Saltkrystaller

Titel : Saltkrystaller.
Forfatter : Cristina Bendek
Forlag : Editorial Aurora Boreal
Udgivelsesår 2018. På dansk 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame fra forlaget.

Fra bogen.

Min hjemstavn er en lillebitte ø i det gigantiske øhav, den er så lille, at den aldrig er indtegnet på et kort over Colombia. Her leves livet som en åben dialog mellem lyst og sløvhed. Man ser tidens gang i de rustne metaller, i palmetræerne, som ikke bærer flere kokosnødder, og i de vejrbidte ansigter. Jeg kan høre vrinsken og prusten, nabohanen galer på denne tid, det gør den faktisk altid; den galer når den vil. Dyrene meddeler mørkets komme, jeg modtager den med en cigaret i munden til lydene omkring mig og med prikkerne deroppe, de konstallationer, som altid betragter os; her – langt fra byen – kan man se dem. Byen, min nye version af helvede.”


Victoria Baruq er en ung kvinde som er bosat i Mexico City. Hendes hjemstavn er en lille ø, San Andrés, i det caribiske hav. Hun hadede at bo der, og søgte væk og kom på universitetet i Bogotá. Hendes forældre døde i en bilulykke, men hun har beholdt sit barndomshjem på øen. Hun har haft en kvinde til at passe huset.
Den dag hendes skilsmisse går igennem får hun et opkaldt fra kvinden som passer huset på San Andrés, hun skal flytte og kan ikke længere hjælpe Victoria.
Victoria vil væk fra byen ( Mexico City ) og vælger at tage hjem til barndomshjemmet og ø-livet.
San Andrés er en lille – på afstand – fortryllende caribisk ø. Man ser hvide strande, blåt hav, men øen er også fyldt til randen med hoteller, turister, souvenirerbutikker, musik og de indfødte, raizaler, taler stadig kreolsk og zouk. Calypsorytmer flyder gennem luften med minder om historien – om forgangne tiden.
Victoria kommer hjem til et hus i dårlig stand som har brug for hjælp, meget hjælp. Det bliver en bekostelig affære og på San Andrés forgår alt i slowmotion. Det er livsstilen, men også fordi alle forhold er elendige. Dog bliver der altid sørget for turisterne. De har altid rent vand, strøm, wifi og ved hotellerne virker kloakeringen. Er man indfødt er det en helt anden snak.
Victoria har ikke kun problemer med sit barndomshjem og sin nuværende situation. Da hun finder et foto af sine tipoldeforældre sker der noget i hende. Hun er selv raizal og hun begynder at grave i sin slægtshistorie, en historie om hendes identitet som også er historien om selveste San Andrés historie som har rødder langt tilbage i tiden.
Victoria bevæger sig tilbage i tiden, tilbage til da San Andrés var en britisk koloni, tilflugtssted for pirater, hvor slaverne ankom fra Afrika i overfyldte skibe og plantageejerne bestemte. Victoria vil finde ud af hvorfor hun er lys i huden, men samtidig ser afrikanske træk i sit ansigt.
Samtidig bliver hun viklet ind i kampen for San Andrés overlevelse. Jorden er udhungret, affaldet flyder overalt og de afdøde må graves op da de forurener vandet, usikker forsyning af ALT, dog kan hotellerne stadig opretholde en facade om at alt er godt.
Alle har deres mening om San Andrés. De indfødte – raizalene, indvandrene, pengemændene og fastlandet. Noget helt andet, som også har en stemme i Caribien og som ikke forhandler, er vejret.

Jeg havde glædet mig til “Saltkrystaller” og blev ikke skuffet! Det er historie om en ung kvindes kamp for at finde sig selv. Et selv som først bliver hel da hun ved et mindre tilfælde “snubler” over et fotografi af sine tipoldeforældre. Hun er søgende og fremstår trist. Historien er en lille bid af Caribiens historie og politiske styre gennem tiden som smukt bliver flettet sammen med nutiden og en ung kvinde.
Forfatteren viser sine læseren det grimme, vrangen af idylen, af det smukke og det alle forestiller sig med en smuk ø i et azurblåt hav. Men også hvor smukt mangfoldigheden kunne blive i et samfund, hvor mange folkeslag har sat deres aftryk. Desværre bliver det altsammen et spørgsmål om økonomi og billig arbejdskraft.
Bogen er smuk udenpå og indeni, og fortællingen flyder lige så let som duftene af havet, det caribiske køkken og calypsomusikken i bogen.
Victoria flyder frem og tilbage i historien, møder sine forfædre, ser historien om San Andrés og samtidig finder hun sin stemme i nutiden, hvor øboerne kæmper for øens overlevelse.
Bogen persongalleri er mangfoldigt og farverigt, men ikke overvældende, alle stemmer sætter aftryk.

Som sagt er bogen bare et lille glimt ind i en voldsom historie – voldsom, men også smuk.
4,5 ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *