Sommerbogen

Titel : Sommerbogen
Forfatter : Tove Jansson
Forlag : Gyldendal.
Udgivelsesår : 1972 og denne udgave er fra 2020.

Fra bogen.

Hvad er det, du ikke kan huske? spurgte Sophia bekymret.
Hvordan det er at sove i telt! råbte hendes farmor. Hun skodder cigaretten og lagde sig ned og kiggede op i loftet. I mit land, sagde hun langsomt, havde piger aldrig haft lov til at at sove i telt. Det var mig, der gjorde, at de fik lov, og det var slet ikke let. Vi havde det vidunderligt, og nu kan jeg ikke engang fortælle om, hvordan det var.
Fuglene skreg igen, en stor flok fløj forbi og skreg og skreg. Vinduet var sortere end natten, fordi lampen var tændt.
Nu skal jeg sige dig, hvordan det er, sagde Sophia. Man hører alting meget tydeligere, og teltet er så lille. Hun tænkte efter og fortsatte: Det føles, som man er helt tryg. Og det er hyggeligt at man kan høre alting.”


Sophia, far og farmor bruger alle deres somre på en lille ø i den finske skærgård. Tiden er omkring 1972 og livet er enkelt. Far arbejder og Sophia og farmor lever deres liv sammen og lidt hver for sig. Læserne bliver i starten af bogen gjort opmærksom at Sophia er 6 år, den sommer. Hun sover ude i sit legehus og farmor bor i gæsteværelset som er en primitiv tilbygning til huset.
Farmor er blevet, mere eller mindre skrøbelig, og bliver indimellem svimmel når hun rejser sig for hurtigt på sine gamle dage, og har fået forbud mod flere ting. Men når hun strejfer omkring på øen sammen med Sophia, gør hun præcis hvad der passer hende og Sophia sladrer ikke.
De snakker om alt mellem himmel og jord og Sophia har allerede som lille sin egen mening om tingene, og indimellem justerer farmor lidt på sandheden så verden ikke bliver helt så forfærdelig som Sophia synes den er.
Over de mange somre bliver Sophia særdeles selvstændig og hun skændes med farmor. Farmor lader sig ikke slå ud, men venter tålmodigt på at humøret vender og imens kan hun jo lige tage sig en lur.
De lever alle 3 med naturen som en fjerde person. Livet er her og nu, og de tager tingene som de kommer. De oplever dagene, naturen og hinanden leve i de mange somre. Der er kølige morgener, blikstille vand, naboer, dyrelivet, naturen og lunefulde nætter.
Vi hører ikke meget om far. Livet i “Sommerbogen” er koncentreret omkring Sophia og farmor.

Der var noget velkendt og nostalgisk som dukkede op da jeg læste “Sommerbogen”. Den særlige forbindelse der kan opstå mellem børnebørn og bedsteforældre. Det umiddelbare og et liv som leves lige nu.
Bedsteforældres minder og historier er altid interessante og de kan udfordres på en måde som forældre aldrig har tålmodighed til.
Det er starten på livet bundet med en solid knude med livets efterår. Jeg smiler bredt af Sophias oprør mod livet/farmor og farmors ukuelige tålmodighed med den slags. De oplever livet sammen og samtidig med hver deres livserfaring. Noget jeg synes er meget fint. Egentligt ser jeg dem som den samme person i hver deres “ende” af livet.
De er selvstændige, oprørske og alligevel kærlige og omsorgsfulde.
Ø-livet, som Tove Jansson beskriver her, kunne jeg sagtens leve hver sommer, på en ø i havet, hvor naturen bestemmer livets gang.
Sproget er fint og man tænker ikke rigtigt over at bogen er fra 1972. Fordi det er ø-liv og naturen der er i centrum og selvfølgelig Sophia og farmor.
Bogen er inddelt i små korte kapitler med hver deres fokus.

Tove Jansson er bedst kendt som skaberen af Mumitroldene, men har også skrevet litteratur for voksne.

5 smukke ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *