2 års fødselsdag på Insta.

Da nu min lille instaprofil fylder 2 år er det jo på tide at jeg fortæller lidt om mig, som i mig selv, helt personligt.
Det kunne blive en masse kedeligt som jeg er hustru, mor, udd. pæd, havde en frygtelig depression for år tilbage som jeg stadig slås med – men det er jo temmelig almindeligt. Så nej, I kommer med længere ind.

Og det er så nu I skal stoppe – hvis ikke jeg skal invadere jeres hverdag. For det jeg kommer til at fortælle Jer vil I huske ( noget af ). Vi er nemlig ude af gråzonen, det almindelige og måske lidt beige, ikke det nogensinde har været mit mål at komme der til, og meget af det vil jeg virkelige gerne undvære. Nu er I advaret!
Hverdagsproblemer.

1 Tandbørstning.
Jeg børster tænder som alle andre og er god til det, ifølge tandlægen. Problemet er ( dagligt ) at jeg kommer så langt tilbage, som ned mod svælget, at jeg skal kaste op! Og har man først en gang aktiveret opkast-refleksen er det et mareridt at fortsætte. Så ofte, som i hver dag, kan man høre mig børste tænder, mere behøver jeg vist ikke skrive, resten kan I selv forestille Jer. 🙄

2 At tage piller.
Da min bror og jeg fik piller som børn fik vi dem knust mellem 2 skeer, tilsat vand og lidt sukker. Det var forholdsvis let at sluge det sukkerstads den gang. Siden er det gået radikalt ned ad bakke.
Lad mig lige sige at jeg ikke tager piller på daglig basis, heldigvis.
I dag kan jeg ikke sluge piller, som i overhovedet ikke. Alle piller bliver tygget – og ja, jeg har hørt hvor frygtelig en handling det er! Det er bare helt umuligt, og gæt engang hvilken lyd det forårsager? Det minder forbløffende meget om den lyd jeg fremtryller når jeg børster tænder!
Jeg har hørt alle gode råd og jeg lytter, men med 1000 års erfaring ( næsten ) ved jeg intet virker.
Et af de råd som jeg ofte hører er “Du skal bare gemme den i lidt yoghurt så går det meget lettere.” NEJ!!! Jeg ved jo den er der, og så hurtigt glemmer jeg jo ikke. Virker det virkelig for nogen????
Folk kan også finde på at spørge “Hvorfor kan du ikke sluge piller?” Svaret er vel hysteri, men det siger man jo ikke. Engang svarede jeg helt alvorlig, at jeg er født med et unaturlig smalt svælg. (‘Hvilket jeg synes var mega morsomt, fordi jeg er tyk ). Vedkommende troede på det, hvilket jo gjorde det endnu sjovere for mig. Men jeg skyndte mig at sige det var løgn og svarede så, at det bare er umuligt. Men det er altid godt med et underholdende svar!!!

3 Lyde.
Mange mennesker har problemer med forskellige slags lyde. F.eks. Gaffel der trækkes over en tallerken, negle på en tavle, tænderskæren, flamingo mod flamingo m.m. Men intet af ovenstående påvirker mig. Det eneste der virkelig rammer en nerve hos mig er når folk nyser, frygtelig lyd!!! Og jeg er SÅ heldig at være gift med en af dem som nyser i serier ( minimum 3 gange ) 😫 JEG KAN BARE IKKE SNUPPE DEN LYD!
Og så tænker I om ikke jeg selv nyser? Jo, jeg nyser, men jeg kvæler mine nys. Kan ikke helt forklare det, men det handler om at lukke af nede i svælget. Eneste lyd der så kommer er et lille “gnæk”. Og igen, er det en frygtelig ting af gøre – ( hører jeg ofte ). Øjnene kan poppe ud, man kan springe en trommehinde m.m. Hvilket må være skrøner, for det er aldrig sket for mig.
Folk skal bare stoppe med at nyse, og især i serier!!! Ihvertfald når jeg kan høre det.

4 Lækkerier.
Som næsten alle andre har jeg en veludviklet sød tand ( overfor alt det som kan komme ned gennem mit unaturlige smalle svælg! 😂 ) og er glad for de “ting” som er af virkelig god kvalitet. Men ærligt, bare mellem os, så elsker jeg citronmåne, ja den fra Dancake. Den som udelukkende består af kemi, med kemi, med e-numre og måske naturidentiske stoffer. Lidt pinligt, men sandt. Og det stopper ikke her. Kender I Icekonfect, det man kan købe til jul og gerne i Aldi og Lidl. Det ligner chokolade, men har nok aldrig set skyggen af chokolade! ( koster ca 8 kr. for en hel pose )
Kommer man dem i køleskabet og lader dem blive kolde er de bare helt fantastiske ❤️ Det irriterer mig kun at man ofte får snask på fingerne, men det er stadig et hit.
Det jeg forsvarer det med er, at den slags kage og snacks som kun indeholder kunstige ting, må virke super konserverende og vil holde mig ung unaturlig længe!

5 Kniv og gaffel.
Jeg spiser alt med kniv og gaffel ( ikke suppe eller lign. ) også kage. De har set underlig på mig når jeg har bedt om kniv og gaffel på Lagkagehuset, når jeg har bestilt en træstamme.

6 En larmende lussing.
For år tilbage, da vores datter var 6 -7 år ( i dag er hun 22 år ) holdt vi nogle år i træk ferie i Alsace. Lækkert sted med masser af underholdning for hele familien.
I en lille by Kintzheim er der et ørneopdræt og show i en gammel borgruin og det er et skønt sted vi elskede at komme.
Til showet sidder alle gæster i en stor cirkel foran en lav borgmur. Og de fantastiske falkonerer sender rovfugle og store ørne ud over muren og ud over gæsterne. Alle får besked på ikke at række ud efter fuglene når de sendes afsted og lander hos falkonererne igen. Og flere år i træk var vi så heldige at en bestemt falkoner havde fundet ud af, at det var godt at sende og modtage ørnene igen, lige bag vores datter som sad mellem min mand og mig. ( hun sad helt stille, hænderne i skødet, var stille og dukkede sig når ørnene kom flyvende lavt 👍 )
Da turen kom til en hvidhovedet amerikansk havørn stod falkoneren atter bag min datter som var helt fortryllet, præcis som sin mor.
Falkonereren løfter armen og fuglen er afsted. Lige da den kommer forbi mig, på min datters side, hører jeg en voldsomt høj lyd lige ved mit øre, en mellemting mellem et højt klap og et knips. Straks tror jeg at ørnen har ramt min datter og jeg stirrer på hende, godt på vej ind i mor-panik.
Ganske kort forstummer alt lyd, og alle kigger på mig og min datter har store tårer i øjnene. Falkonereren lægger en hånd på min skulder og spørger om jeg er ok. Jeg er helt forvirret og irriteret for DET HANDLER JO IKKE OM MIG!
Min datter sidder der og græder næsten, og da jeg har sundet mig, meget kort, husker jeg en hel svag berøring på min kind, næsten som en brise da ørnen fløj afsted. Og det viser sig at en af de kortere fjer, tæt på ørnens krop, inderst på vingen havde ramt min kind. VILDT!!!
Jeg tager min datter i hånden, griner og hvisker at jeg har fået den bedste souvenirer EVER, en lussing, tænk at få en lussing af en stor og vildt smuk ørn. Hun lyser op og griner med mig. En historie vi stadig snakker om.
Og ja, jeg glemte af dukke mig. Men de store fugle, rovfugle og ørne er så fascinerende at jeg var fortryllet.

7 Højre-venstre forvirret.
Jeg er en af dem! Jeg er ret stabil i rum-retning håndtering, men højre og venstre begreberne er total umulig at få kørt i hjernen. Det sekund nogen nævner højre eller venstre skal jeg tænke mig om – ofte er jeg nødt til at løfte højre arm en smule for at kende forskel.
Kan man være højre-venstre blind, så må det være det som er galt med mig.

8 Elefantpasser.
Jeg er vokset op i en familie hvor vi talte om alt. Så mit barndomshjem var “elefantfri” zone. Der var intet fejet ind under gulvtæppet, og alt blev kommenteret.
Det var sådan jeg mødte verden som teenager/voksen, hvilket gav mig mange problemer. Stødte jeg på “elefanter” spurgte jeg “hvad, hvorfor og hvordan?” Gæt hvordan det gik?
Det havde ALDRIG til hensigt af være ondsindet, men bare min kroniske nysgerrighed når noget var skævt eller aparte, for mig!
F.eks.
Da jeg var 23 år fik jeg en rejse til Venedig af min mand. Det var før de billige rejseselskaber! Vi skulle fra Billund til Bruxelles og videre til Venedig. Og hjemturen var så modsat.
På hjemturen i det lille fly fra Bruxelles til Billund kommer vi til at sidde overfor to damer omkring de 50 år. Og kvinden som sidder ud mod gangen klamrer sig til sædet foran, som var frit. Hun holder godt fat og ser utilpas ud, og jeg synes det er total mærkelig og ulogisk! Så jeg rækker ind over min mand og siger til kvinden “Altså hvis flyet styrter ned, kan du være sikker på at sædet foran dig OGSÅ falder ned”. Igen, jeg peger på elefanten og kommenterer.
Gæt selv hvordan det blev taget imod, jeg var en total idiot! Men igen aldrig for at være ond.
Efter snart 30 år med min svigerfamilie har jeg næsten lært det, MAN PEGER IKKE PÅ ELEFANTERNE!!! Og læremesteren er min svigermor. Hver gang jeg i de 30 år har kommenteret noget eller spurgt hvorfor til noget som DE ikke ville tale om, har min svigermor hver gang sagt, med lidt for skinger stemme “Er der nogen som vil have mere te, eller noget andet? Og det er min kodeord ( sætning ). Nu er jeg igen kommet for tæt på!
Min svigermor er sød og har faktisk humor, dog ofte ufrivilligt. Men hun spørger stadig om vi skal have mere te, indimellem. ( takket være mig! )
Og nu som 49 årig, peger jeg meget sjældent. Men jeg kan stadig komme til at smile bredt, når jeg til tider skal bestige “bjerge” når jeg skal krydse et gulvtæppe som gemmer på for mange elefanter.

9 Det værste dyr i den danske natur.
Jeg er ikke bange for ( hysterisk ) når det kommer til slanger, edderkopper, stankelben, bier eller andet i den afdeling.
Der er dog et dyr som kan tage pippet fra mig.
Vi har et drivhus som er fyldt med grønsager, hyggekrog, krydderurter og et plantehjørne ( bord ) hvor jeg tilser og ompotter stueplanter. Jeg har mange forskellige slags jord, bark og lecakugler, og alt står i poser under bordet. Jeg arbejder altid uden handsker, hvilket er en vanesag.
En lørdag for længe siden skulle en stueplante i en ny potte. Jeg hiver posen med pottemuld ud under bordet og stikker hånden ned i og tager en håndfuld jord op, troede jeg. For der i min hånd sad en stor væmmelig tudse, jeg troede jeg skulle dø, mit hjerte satte farten op og jeg svedte som en maratonløber. Jeg fik, på mirakuløs vis, tudsen tilbage i posen med jord før jeg løb om på den anden side af huset, hvor min mand fik øje på mig. Jeg stod og hev efter vejret ude på græsplænen. ( døden nær!!! ) Og gemalen kom løbende ud og spurgte om jeg havde fået det dårligt? For jeg så skidt ud. Jeg fik forklaret hvad der var sket og nægtede at gå ind i drivhuset igen!
Efter en kort hysterisk samtale spurgte han hvor tudsen var nu, hvor jeg havde smidt den?
Og her må jeg bare sige at jeg jo ikke er ond. Kunne da aldrig finde på at SMIDE det stakkels dyr, den kan jo ikke gøre for jeg er lettere hysterisk, og den er væmmelig! Så den var komme sikkert tilbage på “plads”.
Hader tudser!!! Min mand har nu sørget for at alt mit jord har fået spande med låg. Om det er for at redde mig eller tudserne er ikke til at vide.

10 Altid skurken.
Som snart gammel pædagog er jeg blevet kaldt det meste. Og med en datter som hurtigt i livet “fangede” humor, blev det sjovt at være mor.
Hun, min datter, kaldte mig Cruella de Ville, og jeg var hverken hvidhåret eller tynd, den gang. Og ret hurtigt blev jeg, hvis nok selv indført, Ursula den onde havheks. Jeg har også været Yzma ( den onde heks fra Cusco ) Det eneste jeg stadig har tilfælles med Yzma er de lange øjenvipper. Og til tider har unge mennesker omtalt mig som “en af slænget”.
Det har affødt harme hos kollegaer, på mine vegne. ( tænk jeg ville finde mig i det! )
Men ærligt, hvem gider være en af de gode, som altid er sød, taler korrekt, ikke griner for højt, har kedelig humor, være VOKSEN, IKKE mig. Det var en ære at være “Ond” og fri for regler. My style.
Jeg kan stadig ikke være “pæn”, min mund, store armbevægelser og humor kommer altid i vejen!!!

Så nu ved I noget om mig. Og jeg beklager, hvis jeg for fremtiden kommer med Jer på badeværelset når I børster tænder eller er tvunget til at SLUGE en pille, eller husker mig når I passerer den “syntet-gule”citronmåne i Bilka eller Netto. 😂

Ps. Jeg ville gerne have fortalt Jer om Organ-poker og Familie-poker men det bliver en anden gang. Men begge er fantastiske spil og total grineren. 👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *