Gileads Døtre

Titel: Gileads Døtre
Forfatter: Magaret Atwood
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
Udgivelsesår: 2019

Fra bogen.

Jeg er klar over, hvordan du, min læser, vil dømme mig. I hvert fald hvis mit ry er ilet i forvejen, og du har gættet, hvem jeg er. Eller var.
I min samtid er jeg en legende, i live, men mere end det, død, men mere end det. Jeg er et indrammet hoved, som hænger på bagvæggen i alle klasseværelser for piger, som er fine nok til at have klasseværelser. Smiler grumt, formaner tavst.”

“Gileads Døtre” er en selvstændig efterfølger til “Tjenerindens fortælling”. Og læseren træder ind i Gilead 15 år efter sidste side blev vendt i “Tjenerindens fortælling”
Gilead er stadig et dystopisk, mørkt og uhyggeligt samfund, men læserens besøg denne gang har et nyt fokus. Vi ser på Gilead samfundet og personerne gennem øjnene på Tante Lydia, en ung kvinde som er vokset op i Gilead og en ung kvinde som er født i Gilead, men vokset op i Canada.
Gilead er ved at smuldre, og læseren følger kvinderne som denne gang fremstår anderledes end i “Tjernerindens Fortælling”. De tre kvinder arbejder under radaren i det dystopiske kvindeundertrykkende samfund og læseren ser den aldrende Tante Lydia i et helt andet lys, og hendes rolle i Gilead er pludselig større og samtidig meget skrøbelig, men alligevel stærk. Mændene sidde stadig på magten og gør hvad der passer dem, inden for deres eget system og det kvindelige hieraki består og alligevel lysner det i Gilead.

Jeg havde glædet mig meget til “Gileads Døtre” efter at have afsluttet “Tjenerindens fortælling”, men vidste ikke helt, hvad jeg skulle mene da jeg havde hørt både ros og negativ kritik om bogen.
Begge dele glemte jeg hurtig da jeg først kom i gang med bogen. Jeg blev draget af Tante Lydia og Agnes mens pigen fra Canada forblev lidt for gennemsigtig til sammenligning med de to. Overraskelsen ved at se og “opleve” Gilead gennem øjnene på TANTEN, Tante Lydia var interessant og forunderlig. Jeg fik lidt den fornemmelse at timeglasset med nedtællingen til Gileads undergang startede den dag Tante Lydia fik “lænke” på!
Bogen er desværre alt for hurtigt læst. Sproget flyder lidt lettere end det gjorde i “Tjenerindens fortælling”.

Jeg har svært ved at se “Gileads Døtre” som en selvstændig efterfølger til “Tjenerindens fortælling”. Den vil blive for “flad” en oplevelse, tror jeg. Begge bøger har været en stor læseoplevelse, dog ville jeg ikke have fået fuld udbytte af “Gileads Døtre”, hvis ikke jeg havde læst “Tjenerindens fortælling”.
Ingen tvivl om at Magaret Atwood er en stor storyteller med en kringlet og vidunderlig fantasi.

5 ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *