Titel : Hannies bog Forfatter : Lisa Wingate Forlag : Alpha Udgivelsesår : 2020 – på dansk 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.,
Fra bogen.
“Missy skyder hagen frem, blotter tænderne og giver sig til at hvæse ad ham. Jeg prøver at få hende med ind på fortovet, hvor han ikke kan ride os ned, men hun er ikke til at rokke, bliver bare stående og hvæser. Rebet kommer susende. Jeg mærker det strejfer min skulder, hører det hvisle gennem luften og rammer sadellæder, hestekød, og hvad det ellers kan nå. Rytteren flår plagen rundt, selv om det stakkels dyr vender det hvide ud af øjnene, skriger, fnyser og stejler. Den tripper sidelæns og drejer rundt om sig selv, forsøger at tage biddet og vælter til sidst ind i Missy Lavinia. Hun falder omkuld i mudderet, og jeg lander ovenpå hende. “Vis barmhjertighed! Han er sinke! Han er sinke! Han aner ikke hvad han laver,” råber jeg og tager fra med hænderne, da rebet igen kommer smældende. Det rammer mine fingre, og jeg griber fat, klamrer mig desperat til det. Så ser jeg ridepisken komme susende og ramme mig på kindbenet. Lyset eksploderer for mine øjne, og jeg falder ned i et dybt, sort hul. Jeg tager rebet med mig, klamrer mig til det af alle kræfter. Så hører jeg cowboyen hyle, og plagen vakler og lander atter med et brag på jorden. Jeg kan mærke lufttrykket.”
Vi er tilbage i Louisiana i 1875, her møder vi den unge pige Hannie som bor på Goswood Grove og ejes af herren i huset, Master Gosset. Hannie er den sidste af hendes familie der er tilbage på Goswood Grove, resten af hendes søskende og hendes mama er solgt. Det eneste hun har tilbage efter sin familie er 3 små blå perler hun bærer i en snor om halsen, det har alle hendes søskende og mama også, det er sådan de skal kende hinanden, når de mødes igen – en drøm de alle har. Hannie startede for mange år siden som barnepige for datteren i huset, Missy Lavinia, som med årerne er blevet en modbydelig ung pige. En dag forsvinder Master Gosset, og Missy og en af faderens “uægte” børn, Juneau Jane, slår sig sammen og vil findes deres far. Hannie klæder sig ud som ung mand og bliver deres kusk. En rejse som ingen af dem kunne forudse og pludselig har de kun hinanden – deres forhold og roller forandrer sig undervejs.
Tilbage i nutidens Louisiana – Augustina i 1987 kommer Benedetta Silva i sin folkevogn, hun er blevet ansat på byens skole for de laveste klasser af samfundet, og selv inde på skolen er der rangorden mellem eleverne. Skolen har meget få penge, hvilket Benedetta hurtig opdager. Og det hjælper ikke at hun er uerfaren og nyuddannet. De ældste elver ænser hende knap nok – og accepterer hende ihvertfald ikke. Nok mangler Benedetta erfaring, erfaring med elever, med det samfund hun møder i Augustina, hvad hun ikke mangler er gåpåmod. Benedetta er en ildsjæl og sætter sig for at vinde sine elever over på sin side, hun skal bare lige finde det rette projekt. Og projektet er lige for øjnene af hende – hvad hun ikke kunne forudse var at store dele af samfundet ikke ønsker hende succes. Hjælpen kommer fra uventet side.
Imellem de to spor i bogen har Lisa Winngate indsat annoncer fra avisen Southwestern i 1880’erne. Under “Savnede slægtninge” søger slaver efter deres familiemedlemmer – der er lange remser af navne, børn, forældre og uendelig mange som er blevet skilt ad ved salg og køb af slaver.
Da jeg først kom igang med “Hannies bog” var det som om den foldede sig ud – langsomt trækker den sin læser ind i historien. Det omfattende persongalleri glider stille og roligt ind i læserens bevidsthed og alligevel synes historien ukompliceret. Vekselvirkningen mellem Hannie og Benedetta bliver hurtigt en rytme, hvor læseren langsomt finder sammenhæng og mønster i historien. I begyndelsen læste jeg annoncerne fra Southwestern, som forøvrigt er originale annoncer, som små usammenhængende historier, men som bogen skrider frem kryber de ind under huden på læseren og de lægger et ekstra betydningen oveni Hannies, Juneuas og Missy’s rejse. Jeg endte med at læse annoncerne flere gange, indimellem med en klump i halsen. “Hannies bog” er en stor, hjerteskærende, barsk og smuk historisk roman, og selvom jeg blev rørt, indimellem vred og et par gange hævngerrig undervejs, så er det ikke en rørstrømsk fortælling. Forfatteren vil vise sine læsere sandheden – eller den sandhed vi kan forestille os om Hannies liv og mange andre som hende og hvordan historie trækker spor til nutiden, selvom mennesker til tider forsøger at “male” fortiden i bedre og smukkere farver. Jeg faldt for “Hannies bog” og vil med sikkerhed læse den igen.
4 1/2 store stjerner af 5 mulige for denne barske og alligevel smukke fortælling.
Titel: Godt selskab Forfatter : Naoise Dolan Forlag : Gutkind Udgivelsesår : 2020 På dansk 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen.
“Han er sådan en god dreng. Arbejder så hårdt. De fleste på hans alder skal skubbes ud hjemmefra. Det var ikke, fordi jeg skulle erklære mig enig i, at det var godt, hendes yngste søn ikke havde brug for hende længere. Og hun ville heller ikke have mig til at bekræfte, at hun burde føle sig utilstrækkelig, fordi han flyttede, inden han var færdig med sin uddannelse. Mors samtaler havde områder med kviksand, hvor den mindste bevægelse bare ville få en til at synke dybere i. (Det havde jeg forklaret Julian, der svarede, at han aldrig ville have gættet, at jeg nedstammede fra så gådefulde kvinder. “Hvorfor gådefulde kvinder?” Indvendte jeg. “Hvorfor tror du, min gådefuldhed følger den mødrene side? Måske er mændene i min familie også gådefulde” Han sagde: “Men du erkender, at du er gådefuld.” Og jeg sagde : “Måske, eller også var det bare for at være gådefuld”)
“Julian,” sagde jeg. “Hvad er vi egentlig?” “Aner det ikke.” “Pyt – jeg skal nok knalde dig alligevel.” “Din livsglæde er så smittende.” “Så er det godt, du er immun.” Vi gjorde det, han og Miles gjorde – spillede små scener. Det gjorde han med alle: improviserede, til han havde besluttet sig for, hvordan dynamikken var, og klamrede sig så til den, som gjaldt det livet.
Den 22 årige irer, Ava, er færdiguddannet på universitetet og vælger at flytte fra Dublin og alle hun kender, til Hong Kong. Hun bruger sin opsparing, som egentlig var en konto til abort-penge. Hun flytter ind i en lille Airbnb sammen med to andre unge kvinder og hun får job som underviser. Hun skal undervise kinesiske børn i engelsk. Der går ikke længe før hun møder Julian, en ung mand på 28 som arbejder i en bank – de starter som venner, men forholdet udvikler sig til noget andet og Ava flytter ind hos Julian, i hans lækre lejlighed, på gæsteværelset. Julian tjener – nok – og Ava behøver ikke betale husleje eller når de er ude at spise. Udadtil er de ikke kærester, de har bare sex med hinanden. De nyder hinandens selskab og Ava elsker deres dialoger, selvom det også skubber til hendes usikkerhed. Julian rejser meget og mens han er væk passer hun lejligheden. Han tager til London i en længere periode og mens han er væk møder hun Edith, en ung kvinde på alder med hende selv. Edith er alt det Ava gerne vil være, perfekt, karriere, masser af venner og altid travlt. De indleder et forhold, men Ava er ikke helt ærlig omkring hendes og Julians forhold og hun står i et dilemma. Hun er sikker på hun elsker Edith, men der er også følelser bundet til Julian. Efter et halvt år i London vender Julian hjem til Hong Kong og Ava er i vildrede, hvad skal hun gøre?
“Godt selskab” er et moderne klassisk trekantsdrama som passer til ungdommen i dag og samtidig er det en skarp beskrivelse af en generation ( generelt ) som lever på overfladen, på titler, de sociale medier og penge. Jeg er delt i min holdning til “Godt selskab”. Naoise Dolan fortæller en historie som er fortalt før, usikre unge mennesker som snubler gennem livet for at finde sig selv. Nogle stræber højt, vælger den “rigtige” skole og uddannelse og får også et godt job med gode penge og de “rigtige” mennesker omkring sig – og alligevel er de ikke lykkelige og sikre på sig selv. Andre stræber ikke højt nok og føler sig aldrig tilstrækkelig, aldrig intelligent nok, smuk nok eller skolet nok. Og når usikker møder usikker bliver det noget rod og en evig “jagt” på at vinde – uden de ved hvad gevinsten er eller skal være. Ava føler sig langt fra tilstrækkelig og søger anderkendelse alle steder. Bogen berører emner som abort-loven i Irland, klasseforskelle, LGBT miljøet m.m. og jeg læste den som var den henvendt til et ungt, yngre end mig ( 50 år ) publikum. Der hvor jeg faldt for bogen var i dialogerne mellem Ava og Julian og Ava og hendes mor. Der er hele tiden en kamp om det sproglige overtag og Naoise Dolan har fyldt så meget fart, ironi og sarkasme ind i dialogerne at de bliver underholdene og særdeles skarpe – hvilket jeg finder genialt. Samtidig handler mange af Ava´s indre monologer og ydre dialoger med Julian, Edith og andre om hvor meget hun higer efter deres anderkendelse, dog i forklædning. Humoren bruger hun til at skabe sig et skjold og en afstand mellem sig og de andre – så hun ikke tror sig ramt, hvis nogen siger noget hun tager sig nært. Hun vil elskes af dem – højere end hun elsker dem.
Bogen virker lettere overfladisk og personerne er “forenklede” og så alligevel er der passager og øjeblikke, hvor jeg blev overrasket af dybden og klarheden i personerne. Derfor er jeg splittet. Jeg vil alligevel give “Godt selskab” 4 stjerner af 5 mulige.
Titel : En rigtig dame Forfatter : Heidi Kølle Andersen Forlag : Alpha Udgivelsesår : 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen. “Det kom bag på Anne-Sophie, hvor forskelligartet smag og behov mændene havde. Hvor ukompliceret og ligetil de talte om sex, kvinder og lyst, når først ballet var åbent. “Du er med garanti som den mindste pensel i værktøjskassen. Perfekt til alle kringelkroge”, sagde en skaldet malersvend liderligt en aften på den lokale, mens mester kneb øjnene sammen og sagde, at værktøjskassen heldigvis bød på et bredt udvalg af pensler og redskaber.”
Novellesamlingen “En rigtig kvinde” er 15 små fortællinger om kvinder, forskellige kvinder og i alle aldre. Dog er der nogen som går igen i novellerne. Det er noveller om kvinder forskellige steder i livet, forskelligt livsindhold, planer for livet, livsstil, nogle med et langt liv foran sig og andre med hovedparten af livet bag sig. Fortællingerne er selvstændige, med undtagelser, og de trækker tråde ind og ud af hinanden og tilslut – uden at spoile – falder alt på plads.
Jeg fik hurtigt læst “En rigtig dame” og jeg fik intet foræret af forsiden som er forholdsvis neutral – og derfor blev jeg også overrasket over novellerne, deres forskelligartede opsætninger, kvinderne og on point temaerne. Her er det kvinder om kvinder og ophøjet hverdag. Læserne underholdes om fødsler, teenagere ( når de er værst ), mødre, barnløshed, sex, jalousi, kriser i ægteskabet, alkoholisme, uopfyldte drømme, et lille hint til metoo-bevægelsen og demens. Alle kvinder kan se sig selv i en eller flere af temaerne og kender følelserne det kan udløse. Novellerne er ikke pakket ind i pænhed eller hensyn, de står rå og ærlige og til tider med et glimt i øjet. Jeg var ret begejstret over hvor forskelligt novellerne var skrevet, hvilket var med til at sætte en bestemt stemning og skille dem fra hinanden. Samtidig var der noget ærligt over at de ikke var pakket ind i forskønnende “candyfloss”, men til tider ramte liiidt for ærligt og åbentsindet. Jeg er bare ikke sikker på at bogen vil forblive i min erindring længe. Jeg var underholdt og blev også overrasket, men har læst “temaerne” før og er blevet overrasket over dem før.
Jeg VAR underholdt, sproget er let og flydende og siderne vender sig selv. Som man kommer frem i novellerne fanger læseren den røde tråd som også bidrager til fortællingerne og sammenhængen. Bogen er ideel at tage med i kufferten eller weekendtasken til ferien. Og mit bud er at alle kvinder vil finde lidt af sig selv i bogen – og få et smil på læberne.
