Seashaken Light

Titel : Seashaken Light
Forfattet : Sussi Louise Smith
Forlag : Catherine Harper Publishing
Udgivelsesår : 2020


Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.


Fra bogen. ( digtsamlingen er på engelsk ) 


The third time cancer came
We both said hello
And we knew she had come to stay
So, we made her up a bed
But not in the living room
Down the hall,
a nice bed so she didn’t get too angry
But not so nice she wanted to spend all the time decorating the room.




She is a sinewy creature, Hope
Looks frail and filigree,
But do not be fooled
Her intricate structure is lovingly created from the finest titanium
She may be little, but she holds on with fierce delicacy,
And within the humming of our heartbeats
She paints bursts of summer skies
Blinding sunshine on moon fallen snow
She sings lullabies with the healing sounds of diamond glitters on calm ocean currents


To små korte uddrag af digte fra bogen.


Bogen “Seashaken Light”, er Sussi Louise Smith’s første udgivelse på engelsk. Hun har siden 2015 været bosat i England, men er født og opvokset i Danmark. “Seashaken Light” er det fineste lyrik om livet fra et menneske som har haft cancer som en følgesvend i flere omgange i livet. Bogen er en fortælling – et lysende håb – en stærk stemme som omfavner blidt og nænsomt. Digtene fortæller om salty seas, sunlight, sunbeam playing catch with dust in early mornings, bigs waves, dreams, hope and most importantly love – the love that is willingly embrasses – so body and mind can rest easy in time of despear. 


“Seashaken Light” fandt mig – ad en usædvanlig omvej. Jeg kalder vores hund for “the landshark” og da jeg første gang så titlen troede jeg der stod “seashark” Jeg blev nødt til at dykke ned i titlen og undersøge hvad “Seashaken Light” var for en bog. Forsiden med de blå vand-splash gav mig associationer til havet og titlen til stormfulde dage ved Vesterhavet. Og det var spot on. For forfatteren skriver uendeligt smukt og nænsomt om hvad der kan skræmme de fleste af os – og om noget flere af os har erfaring med, desværre. Den svære kamp mod/med kræft hos vores nærmeste eller os selv. 
Hun er en usædvanlig stemme i den barske virkelighed, hun tager læseren ved hånden og viser dig vej – vej til håbet, magien og den altoverskyggende kærlighed som ikke kun er bundet til dage og år, men også på den anden side – der hvor menneskets rejse fører os hen når sidste åndedrag er tilvejebragt. 
Jeg bryder mig ikke om at tale om kræft – der er stadig for mange stærke og dårlige minder gemt ad vejen og jeg flygter mentalt når snakken falder på cancer. Men jeg havde selv valgt bogen og var forpligtet til at læse den. Så jeg tog på en uforudsigelig rejse med Sussi Louise Smidt – ikke helt så investeret (i begyndelsen ) som jeg kunne være. Men overraskelsen var stort da jeg faldt ind i et univers jeg kendte godt – nemlig den healende kraft af havet, magien ved de første solstråler, stilheden i naturen, dufte og lyde,  og en uovertruffen sårbarhed. Her er jeg kendt, det er mit “savehaven”, så her kunne jeg se og lytte til det jeg personligt havde og stadig har svært ved  – at tale om kræft og sorg. Det blev også til tårer – for nok er “Seashaken Light” smuk og magisk, men den er også ærlig. 


Bogen er en bølge af sansning, teksterne emmer af følelser og en kærlig form for overgivelse og styrke. De er rummene mellem alt det svære – de hårde tider man gennemgår når man har sorg boende – i korte eller længere tid. Det vigtigste – bogen er en hyldest til kærligheden og livet. Den er også skrevet med et glimt i øjet – og kærlighed til salt lakrids og chokolade. Bogen blev en usædvanlig personlig oplevelse og jeg vil vende tilbage mange gange – og læse mig stærk.


Så er du et sted i livet hvor du kæmper – kæmper for at forblive ovenpå eller har prøvet det, så opdriv bogen og overgiv dig. 


5 store lyriske ⭐️ af 5 mulige. 




Miniaturer

Titel : Miniaturer

Forfattere : Carsten René Nielsen og Mette Norrie

Forlag : Ekbátana

Udgivelsesår : 2021

Bogen et et anmeldereksemplar fra forlaget. 

Fra bogen.

På biblioteket

sidder alle dybt koncentreret

og læser i hvert deres 

håndspejl.

De mindste ting 

er ikke særligt vigtige.

Det er de største 

heller ikke. 

( desværre kan jeg ikke gengive de fine tegninger som hører sammen med digtene ) 

“Miniaturer” er en – som titlen fortæller – en lille samling af digte og tegninger i skøn forening. De to kunstnere leger med tekst og tegninger. Læseren bliver zoomet ind – ind i små selvstændige verdener og fortællinger. De to digtere Carsten René Nielsen og billedkunstneren Mette Norrie mødte hinanden i 2019 på Hald Hovedgaard og det møde blev til “Miniaturer”.

“Miniaturer” er en blå “håndfuld” store indtryk ud i digtningens og tegningens kunst i skøn forening. 

Jeg er ikke udelt begejstret for digte. De fanger ikke altid min opmærksomhed. Lidt  som et maleri der ikke altid når helt ind i kroppen eller sindet på en. Nogle værker ( malerier, bøger, kunstværker ) formår ikke at mindske afstanden mellem sig og betragteren. 

“Miniaturer” er en næsten anonym lille bog som ikke “larmer” eller gør reklame for sig selv. Men fra første digt/billede-oplevelse opdager læseren magien de to – digteren og billedekunsteren har skabt – læseren er kommet tæt på og “ser” små detaljerede verdener folde sig ud. Jeg kommer til at tænke på sætningen “There is a crack, a crack in everything – that’s how the lights gets in” fra en Leonard Cohen sang – sådan oplever jeg “Miniaturer”. Små finurlige lysglimt fanger min opmærksomhed og drager mig ind – og helt tæt på overraskes jeg af hele verdener skabt af simple fabulerende tegninger og helt korte digte. Det hele er nutidigt, giver stof til eftertanke – om verdenen, men også på mig selv. 

Vi glemmer nogle gange at være zoomet ind længe nok – men det har de to forfattere løst med tekst og billede – for man bliver hængende og forundres – vidunderligt.

Jeg er betaget af denne lille blå perle. Og vil anbefale alle at købe den – enten til sig selv eller som en gave. 

5 smukke stjerner for denne miniature samling af store oplevelser.

Gopler ældes baglæns

Titel : Gopler ældes baglæns

Forfatter : Nicklas Brendborg

Forlag : Grønningen 1

Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar.

Fra bogen.

” De fleste teorier om aldring betragter det at blive ældre som noget, der påføres organismen udefra. At kroppen tager skade ligesom en bil, der bliver uden tilstrækkelig vedligeholdt. En lille niche af forskere har imidlertid formuleret teorier, der anskuer aldring på en helt anden måde. For hvad nu, hvis aldring er noget vi gør ved os selv? Noget, der er programmeret ind i os, som en telefon med vilje gøres langsommere, efter at den nye udgave er kommet på markedet.”

Umiddelbart giver det mening: Hvis gamle dyr aldrig dør, men lever evigt og samtidig får afkom, ender der med at være så mange dyr, at al maden bliver spist, og alle dør af sult. Det er ikke en særlig smart evolutionær strategi.”

Jagten på evigt eller et meget langt liv har fundet sted næsten lige så længe mennesket har eksisteret. Og inden videnskaben for alvor kom på banen – var evigt liv noget man kunne finde/købe hos alkymister og kvaksalvere. I dag er videnskaben i stand til at se de mindste partikler, mikrober og indehold i vores celler og de kan se ind i kroppen og hjernen. Alt sammen en god start når man vil forstå hvorfor kroppen ældes og hvad man kan gøre for at sænke farten af vores aldring og måske endda spole “tiden” tilbage. 

Et omfattende arbejde som bygger på historisk og nyeste forskning. Hvilket ikke kun foregår på et klinisk laboratorie. I “Gopler ældes baglæns” tages læseren med på en rejse – en lang og interessant rejse til nogle af verdens fjerneste egne. Læseren læser om planter, bla. det 5000 år gamle Methuselah – en børstekoglefyr. I dyreriget møder vi blandt mange gopler ( Turritopsis ) hvaler, og den meget lidt kønne nøgenrotte. Nok er den utiltalende, men den har “superpowers”; en af dem er dens evne til at undgå kræft – den power vil vi alle gerne besidde. Vi møder mennesker som er utrolig interessante – nogle i kraft af deres opholdssted, genetik, madvaner m.m. Rejsen er også indad – ind i kroppen, organerne og i cellerne. Og vi lærer om de mikrober ( hedder det vidst ) som bor i og på os. 

I dag er videnskaben kommet langt og der er et tydeligt billede OG en mulig plan – men som altid er intet mejslet i sten. Der er stadig modstridende forsøg og tests man ikke forstår. 

Intet i bogen er præsenteret i tal, statistikker eller kedelige passager! 

Jeg var ikke helt sikker på, hvad der ventede mig i denne bog, men bagsideteksten og titlen havde fanget min nysgerrighed til fulde. 

Bogen er i 3 dele. Naturens Vidundere, Forskernes opdagelser og den sidste Gode råd.

Forfatteren formidler så læseren er fanget. Der bliver zoomet helt ind på den mindste lille detalje og efterfølgende bliver der sat widescreen på, så det hele giver mening i en forståelig og logisk sammenhæng. Og i afslutningen af hver del bliver der afrundet. Allerede her kan man tænke KEDELIGT – men nej, jeg var top underholdt og min nysgerrighed blev større og “mere” undervejs. Det eneste sted/er hvor jeg måtte kæmpe for at følge med var på diverse navne – det var lige før tungen fik en forstuning og jeg måtte klappe stavelser, for at få det på plads!

Jeg har lært meget undervejs og tænker over min levevis og vigtigst – hvem og hvad lytter jeg til når vi taler om antiaging. Bogen giver gode råd og gør opmærksom på at alt hænger sammen. Kroppen – den fysiske og mentale sundhed, dine gener og ydre påvirkning – ALT spiller en rolle. 

Der er flere ting jeg ihvertfald vil huske ALTID! Brug tandtråd, vask hænder og lad være med at tage antioxidanter som kosttilskud. ( det gjorde jeg faktisk – men det er slut nu! ) 

Der er utrolig meget viden i “Gopler ældes baglæns” men jeg sidder tilbage med følelsen af at have læst noget alvorligt, interessant og virkelig underholdende – krydret med humor uden det ødelægger hvad bogen også er – nemlig videnskab. Videnskab om antiaging og seriøs forskning for dig og mig. 

Jeg er begejstret og imponeret, imponeret over hvor dygtig en formidler forfatteren er. Jeg har delt meget af hvad jeg har læst med fam. og venner allerede – simpelthen fordi jeg blev overrasket og imponeret over hvad jeg læste. 

Naturen, dyrene og mennesket er utrolige og det vi ved med sikkerhed er nok, hvor lidt vi i virkeligheden ved. 

5 store stjerner ⭐️ for en videnskabelig bog skrevet til alle os som ikke er forskere, men bare gerne vil gøre hvad vi kan for at være sunde og (måske) unge så længe som muligt. 

Flod

Titel : Flod

Forfatter : Ulrik Lauritzen

Forlag : Brændpunkt

Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Fra bogen.

“Med ét lyste hun på Karls ansigt. Alle muskler spændte sig, og i et øjebliks uvirkelige stilhed stoppede hun med at trække vejret. Hun stod stille, fastfrosset til sandet. Et jag af frygt vækkede hendes sanser. Gik hun nærmere, ville havet tage hende. Hun råbte til ham igen, men støjen kvalte hendes ord. Vandet krøb langsomt op ad pælen og dækkede mere og mere af Karls krop.
Bevægede han den ene arm, eller var det stormen. Hun lod lyset glide frem og tilbage og håbede at finde tegn på, at han stadig var i live.”

Scenen er sat i 1976 på Rømø.
Det lille samfund på Rømø bliver rystet da der er begået et mord. Den myrdede er en Karl Seibech som har levet et stille liv på øen, siden han blev tilbageholdt efter Anden Verdenskrig.
Karl bliver fundet af en af kvinderne på øen – Ellen – som anmelder mordet. Kriminalkommissær Kristian Hansen fra Tønder bliver sat på sagen sammen med Louisa Moritz – socialpsykolog fra Berlin – som har sin egen tilknytning til Rømø, hvor hun holdt ferie som barn.
De to sættes på sagen som er mere omfattende end først antaget. Den afdøde har nogle særlige tatoveringer som knytter ham til højreekstremisterne i Tyskland.
Det lille samfund husker Louisa og det faktum at hun er jøde. Så hun har ikke kun en sag der skal løses, men hun har også sin egen historie imod sig. Mordet trækker spor tilbage i tiden – til andre mord som er begået tidligere – et knoglefund fra flere mennesker ryster øens beboere yderligere. Øboerne er ikke interesserede i at tale og forsøger at modarbejde. Samtidig med at sagen spidser til er der stormvarsel – en stormflod giver alvorlige konsekvenser, både for øboerne, turisterne og dem som skal nå frem til Rømø inden man lukker dæmningen. En mand skal frem, men ikke for at hjælpe.
“Flod” er en hæsblæsende krimi med action, mord, konspirationsteorier, familiehemmeligheder og hemmeligheder gemt og hengemt i tiden efter Anden Verdenskrig og, i særdeleshed, om sammenhold og tilgivelse.

Jeg er sjældent begejstret eller interesseret i historier omhandlende Anden Verdenskrig, men denne krimi fangede alligevel interesse og hold mig fanget.

Vi er langt ude vestpå – på en lille ø i Vadehavet – hvor samfundet helst passer sig selv og i særlige tilfælde hinanden. Man er ikke interesseret i at omverden skal blande sig. Ø-samfundet, havet og tiden er så fint beskrevet og hele handlingen er baseret på virkelige personer og hændelser, velkrydret med fiction og rygter.
Historien går hurtigt og stormflodsvarslet hænger som en tikkende bombe – næsten fra start. De gode og de onde er til tider svære at skelne, hvilket kun bidrager til øget spænding i bogen.
Det er en page-turner som hele tiden tager en ny drejning, der er en ny udvikling, en ny personskildring samtidig med at uret tikker og man må afskære øen fra resten af landet fordi stormfloden kommer nærmere.
Bogen er hurtigt læst – desværre, men heldigvis første bog i en krimitriologi. Jeg kunne godt have brugt flere sider. Der var lige et par sider med personbeskrivelser ( bi-personer ) som forvirrede mig, men det faldt på plads.

Forfatter Ulrik Lauritzen er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.

4 1/2 krimi⭐️ af 5 mulige.

De for altid rejsende

Titel : De for altid rejsende
Forfatter : Jonatan Tylsgaard Larsen
Forlag : Byens forlag
Udgivelsesår 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

Fra bogen.
Penge er opsamlet tid, andres tid, overført til sedler, og videregivet til mig. Jeg har ikke gjort mig fortjent til dem. Jeg skal bare finde en, som er værdig til dem. Hvad hun gør med dem, er hendes sag.
Og hun er værdig?
Mere værdig end de fleste, jeg har mødt. Da jeg så hende var det, som om hun skinnede. Hun er sin egen.
Jo, det tør siges.
Vi er alle mærkelige, Leon. Men hun er det på en stærk og dragende måde. Hun ejer sig selv. Hun bærer sig selv med en styrke, som jeg ville ønske jeg selv havde.”


For tyve år siden var Emma og Clara på ferie i Spanien – Clara forlader Emma som rejser alene hjem til Danmark og aldrig kommer sig over tabet af veninden.
Alex er en stor lovende pianist i USA, som bliver snydt for en kæmpe mulighed og som nu kæmper med skyld og mod en sygdom som langsomt ødelægger ham. Han skal finde en værdig arving og rejser jorden rundt for at finde den rette.
Emma er i nutiden blevet psykolog og efterspørges af en patient med hukommelsestab. Emma og den ukendte Jack Jackson har en lang samtale indtil Emma pludselig kollapser.
Noget er sket i den samtale og efter lidt tid beslutter Emma sig for at bryde op fra sit liv – sælge alt og rejse – først til Wien og senere Madrid. Noget lagret i hendes hukommelse vil frem og rejsen skal hjælpe hende.

“De for altid rejsende” er overdrysset med magisk realisme, hvilket bagsiden også gør opmærksom på. Det er godt at huske mens man læser.

Jeg kæmpede med at finde en “rytme” i begyndelsen af bogen. Jeg lagde den fra mig mange gange og tog den op igen mange gange – og måtte hver gang bladre en side tilbage for at indfange handlingen igen. Men pludselig fandt jeg rytmen og mønstret i handlingen blev klart.
Tiden i bogen er flydende, det samme gælder handlingen og indimellem lader forfatteren en karakters tanker bliver til erindring hos en anden og senere ord hos en tredie.
Læseren skal være opmærksom. Da jeg endeligt fangede “tonen” blev det genialt. Det flydende, bevægelsen og historien bliver på en måde en ubrydelig cirkel – for nogle af karaktererne en forbandelse som indfanger sit bytte. Alle jager noget, lykken, sjælefred eller afklaring, men forbandelsen er der, hele tiden. Kun en gang i bogen manifesterer forbandelsen sig fysisk ( et godt påfund fra forfatteren ).

Uden at spoile noget kan jeg sige at bogen ender – og den slutter med fuld stop og stilstand.

Jeg er begejstret. For bogen og for plottet, hvis man kan kalde noget i bogen for et egentligt plot. På intet tidspunkt blev den flydende tid og handling for meget eller for kompleks. Bogen er en pageturner – også selvom jeg kæmpede lidt i begyndelsen. Og mange gange undervejs måtte jeg smile – ikke fordi handlingen er sjov eller humoristisk – men fordi man som læser på en måde samler et kompliceret puslespil eller løser en gåde – og det er sjovt når endnu en lille hemmelighed regnes ud.

Jeg vil anbefale at man kaster sig over bogen og lader den udfolde sig.
Jeg har tidligere læst magisk realisme, men kun fra sydamerikanske forfattere.

Forfatter Jonatan Tylsgaard Larsen har flere bøger i sit forfatterskab.
4 1/2 ⭐️ af 5 mulige