Hummerens Skjold.

Titel: Hummerens skjold
Forfatter: Caroline Albertine Minor
Forlag: Gutkind
Udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame fra forlaget.

Fra bogen.

“Vellysten er ikke lokal.
Den bevæger sig fra hans fødder til hans pande, ned over kinderne og halsen, brystet og hofterne, styret af lydene, som pigen på skærmen frembringer.
Måske føler du dig søvnig nu? Du fortjener at hvile dig. Bare give slip på det hele. Giv slip, beordrer hun.
Niels rejser sig og lægger sig på sengen. Bagsiden af hans krop føles gloende mod sengetøjet, og omkring ham trækker værelset sig sammen og udvider sig igen i takt med hans ind- og udånding. Han kan mærke en brise om sin kind, at aftensolen bager gennem vinduet mod toppen af hans hoved. Pigens stemme risler og kradser, pusler mod hans trommehinder, hun trækker dønninger af velvære gennem ham nu, og for hver gang føler han sig mere tung og åben.”


I centrum af “Hummerens skjold” står 3 søskende. Ea, som nu bor i USA, er sammen med fotografen Hector og bonus mor for Hectors datter Coco. Sidsel bor i København og har datteren Laura og lillebror Niels er en form for nomade uden fast bopæl og plakatopsætter om natten.
De lever hver deres, for hinanden, fremmedartede liv i hver deres eget mere eller mindre lukkede universer.
I begyndelsen møder vi den afdøde mor som synes at bliver tilkaldt, og hun træder undrende og spørgende frem til det tynde “slør” som eksisterer mellem de levende og døde.
Læseren bevæger sig ind i de tre søskendes liv. Følger deres fysiske færden og samtidig er vi tilskuere til hvad der udspiller sig i deres indre univers.
Hvem støder de på, hvad er forbindelsen, hvorfor og hvordan er de kommet til det bestemte punkt i deres liv. Hver især kæmper de med dem selv og fortiden.
Fortællingen forløber over 5 dage.

“Hummerens skjold” er en smuk, sanselig og meget flydende fortælling. Flydende i den forstand at det føles som en stille rislen.

Man skal være meget opmærksom, teksten fletter fint de forskellige menneskers liv sammen, men også fortid med nutid med små glimt af mulige “fremtider”.

Jeg havde læst bogen som “to skridt frem og et tilbage”. Jeg har læst og genlæst mange linier og afsnit. Og da jeg vendte sidste side, måtte jeg tilbage og læse de første sider igen.
Min konklusion blev – jeg er stået af!
Det var først da jeg skulle skrive om bogen at det hele begyndte at falde på plads som tetris-brikker.
Den smukke og meget flydende fortælling er så fint vævet at jeg tabte overblik. Der er intet FULD STOP – så start! Men det sekund det gik op for mig at fortællingen ikke er lineær eller kan opfattes som lineær, dog er den lineær i de 5 dage den foregår, der giver det mening – og bogen samler sig.
De tre søskende er blevet voksne, men har ikke sat et punktum nogen steder – endnu.

Jeg havde som sagt først afskrevet bogen som umulig at læse. Men nu, et par dage senere, blomstrer den hos mig, det tog tid, tid at omstille mig fra en slags litteratur med en tydelig lineær fortælling og naturlige start og stop undervejs. Til en smuk rislen, hvor tiden og virkelighed flettes sammen med erindring, drømme og sandheden.

Tak til Caroline Minor for at sende mig på en anderledes litteraturrejse, hvor jeg kom på arbejde og “næsten gav op”, men til sidst fandt pointen og en smuk fortælling. Det er litteratur når det er bedst!

En stor læseoplevelse.
5 ⭐️af 5 mulige overdrysset med kaskader af stjernestøv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *