Når tiden går i stå.

Titel : Når tiden går i stå.
Forfatter : Ninni Schulman.
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2019 – på dansk 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Hvad snakker I om?” Spurgte Nils.
“Der er en pige fra Ekshärad, der ikke er kommet hjem, som hun skulle “, siger Petter.
“Er hun død eller hvad?”
“Nej, det håber vi ikke,” sagde Petter. “Måske er hun faret vild eller løbet hjemmefra.”
Magdalena begyndte at lave en wrap til sig selv, men mistede hurtigt koncentrationen. Nils og Petters munde bevægede sig på den anden side af bordet. Det var som at se en stumfilm. Selv sad hun i en mørk sal, mens al handling foregik et sted langt væk. Hun hørte ikke til. Slet ikke.”


Læseren træder ind i bogen midt i foreberedelserne til det årlige festspil i det midt svenske i en lille by ved navn Ekshärad.
En ung pige, Noomi møder ikke op til prøverne og alle bliver bekymret. Journalisten Magdalena bliver sat til at skrive om sagen. Politiet, Petra Wilander og Christer Berglund bliver involveret.
De finder pigen myrdet og ikke længe efter mister et andet ungt menneske livet. Et mareridt udspiller sig og alle i det lille samfund er utrygge og vil vide hvad der foregår. Tiden løber og et gammelt standerur som ikke er trukket op slår – hver gang der bliver begået mord.
Mange familier bliver på den ene eller anden måde involveret. Og mange af personerne slås med problemer på det personlige plan. Morderen er snu og kan følge med i manges liv og derved planlægge de næste mord, uden at blive opdaget.

Temaer som depression, sterilisationslov og “raceudryddelse” flyder gennem hele historien.

“Når tiden går i stå” er sjette selvstændige bog i serien om journalisten Magdalena og politibetjentene Petra Wilander og Christer Berglund.
Det er mit første møde med Ninni Schulman og denne serie.

Jeg “bragede” som læser direkte ind i et omfattende persongalleri og måtte bruge lidt tid på hele tiden at bladre tilbage i bogen for at holde styr på de mange personer. Men alligevel gik det hurtigt med at danne sig et overblik.
Handlingen er forrygende og det lille historiske tilbageblik til Urmageren Johan Tinglöf strøer lidt mystik ud over fortællingen, og giver et lille ekstra spændingstvist.
Personerne er næsten FOR troværdige i deres liv. Især blev jeg lidt optaget af den lidt for virkelige beskrivelse at en depression ( jeg har været der! ), der er imponerende. Og jeg har aldrig tænkt over hvor længe sterilisationsloven har eksisteret og hvad den har været brugt til – uhyggeligt.

Da jeg endelig fik persongalleriet på plads “slugte” jeg næsten bogen. Det er en sand pageturner og en serie jeg må se nærmere på.
Bogen er uhyggelig og alligevel kan man ikke stoppe med at læse. Sproget og handlingen flyder forbi nethinden og selvom det er sjette bog i en serie mangler man ikke noget – når man altså lige har fået styr på det omfattende persongalleri. Det er en krimi som vil være hos mig længe efter den er kommet på plads på bogreolen.

Bogen skal have 5 krimi⭐️ af 5 mulige.

BOB

Titel : BOB
Forfatter : Helle Helle
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Om på maven. Hjertet vendte nu nedad, og dunkede. Ikke nævne hjertet, ikke tankerne. Uret under hylden tikkede. Hjerte, tanker, ur , han ville finde andre ord, et ord for ur, han sagde:
Fandme nej!
Tilbage på ryggen, ned fra tyve. Og her fire år senere i Vanløse, alle de vejnavne, Buskager og Havrekrogen, Stilledal.”


Bob er flyttet til Vanløse fra Lolland sammen med sin kæreste. Kæresten er startet på sit studie hvorimod Bob endnu ikke har besluttet sig. Han har 19000 kroner sparet og sin gamle grønne bil sat til salg hjemme på Lolland.
Vi hører om Bob’s liv gennem kæresten, som er bogens fortæller.
Bob flyder gennem livet, gennem Vanløse og gennem København. Det job som arbejdsformidlingen havde skaffe ham hos flyvebådene til Sverige, kommer han for sent til. Og istedet for at “komme for sent” går han igen og får ved et tilfælde et job i receptionen på et hotel.
Det eneste Bob er sikker på er at han skal være sammen med sin kæreste for evigt – men lige nu er han meget alene, men alt andet bliver til problemer, distraktioner og undren i hans hovede. Han er optaget af hvor lang en vej er, vejnavne, gult murværk og i særdeleshed sproget. Og især sproget kan han bruge timer på. Han tænker meget, går meget rundt i København, farer vild, undrer sig, tager tilfældige steder hen med S-tog og undrer sig endnu mere.
Det der synes at holde ham forankret er bl.a. den lille lejlighed og madlavning, faste og uforanderlige ting. Som soveposen han selv havde købt – men som desværre forsvandt, måden at redde seng på, det gamle sofabord han selv havde lavet.

Bogen foregår en gang i 80’erne, hvor man stadig ( som ung ) ringede fra en telefonboks og havde klippekort.
Bob møder mange mennesker, tiltrækker dem, men lader dem “flyde” bort igen.
“Bob” er en selvstændig efterfølger til bogen “De”.

Jeg har tidligere læst “Dette burde skrives i Nutid” og kan sagtens “se” den samme forfatter i “Bob” .
På overfladen er bogen enkel, to unge ( vi oplever kun Bob ) flytter til Kbh, bosætter sig i en lille lejlighed i Vanløse, og skal nu leve et nyt liv med studier og hinanden i en ny og fremmed by. Hvor får man arbejde, venner og hvordan kommer man i gang med studierne.
Selv om Bob synes at flyde gennem bogen, med sporadiske bekendtskaber, er det kun overfladen.
Under overfladen er der spænding, savn, uløste problemer, spekulationer og en længsel efter noget endnu uvist. Bob drømmer sig ofte tilbage til sit liv hjemme på Lolland, men kan ikke rigtig bruge det til noget nu. Han virker næsten hjemløs i sit eget liv og sind. Bogen er på 150 sider ca. og måske synes jeg den er for kort. Bob-personen, det mørke som vokser omkring ham og sproget holder læseren fanget.

Jeg er begejstret for “Dette burde skrives i nutid”, og “Bob” er lige så fængslende og intelligent – en sproglig fortælling.
Jeg indrømmer at jeg startede med en undren – bogen virkede, på overfladen, monoton indtil jeg blev indfanget af Helle Helles særlig sproglige fortælling. Bogen, sproget og handlingen, er ikke det mindste monoton, men underholdende og interessant fra start.

5 ⭐️ af 5 mulige.

Pletfri

Titel : Pletfri
Forfatter : Peter Qvist
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Fra bogen.

Da Knud kommer til sig selv, er det hans indtryk, at der kun er gået et øjeblik, og han prøver febrilsk at overbevise sig selv om, at der bare var tale om et mindre ildebefindende. Måske er forklaringen endda så simpel, at han havde lænet sig for meget og fået overbalance. Men så kommer han i tanke om den kvælende fornemmelse i brystet og de uregelmæssige hjerteslag”.

Knud er en ældre herre på 77 år som efter at have mistet sin hustru Betty for et år siden lever et trist og begivenhedsløs liv.
Dagene går med simple gøremål, ture med hunden Freja, lidt kortspil med vennerne, cykelture ind til byen. Han må cykle nu fordi datteren Sophie ikke mener det er sikkert for ham at køre bil længere. En beslutning han ikke er helt enig i. Han taler stadig med Betty, som hans hustru hed, det lovede han hende da hun døde. Det var svært i starten, men han er blevet bedre.
Knud har forskellige helbredsmæssige problemer som han planlægger at opsøge lægen med – det er bare lidt bøvlet at få bestilt tid. Et af problemerne prøver han selv at løse. Han har nogle mørke pletter rundt omkring som han smører med en urtesammensætning han selv har lavet. Han er dog ikke helt sikker på at det hjælper.
En dag er Freja væk og det samme er Betty’s smykker. Da han ringer til datteren er hun ikke helt sikker på at Knud har helt styr på virkeligheden og det irriterer Knud. Freja dukker op igen og det samme gør en ung fyr.
Fyren, som hedder Birger, er en dejlig adspredelse for Knud, men hvad vil han Knud og er han indblandet i de indbrud der foregår i kvarteret.

“Pletfri” er historien om at være udenfor, ældre og alene midt i et travlt og aktivt samfund. Om ikke helt at føle sig “rigtig”. Knud skal efter sin hustrus død tage vare på sig selv og datteren og børnebørnene. Betty var den sociale, den der tog sig af dem omkring sig.
Birger, som tager kontakt til Knud i historien, er allerede som barn blevet “dømt ude”. Han passer ikke ind på normalitetens smalle sti, har ingen uddannelse og kun småjobs. Der er også kriminalitet indblandet.
I historien møder vi også rockeren Gustav som bor i en “rockerborg”.

Forfatterens Knud, Birger og Gustav er ude iblandt os og kæmper hver især for at passe ind – som sig selv. At blive set, hørt og forstået uden fordømmende “briller”. Men hvor længe kan man kæmpe når ingen lytter uden forudindtagede. Og hvem af os er helt pletfri.
“Pletfri” kunne foregå i ethvert villakvarter og vi støder på alle tre mænd til hverdag, de er der lige ved siden af os – men måske ser vi dem ikke. De er dem som vi kort bliver opmærksomme på yderst i vores synsfelt – der hvor der foregår noget som vi ikke opfatter som vigtigt – det som vi ikke vil bruge vores tid på. Vi har på forhånd bestemt os for hvem og hvad de er.

“Pletfri” er fiktion, men kunne lige så godt være en sand historie. Bogen er hurtigt læst og bagefter er man ikke sikker på at der er et “sort får” i historien – måske er det dig og mig som er medskabere af Knud, Birger og Gustav. Deres skæbner er aftegnet i os – længe inden de får mulighed for at ytre sig.
Alle personer er livagtige og troværdige, scenerne er lige så alm. som en “kedelig” troværdig mandag og derfor bliver “Pletfri” interessant. Den kunne forgår mellem os.

Jeg er taknemlig for at “Pletfri” fandt mig.
4 ⭐️ af 5 mulige.