Alias Anneke

Titel : Alias Anneke
Forfatter : Louise Roholte
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Den ranglede mand er klædt i en blomstret hybrid mellem shorts og nederdel, og han har en kort, neongrøn top på med stjerner og en pink enhjørning. Anneke gnider sig irriteret i øjet, da hun får noget i det, og hun bruger det andet i stedet.
“I know you feel me now, I know you hear me loud, I scream it loud and proud, Missy gon’ blow it down”, rapper han dæmpet. “People gon’ play me now, in and outta town, ‘cuz I’m the best around, with this crazy style.”


Anneke er single og hendes sidste forhold ligger flere år tilbage, men hun tænker stadig på David, som manden hedder. Hun bor på en forholdvis stille vej, desværre med en meget nysgerrig nabo, Jimmi, så gør alt hvad han kan for at kommer tættere på hende. Og genboerne er et par irriterende ældre mennesker, og Anneke omtaler gerne manden som “pornokongen”.
Hun nærmere sig de 40 med hastige skridt og hendes mor er særdeles bekymret for hende. Hendes søster er gift og har to drenge. Anneke bliver tit “tvunget” til at passe sine nevøer. Hun har jo ikke noget liv, mener søsteren.
Anneke er forfatter og har forsørget sig selv siden hun var 25. Og ja, hun har sig selv og sit kat, som hun har arvet af sin søster. Katten bor hos hende på andet år, Anneke kalder det stadig “tålt ophold” indtil hun finder på noget andet. Hun trives med at være selv, det meste af tiden. Hendes familie synes til gengæld hun burde gøre NOGET. At sidde hjemme og skrive kærlighedshistorier er ikke et liv. Hun skriver faktisk meget mere end det, men det ved de ikke.
Anneke bliver skubbet, mere eller mindre ufrivilligt, ud i livet da hendes nabo dør, og til sin store overraskelse opdager at han har fortalt alle at de havde et forhold.

“Alias Anneke” er en moderne humoristisk kærlighedshistorie eller en rigtig dansk feel good roman.
Anneke er så dansk som man kan blive og hun ønsker sig kærligheden, men vil ikke helt opgive alene-heden som hun trives i, og skal hun mødes med nogen, så skal det ikke være på hendes territorie.
Anneke er så velbeskrevet at man uden problemer kan genkende hende, hendes sind og de kvinder hun møder som er hendes diametrale modsætninger. Hun er en almindelig kvinde som har valgt en lidt anderledes karriere, anderledes end et 8 -16 job.
Bogen er ukompliceret og siderne vender sig selv. Bogen er tidstypisk, her er selviscenesættelse, youtube, og bloggerliv. Og er du anderledes har du behov for hjælp. Anneke orker ikke det liv.
Man tager Anneke til sig, meget hurtigt.

Vi kender hende fordi hun er glimt af os selv, veninden, familien eller naboens datter. Og måske, hvis vi skal være ærlige er vi også søsteren eller moderen. Humoren ligger i genkendelsen af Anneke og hendes vaner og oplevelser.

Forfatteren har skrevet en vellykket dansk feelgood roman som både er til datteren, moderen eller veninden.
Og tak til forfatteren for en underholdende læseoplevelse.

4 ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *