Køb og fred.

Titel: Kød og fred.
Forfattere: Anders Morgenthaler og Maria Louise Tüxen.
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Fra bogen.
“En lufthavn er ikke en legeplads, det ved de fleste.” “Hvis du havde en dement mor, der snart skulle dø, og hun havde vundet en eller anden flyvedims i banko, ville du så ikke også tænke, at lufthavnen var et sikkert sted at prøve det af? Lufthavne er vel det eneste sted i landet, det er tilladt at flyve, overhovedet.”

Annemette har mistet sit hestestutteri i en stormflod, sin mand, som sidder i fængsel for svindel og 12 tænder som forsikringen ikke vil erstatte. Derfor blafrer hendes ansigt som en faldskærmsudspringer i frit fald, og hun sluger mange insekter når hun cykler, nogle af dem er måske endda udryddelsestruede. Hun arbejder som SOSU hjælper og tager gerne de “tunge” borgere, eksempelvis Thorkild, som kun bruger rygeforklæde og kæmper med forfølgelsesvanvid og konspirationsteorier. Så er der Kirsten som ikke står op, ikke siger noget, og samler alle sine piller i et glas under sengen.
AnneMette er i strikkeklubben De Hårde Nåle. Her er også Jean som er over 50 og langstidssygemeldt fra sit job som lægesekretær og så er der Vibse på 84, Jean’s mor, som indimellem glider ind og ud af demensen.
På en af deres filmaftener ser de, ved en fejl, en klimadokumentar med Leonardo DeCaprio og den sætter dybe spor i dem.
De tager aktion, for hvem ville mistænke dem for sabotage eller klimateorisme. Tre semi anonyme kvinder, alle over 40.
Og man kommer langt med antidepressiv medicin og svinepest i kampen mod kødindustrien.

Bogen starter med en ulykke, men derfra tager den fart. Den er letlæselig og umådelig underholdende. De tre hovedpersoner er ved første møde kedelige på grænsen til usynlige, men tag ikke fejl, det er dansk underspillet humor når det er bedst. Og bogen byder på mange grin og hovedrysten undervejs.
Hele klimaproblematikken er her pakket ind i humor og måske er det en måde at åbne folks øje på; når vi griner og ser noget genkendeligt er vi muligvis mere tilbøjelige til ikke at gøre modstand mod et emne vi bliver bombarderet med i alle medier. Ikke dermed sagt at mennesker ikke tager klimaproblematikken alvorlig.
Mit eneste minus ved bogen er mangel på et decideret klimaks for historien. Den leder fint op til en slutning, men fader så lidt ud til en mere eller mindre lykkelige afslutningen for alle.

Jeg var godt underholdt og forsøgte at læse op for andre fra bogen, men måtte kapitulere da latteren tog over. Og jeg kom nok heller ikke til at tænke mere over klimaforandringerne end jeg gør i forvejen, da det hos mig i forvejen fylder meget i hverdagen.

3,5/4 ⭐️ af 5 mulige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *