Titel : Aftenens ubehag Forfatter : Marieke Lukas Rijneveld Forlag : Vinter Udgivelsesår : 2018 – på dansk i 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen
“I den pæne stue stod kisten med min bror i, den var af egetræ med en lille rude lige over hans ansigt og metalhåndtag, nu havde han stået der i tre dage. Den første dag havde Hanna banket på ruden med knoerne og med spinkel stemme sagt, “Nu synes jeg ikke det er sjovt længere Matthias.” Et øjeblik stod hun uden at røre sig , som om hun var bange for, at han hviskede noget, som hun ikke ville få at høre, hvis hun ikke forholdt sig helt stille et øjeblik. Da der ikke kom noget svar, gik hun tilbage og legede med sine dukker bag sofaen, mens hendes lille, magre krop skælvede som en vandnymfe, og jeg havde haft lyst til at holde mellem tommel og pegefinger og puste varme i hende.
“Alt hvad der tiltrækker sig unødig opmærksomhed, skal fjernes, sagde far engang, da han tvang mig til at tage mine Pokèmon-kort op af tasken. Han smed dem ind i ilden og sagde. “Ingen kan tjene to herrer. Han vil hade den første og elske den anden eller holde sig til den ene og ringagte den anden.” Han glemte, at vi allerede tjener to – far og Gud. En tredje kan gøre det indviklet, men den tid den sorg.”
Jas er en 10 årig pige i en stor religiøs landmandsfamilie i Holland. Der er et par dage til jul og alle er glade. Storebror Matthias skal løbe på skøjter i en konkurrence ude på søen, og på ordre fra deres mor skal han over på den anden siden af søen med de sidste julekort. I al hemmelighed er Jas irriteret over hun ikke må komme med og et øjeblik ønsker hun at Gud vil tage Matthias i stedet for hendes kanin, hun er nemlig bange for at faderen er ved at fede den op til jul. Senere på dagen kommer dyrlægen forbi og fortæller at Matthias er druknet. Den uendelige ulykkelige situation er for tung at bære for familien og sorgen sætter ind. Det hele starter med at julen bliver aflyst og alt pynt bliver fjernet og maden gives væk. Derefter kommer Matthias’s kiste hjem og stå, som det hører sig til og alle kan tage afsked. Livet fortsætter, men hvor der før var glæde, håb og familie er alt svøbt i et altfortrængende forfald.
“Aftenens ubehag” er Marieke Lukas Rijnevelds debutroman og i 2020 vandt forfatteren “The International Booker Prize” for bogen.
Jeg sidder tilbage med fornemmelse af at have trukket en klæbende våd og iskold striktrøje over hovedet, da sidste side var vendt i bogen. Handlingen har, som bogen skred frem, lagt sig om kroppen, tæt og ubehageligt, uden man kunne lægge den fra sig.
Sorgens mange ansigter kan ikke forudsiges, hvad enten det er hos det enkelte individ, barn eller voksen, eller i en gruppen som f.eks. i en dybt religiøs familie. Forfatteren, som er ung, synes at have en foruroligende skarp indsigt i et barns måde at sammensætte en virkelighed – i mangel på støtte og omsorg fra de nærmeste omsorgsgivere, i tilfælde af massiv misrøgt, omsorgssvigt eller i dette tilfælde begge dele. Familien i “Aftenens ubehag” falder fra hinanden, hver for sig og sammen, og har ingen redskaber til at “overleve”. Hver enkelt individ er en stærk karakter og sætter spor i læseren, og uhyggeligt er, at de er overbevisende i deres forfald og forsøg på at “overleve”. Hovedepersonen Jas er 10 år og mener sig skyldig i at Matthias er druknet. Hun har brug for at snakke, men familien lukker hermetisk ned. Og hendes virkelighed bliver mere og mere uhyggelig – hele familiens virkelig bliver uhyggeligt. Hun savner Matthias, vil have ham tilbage eller i det mindste hen til ham, hvor han end befinder sig.
Bogen viser et overbevisende indsigt i sorgens vanskelige univers. Bogen er skrevet i et knivskarpt billedesprog og er stærk metaforisk. Samtidig er læseren hele tiden fanget af det usagte og mørket, dybet, den manglende “redning” smyger sig om læseren. Her er forfald – et forfald alle kan forestille sig i mindre grad. Mørket fortætter sig og forfaldet sker foran læseren, alligevel er det, på forunderlig vis næsten et smukt forfald. Her er en roman som holder sine læsere i et jerngreb – selvom man ønsker at se væk, læser man videre. “Aftenens ubehag” er uden tvivl en af de stærkeste og “smukkeste” bøger jeg har læst, selvom jeg har svært ved ordet smuk – så har den bog noget, et rørende og kærlig søgende strøg i sproget og handlingen, så læseren drages mod karaktererne med omsorg.
Titel : Gården – Den rene ynk Forfatter : Stella Gibbons Forlag : Sort Kat Udgivelsesår : 1932
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen.
“Hvis hun ville rydde op i livet på Den rene ynk, måtte hun være indstillet på at møde modstand fra moster Ada. Det var hun ikke i tvivl om. Folk med moster Adas temperament brød sig ikke om et velordnet liv. Stormvejr var det, de trivedes ved; masser af skænderier og smækken med døre og fremskudte hager og ansigter, der var hvidglødende af raseri, ansigter, der lurede i krogene, ansigter der lavede unødig postyr over morgenmaden; masser af skønne muligheder for at svælge i følelser og slå hånden af hinanden for stedse, masser af skønne muligheder for misforståelser og forviklinger og udspionering og mest af alt for at kunne skalte og valte og sætte nye lus i skindpelsen.”
Overklasse pigen Flora Poste på 19 år mister sine forældre og efter alt er gjort op og betalt er der blot 100 pund tilbage til hende om året. Efter et kort ophold hos en rig enkeveninde bliver Flora nødt til at finde nogle af sine familiemedlemmer at flytte ind hos. Mary, veninden, synes nemlig at Flora skulle finde et arbejde, hun kan nemlig alt andet end forsørge sig selv, det er ikke noget Flora bryder sig om. Så efter mere brevudveksling beslutter hun at flytte ind hos den fattige familien Starkadder på gården – “Den rene ynk”, i det mørke Sussex. Gården er en slægtsgård, hvor der altid har boet Starkadder. Deres breve var skrevet på snavset brevpapir og der var noget virkeligt mystisk ved dem. Flora bliver nysgerrig og tager det som en udfordring, her ligger et arbejde og venter på hende, hun vil ændre forholdene på “Den rene ynk” og hun skal nok komme i mål med sit foretagende. Iver og vilje og modstand mod at skulle tilbage og arbejde – gør hende stærk og målrettet. Familiemedlemmerne og medarbejderne på “Den rene ynk” gør intet for at få Flora til at føle sig hjemme, dog opdager hun at de ikke vil have penge af hende. Der er en hemmelighed, der er blevet begået en uret mod Floras far for mange år siden og nu skylder de Flora. Gården svælger i forfald, hemmeligheder, intriger, magt og en uoverkommelig forbandelse, måske. Intet kan standse Flora, alle som en af familiemedlemmerne kommer i kløerne på hende, men kan hun – en overklasse pige, virkelig gøre noget der kan ændre en hel “klans” indoktrinering.
Kender læseren Jane Austen, Emily Brönte vil bogen vække genkendelse. Bogen “Gården – den rene ynk” er en satire og virkelig morsom parodi på den klassiske litteratur vi kender gennem bla. Jane Austen. Og både Jane Austen og søsterne Brönte bliver da også nævnt i bogen. Figurerne læseren møder på “Den rene ynk” er alle som en karikerede, men ikke så man ikke alligevel falder pladask for dem. Hele den excentriske familie Starkadder og gården de bor på er strippet for alt hvad læseren kender som det smukke landlige i klassisk litteratur. Stella Gibbons giver læseren helt vidunderlige sætninger gennem bogen og man er ikke i tvivl om hvad der gøres grin med. Sproget er skarpt, let læseligt og jeg grinte meget undervejs og var nødt til et par steder at læse op fra bogen. Her er en typisk feminin og stærk kvindelig hovedrolle ( heltinde ) som redder alle mod en grum skæbne – selv dem som overhovedet ikke vil reddes får hun overbevidst om en bedre fremtid – selv bedstemor, matriark og tyran skal ud på sit livs eventyr.
Bogen er skrevet i 1932 og under en note står der “Handlingen i denne bog udspiller sig i en nær fremtid”, jeg nåede også kort at bliver forvirret da forfatteren nævner 1942 i handlingen. Man skal være vågen – der er mange små snørklede ting at holde øje med i bogen. Figurerne er voldsomt karikerede, men alligevel giver det mening og selvom heltinden Flora får “reddet” og udreddet en masse som ved et trylleslag er bogen en fin fortælling.
Her møder overklassen en flok ukultiverede bonderøve og alt og alle ender lykkelige og lykkeligt til slut. En historie man skal unde sig selv at læse. Jeg blev så positiv overrasket og jeg skal have Jane Austens klassiker “Stolthed og fordom” ned fra bogreolen og have den genlæst.
“Gården – Den rene ynk” fortjener at bliver læst. Sproget, figurerne og handlingen er skarp og umådelig underholdene. Bogen er en klassiker i engelsk litteratur og fortjener et lang og vidtgående liv. Den er tidligere blevet filmatiseret.
Titel : Hannies bog Forfatter : Lisa Wingate Forlag : Alpha Udgivelsesår : 2020 – på dansk 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.,
Fra bogen.
“Missy skyder hagen frem, blotter tænderne og giver sig til at hvæse ad ham. Jeg prøver at få hende med ind på fortovet, hvor han ikke kan ride os ned, men hun er ikke til at rokke, bliver bare stående og hvæser. Rebet kommer susende. Jeg mærker det strejfer min skulder, hører det hvisle gennem luften og rammer sadellæder, hestekød, og hvad det ellers kan nå. Rytteren flår plagen rundt, selv om det stakkels dyr vender det hvide ud af øjnene, skriger, fnyser og stejler. Den tripper sidelæns og drejer rundt om sig selv, forsøger at tage biddet og vælter til sidst ind i Missy Lavinia. Hun falder omkuld i mudderet, og jeg lander ovenpå hende. “Vis barmhjertighed! Han er sinke! Han er sinke! Han aner ikke hvad han laver,” råber jeg og tager fra med hænderne, da rebet igen kommer smældende. Det rammer mine fingre, og jeg griber fat, klamrer mig desperat til det. Så ser jeg ridepisken komme susende og ramme mig på kindbenet. Lyset eksploderer for mine øjne, og jeg falder ned i et dybt, sort hul. Jeg tager rebet med mig, klamrer mig til det af alle kræfter. Så hører jeg cowboyen hyle, og plagen vakler og lander atter med et brag på jorden. Jeg kan mærke lufttrykket.”
Vi er tilbage i Louisiana i 1875, her møder vi den unge pige Hannie som bor på Goswood Grove og ejes af herren i huset, Master Gosset. Hannie er den sidste af hendes familie der er tilbage på Goswood Grove, resten af hendes søskende og hendes mama er solgt. Det eneste hun har tilbage efter sin familie er 3 små blå perler hun bærer i en snor om halsen, det har alle hendes søskende og mama også, det er sådan de skal kende hinanden, når de mødes igen – en drøm de alle har. Hannie startede for mange år siden som barnepige for datteren i huset, Missy Lavinia, som med årerne er blevet en modbydelig ung pige. En dag forsvinder Master Gosset, og Missy og en af faderens “uægte” børn, Juneau Jane, slår sig sammen og vil findes deres far. Hannie klæder sig ud som ung mand og bliver deres kusk. En rejse som ingen af dem kunne forudse og pludselig har de kun hinanden – deres forhold og roller forandrer sig undervejs.
Tilbage i nutidens Louisiana – Augustina i 1987 kommer Benedetta Silva i sin folkevogn, hun er blevet ansat på byens skole for de laveste klasser af samfundet, og selv inde på skolen er der rangorden mellem eleverne. Skolen har meget få penge, hvilket Benedetta hurtig opdager. Og det hjælper ikke at hun er uerfaren og nyuddannet. De ældste elver ænser hende knap nok – og accepterer hende ihvertfald ikke. Nok mangler Benedetta erfaring, erfaring med elever, med det samfund hun møder i Augustina, hvad hun ikke mangler er gåpåmod. Benedetta er en ildsjæl og sætter sig for at vinde sine elever over på sin side, hun skal bare lige finde det rette projekt. Og projektet er lige for øjnene af hende – hvad hun ikke kunne forudse var at store dele af samfundet ikke ønsker hende succes. Hjælpen kommer fra uventet side.
Imellem de to spor i bogen har Lisa Winngate indsat annoncer fra avisen Southwestern i 1880’erne. Under “Savnede slægtninge” søger slaver efter deres familiemedlemmer – der er lange remser af navne, børn, forældre og uendelig mange som er blevet skilt ad ved salg og køb af slaver.
Da jeg først kom igang med “Hannies bog” var det som om den foldede sig ud – langsomt trækker den sin læser ind i historien. Det omfattende persongalleri glider stille og roligt ind i læserens bevidsthed og alligevel synes historien ukompliceret. Vekselvirkningen mellem Hannie og Benedetta bliver hurtigt en rytme, hvor læseren langsomt finder sammenhæng og mønster i historien. I begyndelsen læste jeg annoncerne fra Southwestern, som forøvrigt er originale annoncer, som små usammenhængende historier, men som bogen skrider frem kryber de ind under huden på læseren og de lægger et ekstra betydningen oveni Hannies, Juneuas og Missy’s rejse. Jeg endte med at læse annoncerne flere gange, indimellem med en klump i halsen. “Hannies bog” er en stor, hjerteskærende, barsk og smuk historisk roman, og selvom jeg blev rørt, indimellem vred og et par gange hævngerrig undervejs, så er det ikke en rørstrømsk fortælling. Forfatteren vil vise sine læsere sandheden – eller den sandhed vi kan forestille os om Hannies liv og mange andre som hende og hvordan historie trækker spor til nutiden, selvom mennesker til tider forsøger at “male” fortiden i bedre og smukkere farver. Jeg faldt for “Hannies bog” og vil med sikkerhed læse den igen.
4 1/2 store stjerner af 5 mulige for denne barske og alligevel smukke fortælling.
Titel: Godt selskab Forfatter : Naoise Dolan Forlag : Gutkind Udgivelsesår : 2020 På dansk 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen.
“Han er sådan en god dreng. Arbejder så hårdt. De fleste på hans alder skal skubbes ud hjemmefra. Det var ikke, fordi jeg skulle erklære mig enig i, at det var godt, hendes yngste søn ikke havde brug for hende længere. Og hun ville heller ikke have mig til at bekræfte, at hun burde føle sig utilstrækkelig, fordi han flyttede, inden han var færdig med sin uddannelse. Mors samtaler havde områder med kviksand, hvor den mindste bevægelse bare ville få en til at synke dybere i. (Det havde jeg forklaret Julian, der svarede, at han aldrig ville have gættet, at jeg nedstammede fra så gådefulde kvinder. “Hvorfor gådefulde kvinder?” Indvendte jeg. “Hvorfor tror du, min gådefuldhed følger den mødrene side? Måske er mændene i min familie også gådefulde” Han sagde: “Men du erkender, at du er gådefuld.” Og jeg sagde : “Måske, eller også var det bare for at være gådefuld”)
“Julian,” sagde jeg. “Hvad er vi egentlig?” “Aner det ikke.” “Pyt – jeg skal nok knalde dig alligevel.” “Din livsglæde er så smittende.” “Så er det godt, du er immun.” Vi gjorde det, han og Miles gjorde – spillede små scener. Det gjorde han med alle: improviserede, til han havde besluttet sig for, hvordan dynamikken var, og klamrede sig så til den, som gjaldt det livet.
Den 22 årige irer, Ava, er færdiguddannet på universitetet og vælger at flytte fra Dublin og alle hun kender, til Hong Kong. Hun bruger sin opsparing, som egentlig var en konto til abort-penge. Hun flytter ind i en lille Airbnb sammen med to andre unge kvinder og hun får job som underviser. Hun skal undervise kinesiske børn i engelsk. Der går ikke længe før hun møder Julian, en ung mand på 28 som arbejder i en bank – de starter som venner, men forholdet udvikler sig til noget andet og Ava flytter ind hos Julian, i hans lækre lejlighed, på gæsteværelset. Julian tjener – nok – og Ava behøver ikke betale husleje eller når de er ude at spise. Udadtil er de ikke kærester, de har bare sex med hinanden. De nyder hinandens selskab og Ava elsker deres dialoger, selvom det også skubber til hendes usikkerhed. Julian rejser meget og mens han er væk passer hun lejligheden. Han tager til London i en længere periode og mens han er væk møder hun Edith, en ung kvinde på alder med hende selv. Edith er alt det Ava gerne vil være, perfekt, karriere, masser af venner og altid travlt. De indleder et forhold, men Ava er ikke helt ærlig omkring hendes og Julians forhold og hun står i et dilemma. Hun er sikker på hun elsker Edith, men der er også følelser bundet til Julian. Efter et halvt år i London vender Julian hjem til Hong Kong og Ava er i vildrede, hvad skal hun gøre?
“Godt selskab” er et moderne klassisk trekantsdrama som passer til ungdommen i dag og samtidig er det en skarp beskrivelse af en generation ( generelt ) som lever på overfladen, på titler, de sociale medier og penge. Jeg er delt i min holdning til “Godt selskab”. Naoise Dolan fortæller en historie som er fortalt før, usikre unge mennesker som snubler gennem livet for at finde sig selv. Nogle stræber højt, vælger den “rigtige” skole og uddannelse og får også et godt job med gode penge og de “rigtige” mennesker omkring sig – og alligevel er de ikke lykkelige og sikre på sig selv. Andre stræber ikke højt nok og føler sig aldrig tilstrækkelig, aldrig intelligent nok, smuk nok eller skolet nok. Og når usikker møder usikker bliver det noget rod og en evig “jagt” på at vinde – uden de ved hvad gevinsten er eller skal være. Ava føler sig langt fra tilstrækkelig og søger anderkendelse alle steder. Bogen berører emner som abort-loven i Irland, klasseforskelle, LGBT miljøet m.m. og jeg læste den som var den henvendt til et ungt, yngre end mig ( 50 år ) publikum. Der hvor jeg faldt for bogen var i dialogerne mellem Ava og Julian og Ava og hendes mor. Der er hele tiden en kamp om det sproglige overtag og Naoise Dolan har fyldt så meget fart, ironi og sarkasme ind i dialogerne at de bliver underholdene og særdeles skarpe – hvilket jeg finder genialt. Samtidig handler mange af Ava´s indre monologer og ydre dialoger med Julian, Edith og andre om hvor meget hun higer efter deres anderkendelse, dog i forklædning. Humoren bruger hun til at skabe sig et skjold og en afstand mellem sig og de andre – så hun ikke tror sig ramt, hvis nogen siger noget hun tager sig nært. Hun vil elskes af dem – højere end hun elsker dem.
Bogen virker lettere overfladisk og personerne er “forenklede” og så alligevel er der passager og øjeblikke, hvor jeg blev overrasket af dybden og klarheden i personerne. Derfor er jeg splittet. Jeg vil alligevel give “Godt selskab” 4 stjerner af 5 mulige.
Titel : En rigtig dame Forfatter : Heidi Kølle Andersen Forlag : Alpha Udgivelsesår : 2021
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogen. “Det kom bag på Anne-Sophie, hvor forskelligartet smag og behov mændene havde. Hvor ukompliceret og ligetil de talte om sex, kvinder og lyst, når først ballet var åbent. “Du er med garanti som den mindste pensel i værktøjskassen. Perfekt til alle kringelkroge”, sagde en skaldet malersvend liderligt en aften på den lokale, mens mester kneb øjnene sammen og sagde, at værktøjskassen heldigvis bød på et bredt udvalg af pensler og redskaber.”
Novellesamlingen “En rigtig kvinde” er 15 små fortællinger om kvinder, forskellige kvinder og i alle aldre. Dog er der nogen som går igen i novellerne. Det er noveller om kvinder forskellige steder i livet, forskelligt livsindhold, planer for livet, livsstil, nogle med et langt liv foran sig og andre med hovedparten af livet bag sig. Fortællingerne er selvstændige, med undtagelser, og de trækker tråde ind og ud af hinanden og tilslut – uden at spoile – falder alt på plads.
Jeg fik hurtigt læst “En rigtig dame” og jeg fik intet foræret af forsiden som er forholdsvis neutral – og derfor blev jeg også overrasket over novellerne, deres forskelligartede opsætninger, kvinderne og on point temaerne. Her er det kvinder om kvinder og ophøjet hverdag. Læserne underholdes om fødsler, teenagere ( når de er værst ), mødre, barnløshed, sex, jalousi, kriser i ægteskabet, alkoholisme, uopfyldte drømme, et lille hint til metoo-bevægelsen og demens. Alle kvinder kan se sig selv i en eller flere af temaerne og kender følelserne det kan udløse. Novellerne er ikke pakket ind i pænhed eller hensyn, de står rå og ærlige og til tider med et glimt i øjet. Jeg var ret begejstret over hvor forskelligt novellerne var skrevet, hvilket var med til at sætte en bestemt stemning og skille dem fra hinanden. Samtidig var der noget ærligt over at de ikke var pakket ind i forskønnende “candyfloss”, men til tider ramte liiidt for ærligt og åbentsindet. Jeg er bare ikke sikker på at bogen vil forblive i min erindring længe. Jeg var underholdt og blev også overrasket, men har læst “temaerne” før og er blevet overrasket over dem før.
Jeg VAR underholdt, sproget er let og flydende og siderne vender sig selv. Som man kommer frem i novellerne fanger læseren den røde tråd som også bidrager til fortællingerne og sammenhængen. Bogen er ideel at tage med i kufferten eller weekendtasken til ferien. Og mit bud er at alle kvinder vil finde lidt af sig selv i bogen – og få et smil på læberne.
