En sæson

Titel: En sæson
Forfatter: Sylvie Bocqui
Forlag: Etcetera
Udgivelsesår: 2013 På dansk: 2014.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Etcetera.

Fra bogen.
“Det sker tit at væggene trækker sig tilbage eller nærmer sig, døre går op og forsvinder, efter at hun er gået forbi dem. Det sker tit, at tiden åbner sig lidt flere steder i sin vævning og trækker sig fra hinanden eller sammen. Hun går med et armbåndsur uden visere – en aften morede hun sig med at tage dem af. Uret tikker alligevel. Mellem to af de sorte prikker, der angiver minutterne, er der en gang imellem et tidshul, en saltdam, en cyklon, en hel time.

Bogens hovedperson ankommer til et fornemt hotel ved den franske riviera. Med sig har hun kun sin kuffert. Hun skal arbejde som oldfrueassistent i en sæson. Læseren følger hende rundt på hotellet, på gangene, på værelserne og bag væggene, hvor personalet bevæger sig lydløst rundt.
Hovedpersonen er navnløs og forsvinder, bliver usynlig når hun møder andre. Hun bevæger sig rundt i sin uniform og med sine nøgler og har som bogen skrider frem fundet en fremadrettet bevægelse som gør hende flydende og lydløs. Hun tjekker alt på de forskellige værelser og intet undgår hendes blik eller en anden af hendes sansninger.
Hun samler undervejs på dufte. Dufte som tilhører gæsterne på hotellet. Hun sætter små duftmærker på sin krop og skriver navnene ovenover den lille duftmarkering. På sit eget værelse skriver hun dem op på små lister.
Hele vejen gennem bogen følger vi efter hovedpersonen og oplever alt gennem hendes krop.

“En sæson” er en fortryllende langsom solnedgang, hvor alle sanserne er med. Tiden bevæger sig lineært i alm. tempo, og alligevel føles altid langsommere, udvidet og meget tæt på.
Hovedpersonen blev en bølge, aldrig stor og voldsom, men altid alle steds nærværende. Hun er tilstede på alle flader, i alle rum med alle sine sanser, hvad enten det er tæt på eller ude af vinduerne over havet. Hun har, selvvalgt eller ej, besluttet sig for aldrig at møde nogen, i en øjenkontakt. Hun har heller ikke øjenkontakt med sig selv i spejle eller blanke flader.
Hun er bange for at stoppe, hele tiden er hun i bevægelse som en bølge. Hvad sker der med en bølge som stopper – den forsvinder.
Jeg var opslugt af historien, som jeg meget bevidst valgte at læse langsomt. Historien passer til langsom læsning fordi den opleves meget sanseligt gennem hovedpersonen. Sproget er smukt og underfundigt. Og ligegyldigt hvor tit jeg som læser forsøgte at “fange” hovedpersonen, lige så tit opløstets hun foran mig som varm ånde på en kold vintermorgen.

En uendelig smuk fortælling.
5 ⭐️ af 5 mulige med en kaskade af stjernestøv.

Forfatteren Sylvie Bocqui udkommer med en ny bog på dansk i sommer i år. Bogen hedder “En pige som hende”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *