Kasper mit hjertebarn

Titel : Kasper mit hjertebarn
Forfatter : Gitte Guldberg
Forlag : Forfatterskabet.dk
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar.

Fra bogen.

Morgen udmalkningen gav ikke ret meget. Men Kasper var også skidt, da han havde haft en urolig nat med opkast. Kasper kunne heller ikke falde til ro, når jeg sad med ham, og han gylpede alt sin mad op og ud over mig. Lægen kom og scannede Kasper, og hans konklusion var, at Kasper skulle overflyttes til intensivafdelingen igen, da det var der, hjertelægerne bedst kunne overvåge ham.”

Et ungt par Gitte og Brian Guldberg glæder sig til at blive forældre. De bor i et lille toplanshus med deres hund Caroline.
Kaspers korte historie stater med med at Gitte får et akut kejsersnit på Herning sygehus, da hendes moderkage har løsnet sig. Fødslen går fint og det unge par har fået en lille dreng. Han vejer 3650 gram og måler 53 cm.
Glæden ved at have fået barn og fejre det med bedsteforældrene, som er tilstede på sygehuset, varer kort. Og inden de rigtigt når at tænke er de på vej til Skejby, i hver sin ambulance.
Kasper bliver kort efter ankomst indlagt på intensiv. Efter flere undersøgelser viser det sig at Kaspers hovedpulsåre ved hjertet er indsnævret, og venstre hjertekammer er meget underudviklet.
Gitte, som lige have overstået kejsersnit, ligger på en anden afdeling.

Nu hører vi om den lille families liv i dagbogsform. Lille Kaspers kamp for livet og forældrenes “kamp” for Kasper og for at holde sig selv oppe. Det “normale” liv forsvinder og kommer kun i små glimt af familie, venner og hunden Caroline. Deres liv går med Kasper, indlæggelser, operationer, medicin, læger, angst og frustration.

Jeg har det – hånden på hjertet – svært med så store og personlige beretninger. Jeg føler at jeg overtræder en grænse, ind til et sted som ikke er mit at betræde. Et sted som er privat og hvor meget jeg end prøver, kan jeg ikke til fulde forstå hvordan de mennesker har haft det, som har været gennem en uendelig smertefuld oplevelse.
Så, som jeg ville have gjort i det virkelig liv, sidder jeg mig tilbage og lytter – og giver plads.
Jeg giver plads til Kasper, familien, op og nedturerne og frustrationerne som rettes mange steder hen (som er naturligt!).
Det var interessant at læse forløbet i dagbogsform, men det kunne også, til tider, føles som en lang grå gentagelse. Men sådan må det også være, mange gange. Hjem, tilbage på sygehuset, Kasper spiser godt, vi har haft en go’ nat, Kasper bliver dårlig og må tilbage på sygehuset. En svær tid som synes at gentage sig om og om igen.
Dagbogsformen, korte afsnit i et let sprog med små tillægs tekster som forklarer de forskellige medicinske termer er let at læse. Hovedperson fremstår hudløs ærlig i sine følelser, frustration med mand og lille Kasper, følelsen af håbløshed, vreden på kvinder med raske børn og alle drømmene.
Jeg var berørt fra start og gennem hele bogen, den gjorde indtryk. At være med på sygehuset nat og dag, nætterne på patienthospitalet, ventetiden, undersøgelserne, den manglende søvn, sygehuspersonalet og følelsen af kun lige at “overleve”. Men især to små kapitler i afslutningen “Dumme ubetænksomme kommentar” og “Andres historie” gav stof til eftertanke.
Hvilke begge handler om møder med andre mennesker som måske ikke forvalter empati, ihvertfald ikke i praksis.
Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger og håber mange vil læse om Kaspers kamp for livet og bare læne sig tilbage, bare lytte ( læse) og give plads til familiens uendelig svære tid og beretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *