefonen dø og føler sig frem.
“Om udregning af rumfang II” fangede mig ikke helt på samme måde som etteren. Jeg ved ikke om det er fordi jeg mangler et klimaks, en opbygning og en form for forløsning, for det var der heller ikke i etteren. Jeg er begejstret, men ikke på samme måde. Jeg glæder mig allerede til bog 3 i serien, for forfatteren efterlader en lille “cliffhanger” på sidste side og nysgerrigheden kickstartes igen.
4 ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *