Forfatter : Pam Jenoff
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2017 – på dansk 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen.
“Det banker på. Døren går op, og en vagt træder ind i vognen uden at vente på svar. Han lyser rundt i vognen med en lygte og holder den længere end nødvendigt på pigernes kroppe, som begynder at røre på sig. Han arbejder sig ned gennem køjerne og kigger overfladisk på hvert legitimationskort, inden han går videre til den næste. Jeg ånder lydløst ud. Måske er det hurtigt overstået.
Så når han hen til os. “Kennkarte. Ausweis.” Jeg rækker ham mine dokumenter sammen med dem, som Noa giver mig. Jeg holder vejret og tæller, mens jeg venter på, han giver mig dem tilbage. En, to…
Så tager han papirerne og går ud af toget.
Jeg bider mig i læben for ikke at protestere. “Hvad skete der?” spørger Noa panisk og forvirret.
Jeg svarer ikke. Et eller andet ved et af vores legitimationskort har røbet os, afsløret, at de er falske. Tag det roligt, tænker jeg og anstrenger mig for at trække vejret normalt for ikke at gøre Noa nervøs. De andre ser uroligt på os nu. Noa lægger sin fugtige hånd i min, som et tillidsfuldt barn. Jeg forbereder mig på, at vagten kommer tilbage og hiver os ud af vognen.”
“Hittebarnets historie” tager læseren med tilbage til Anden Verdenskrig. En ung hollandsk pige på bare 16 år bliver smidt ud hjemmefra da forældrene opdager hun er blevet gravid med en tysk soldat. Hun er alene og har heldigvis et meget arisk udseende og får lov at føde sit barn på et hjem for unge piger i Tyskland – men barnet har mørkt hår og bliver fjernet med det sammen. Noa, som pigen hedder, forlader hjemmet og ender på en lille station, hvor hun gør rent. Hun gør hvad hun kan for at være usynlig og søger ikke andre mennesker.
En aften, hvor stationen er tom for passagerer og tyske soldater hører hun klynkelyde fra et af tyskernes togvogne og hun sniger sig derind – chokken er stort, vognen er fyldt med jødiske spædbørn, nogle allerede døde og andre godt på vej.
Mod alt sund fornuft redder hun en lille dreng og flygter, uden mad eller overtøj midt i vinterkulden.
Et sted i nærheden er der et cirkus og heldigvis for Noa bliver hun og lille Theo reddet, med ikke uden problemer for fremtiden. Noa er ikke velkommen og flere ser helst hun bliver smidt ud. Astrid, en artist med sin egen problematiske fortid bliver tvunget til at arbejde med Noa og gøre hende til en brugbar artist. Cirkus er hårdt arbejde og flere skjuler sig der. Livet er ikke let – alle kæmper for overlevelse og ønsker sig væk, og væk fra krigen.
“Hittebarnets historie” er fiktion, men baseret på virkelige hændelser.
Anden Verdenskrig og cirkus er to, for mig, modpoler at flette sammen i en historie, og Hitler gjorde også sit for at minimere og helt fjerne cirkus fra verden.
I historien følger læseren to sårbare kvinder som kæmper med frygt, angst og overlevelse. Den ene er jøde og allerede derfor uvelkommen i det tyske rige, den anden har forbrudt sig mod reglerne og stjålet et jødisk spædbarn fra en godsvogn. De ender i det samme cirkus, hvor hele bogen udspiller sig.
Kapitlerne veksler mellem hovedpersonerne Noa og Astrid – så læseren har hele tiden øjnene rettet mod en af hovedpersonerne fra den andens synsvinkel. Allerede fra start smyger angsten, vreden og lysten til at redde alle mennesker ud af Hitlers klør. Den særlig vinkel forfatteren har valgt at læseren skal beskue Anden Verdens krig fra, er ny og anderledes for mig.
Her er en konstellation hvor mennesker stiller sig til åbent skue og samtidig er de gemt væk, langt væk bag glitter og glimmer, og forfatteren beskriver smukt hvor fortryllende, tilslørende og “ufarligt” og lattermildt cirkus kan være, hvis man kun er på kort visit. De tyske soldater lærte hurtigt at være mistænkelige og indimellem gennemskuede de “skuespillet”.
Persongaleriet er overskueligt og de mange bipersoner får deres plads og mange af dem er lige så interessante som hovedpersonerne.
De to hovedpersoner, Noa og Astrid, er skrøbelige mennesker samtidig med de har en særlig livskraft og overlevelsesinstinkt. Historien er hjerteskærende, brutal, men også et billedet på hvad mennesket kan og vil gøre, når der ingen vej er ud af elendigheden. Her handler det om overlevelse, tillid, kærlighed og troen på er der er en fremtid.
Bogen er let at gå til og siderne vender sig selv.
Jeg er ikke altid begejstret over temaet Andens Verdenskrig, men endnu engang har de menneskelige skæbner fanget og berørt mig. Vinklen med cirkuslivet under Anden Verdenskrig overraskede mig positivt. Det eneste jeg måske kunne have savnet er en vinkel, hvor læseren ser på både Noa og Astrid samtidig. De er en interessant sammensætning.
En historie som vil blive hos mig meget længe.
4 1/5 stjerne af 5 mulige