Verden er nu håb og kærlighed.

Titel: Verden er nu håb og kærlighed.
Forfatter: Mads-Peder Winther Søby.
Forlag: Empey
Udgivelsesår: 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar.

Fra bogen.
“Jeg er hverken filosof eller videre intelligent. Jeg er bare et menneske, der har været utroligt såret og, sidenhen, angst for at miste. Alle disse ord, alt dette virvar af manuskriptark og løsrevne brokker, er mest for min egen sjælefreds skyld. Det er grunden til, jeg skabte denne lille verden, hvor himlen altid er blå, og hvor der ånder fred og ro. Nu melder et uundgåeligt spørgsmål sig dog til mit skaberværk! Et spørgsmål jeg har stillet verden: hvad er meningen? Jeg forestiller mig, at jeg som forfatter bærer et ansvar, men hvad er det ansvar i givet fald, og hvordan løfter jeg opgaven? Verden er nu og jeg er forelsket i den verden.”

Historien “Verden er nu håb og kærlighed” foregår, i starten, som små individuelle løsrevne, fortællinger, hvor centrum er samtaler mellem Maria og M, som de har i 2039. Hver dag i en uge.
Under Anden Verdenskrig møder vi Otto og hans canadiske hustru Magaret og følger deres liv i mange år.
Langt senere, i tid, møder vi en ung forfatterspire som forsøger at få et greb om sit liv og en fortælling om Otto og Magaret. Samtidig møder vi samme forfatter som er blevet gift og har en kone og datteren Maria.
De syv dages samtaler handler om historien om Magaret og Otto, som er starten på en familiekrønike, men også om alle historiernes egen forfatter, den unge forfatterspire og samme forfatter – senere med hustru og datter.
Den unge journalist, som interviewer M, bliver i løbet af de 7 dage mistænkelig , der forgår noget hun ikke kan gribe om eller begribe. Hvem er M og hvem er kvinden som er i M’s hus. Noget ændrer sig og M ændrer sig.
Forfatteren med hustru og datteren Maria, har tidligere i sin forfatterkarriere “fanget” Maria i historien, og nu vil han ændre det, kan han sætte Maria fri af litteraturens lænker. Hans største angst er at hun vil være fanget for altid.
Hvad sker der når han selv træder ind i historien, hvad ændrer sig og hvem ændrer sig? Hvad vil det sige af være menneske, hvad er virkeligt og har mennesket eksistentielt et frit valg?

“Verden er nu håb og kærlighed” og jeg havde en svær start, da jeg ofte måtte stoppe op og fundere over teksten og de mange afbrud passede mig overhovedet ikke. Men langsomt lod jeg mig flyde med. I fortællingen, i samtalerne mellem M og Maria, men også i “livets” evigegyldige spørgsmål. Springene i tid og personer blev lettere jo længere man kom ind i historien og alle spørgsmålene som dukker op undervejs blev en naturlig del af fortællingen. F.eks; Hvad sker der hvis den eksistentielle angst får lov at bestemme nu’et og i fremtiden? Hvad sker der hvis kun fremtiden prioriteres, og nutiden ignoreres? Under alle spørgsmål løber en altoverskyggende kærlighed fra far til datter. Hvad lærer vi af fortiden? Store spørgsmål som udspiller sig igen og igen. Bogen samler sig til slut og nu giver mening. Også hvorfor Maria til at begynde med troede at fortællingen handlede om Margaret.

Bogen er filosofisk fiktion og derfor tog det tid for mig at læse den. Som bagsiden selv siger er nærmeste sammenligning “Sofies Verden” af Jorstein Gaarder. Og jeg vil tilføje at “Verden er nu håb og kærlighed” er til det voksne publikum.

Bogen skal have 4,5 ⭐️ af 5 mulige fra mig.

Vi er fem

Titel: Vi er fem.
Forfatter: Matias Faldbakken.
Forlag: Gutkind
Udgivelsesår: 2019. På dansk 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.


Fra bogen.
“Så var det gjort. Det metalliske hyl ( Axl Rose ) kom tilbage – en slags hult hvin – lerfiguren vred sig løs fra Helenes greb med en voldsom kraft. Et øjeblik var det som om figuren drejede hovedet og så på Helene med sorg og skuffelse dybt derinde i øjenhullerne. Så løftede den sin knortede flade hånd og stak pigen en lussing så det susede. Alf fattede ingenting før Helene lå og hylede, og klumpen, hurtig som et lyn, forsvandt ud af børneværelset og ned af trappen.”

Tormod Blystad er far og en familiens mand. Men sådan startede det ikke. Tormod blev tidlig i livet forelsket i Siv, en rolig og trofast pige. De gik i skole sammen og boede begge i Råset, en lille bygd, beliggende nord for Oslo.
Tormod er en intelligent og arbejdsom elev, af den rolige slags, indtil han “falder i kløerne” på Espen Heggelund, de gik begge på erhvervsskole, på elektrofaglinien.
Tormod og Espen var modsætninger, men da Espen introducerer Tormod for stoffer bliver Tormod lidt mere som Espen, udadvendt og ligeglad. Men stofferne “marcipanen” gør også at Tormod bliver skarpere og hurtigere i skolen. Og han imponerer.
Livet bliver op- og nedture for Tormod. Den som kontinuerligt hjælper Tormod ud af “marcipanens” greb er Siv.
En dag siger Tormod stop! Han samler sig selv op og flytter sammen med Siv. Han bygger et hus til dem, han får fast arbejde og de får 2 børn. Efter mange vanskeligheder får de en hund som desværre forsvinder på et tidspunkt og ikke længe efter har de en lerklump, som lidt bliver en erstatning for hunden. Men hvad er en lerklump?


Jeg var ikke langt inde i bogen, før jeg tænkte: “Jeg kender tonen, jeg har læst den slags før.” Men jeg skulle nå halvvejs før jeg fandt ud af hvem forfatterne som bogen minder om er, det er Michel Houellebecq og Erlend Loe, hvis de kunne dæmpes og klones. De er begge skarpe, provokerende, underspillede, direkte og vidunderlig humoristiske. Og Matias Faldbakken er i samme liga.
Sproget er ligetil og scenen er næsten for normal. Familien Blystad er normal på overfladen, men indeni er den gal. Og Matias Faldbakken holder læseren i et fast spændingsgreb. Som læser ryster man på hovedet mens det hele bliver mere og mere dysfunktionelt.
Hvor det hele begynder at skride lidt i svinget, tænker man første gang: “Nej, det er jo ikke uhyggeligt, er det?” Og så smiler man igen over en underspillet humoristisk sætning i bogen. En ting er sikker, forfatteren og oversætteren er tydelig fantastiske til at “jonglere” med sproget.
Fortællingen er sci-fi, gyser, det enogtyvende århundrede, folkeeventyr pakket ind i hverdagsbanaliteter på den helt rigtige måde. Og slutningen er uden tvivl et glimt i øjet på Matias Faldbakken, mens læseren selv chokeres til UG.

bogen skal have 5 ⭐️ af 5 mulige med ekstra ⭐️støv

Ladies i gummistøvler på afveje

Titel: Ladies i gummistøvler på afveje.
Forfattere: Hanne T. Christensen og Liv Bentsen
Forlag: Muusmann.
Udgivelsesår: 2019

Bogens indledning er fra The Spectator, skrevet af Bruce Anderson 2017.

“Dorset er et af de mindst mavesure steder på jorden. Mine venner, som bor der, prøver af og til at tale mig fra at lovprise grevskabets blide særegne landlige omgivelser. De er nemlig bange for, at det blot vil friste andre til at flytte dertil, og de vil helst beholde dette jordiske paradis for sig selv; milevidt fra det tyvende århundrede for slet kke at tale om det enogtyvende. Mange andre steder kommer verden nok lidt for tæt på, men hernede kan man uden besvær holde pessimismen på lang afstand.”

Forfatterene har tidligere skrevet to bøger om livet i England. “Ladies i gummistøvler er tredie bog og kan læses som en selvstændig fortælling. Bogen er en nonfiktion og erindringsbog.

De to veninder Hanne og Liv rykkede for 15 år siden teltpælene op i Danmark og bosatte sig i England, nu i Shaftesbury i Dorset. Og læseren følger kvindernes hverdag, møder deres venner og naboer og hører spændende beretninger fra mennesker som har lagt det enogtyvende århundredes ræs bag sig og bosat sig i et minisamfund, hvor alle ønsker at styrke og beholde det smukke og samlende som findes i små lokalsamfund. Bag enhver smuk gammel mur, i enhver have og i hvert klassisk “cottages” eller farmhouse findes der interessante fortællinger, som gerne deles over drinks, middage og ved andre lejligheder. Alle er med i frivilligt arbejde og foreningsliv som er væsentlig mere udbredt end i f.eks. Danmark.
De to forfattere havde på forhånd den opfattelse at vi danskere deler meget med englænderne, men efter flere år i England ser de tydelige og flere forskelle mellem vores to lande. Og de fortæller dragende og charmerende om det. De kommer tæt på alle og alle inviterer dem ind i deres liv.
Vi kommer rundt i Dorset og får interessante fortællinger om stort og småt. Læseren lærer undervejs at selvom man bor “langt væk” og ude i de grønne bakker, så er der ikke dømt stilstand. Som tidligere nævnt har beboerne travlt med arbejde, foreningsliv og den store sociale ånd som flyder som en livsnerve gennem ihvertfald Shaftesbury, og det kræver både tid og et stort engagement.

Jeg købte bogen for noget tid siden, på en fornemmelse og fornemmelsen havde ret. Jeg blev nysgerrig af bagsideteksten og så indre billeder af små engelske huse, vilde og alligevel overdådige haver og en evig sommerstemning. ( evig sommer stemning holdt dog ikke ).
“Ladies i gummistøvler på afveje” er den smukkeste guide og fortælling om hverdagslivet i Dorset. Kærligheden til området, kulturen og menneskene flyder ud af bogen. Persongalleriet fylder en hel palette og ALLE har noget interessant som læseren kan nyde.
Fortællingen bygger ikke langsomt op til et klimaks, derimod flyder læseren gennem menneskemængden, årstiderne og landskabet roligt og ubesværet. Som roligt og meditativ åndedræt.

Jeg ved hvor jeg gerne vil på ferie nu: i Dorset i Sydengland, hvor de små ting er store, – hvor naboen og hverdagsliv prioriteres højt.
Nu må jeg så på jagt efter de to andre bøger. Som fysiske bøger, selvfølgelig! 👍

5 ⭐️ af 5 mulige og masser af stjernestøv for denne nonfiktion/erindringsbog.

Alting har sin pris.

Titel: Alting har sin pris.
Forfatter: Jacob Koch Sørensen.
Forlag: Superlux.
Udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame.

Fra bogen.
“Tom samlede kræfter og rejste sig så besværet op i det lille rum, som ikke var højt nok til, at han kunne stå fuldstændig oprejst. En anelse foroverbøjet kiggede han ud gennem de to sprækker, som passede lige til hans øjne, og blev mildest talt overrasket, da han så sin egen stue og sig selv ligge på sofaen. Det måtte være den gamle fiskers øjne, han kiggede ud gennem. Den gamle fisker på relieffet på væggen.”

Tom, en ældre herre og hans hustru Elise, bor i et velfungerende boligbyggeri, i scooterafstand til bådklubben, hvor Toms båd ligger. Han havde for 3 år siden haft en ulykke ude på søen, og siden havde han ikke være ude og sejle. Nu sad han hjemme på arbejdsværelset og bandt fluer og støbte blink. Han kørte dog ned til bådklubben og passede båden, han kunne bare ikke sejle ud igen, ihvertfald ikke endnu.
En dag kommer en lille mand med overskæg og tilbyder Tom at købe båden.
Tom er overrasket og insisterer på at båden ikke er til salg. Men inden den lille mand går igen siger han – ganske overbevisende – at alt har sin pris!
Nu starter uhyggen for Tom. Den lille mand dukker op i tide og utide, og beløbet han tilbyder Tom for båden bliver større og vildere. Til sidst kan Tom ikke klare at føle sig jagtet mere, og han sælger båden. Problemet er bare at båden måske ikke var det eneste der indgik i kontrakten. Tom mister mere og mere.

“Alting har sin pris” af Jacob Koch Sørensen er en østjysk krimi-gyser light med mystik. Scenen er sat i et alm. stille pensionistliv, hvor intet overraskende sker. Og persongalleriet er dem vi møder når vi træder ud af hoveddøren. Historien holder sin læser i tvivl længe, er det der sker for Tom indbildning eller er det mystisk, og hvorfor sker det for Tom?
Bogen holder spændingen fordi læseren lokkes til at tro at en forklaring er lige om hjørnet og siderne vender derfor sig selv. Den er hurtigt læst. Og jeg tænker den falder lidt i samme kategori som “Barneby” eller serien “Death in Paradise”, hvis vi kunne fordanske dem lidt.

Jeg var underholdt.
4⭐️ af 5 mulige.

Velkommen til Flanagans

Titel: Velkommen til Flanagans
Forfatter: Åsa Hellberg
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår:2019 – på dansk 2020


“Velkommen til Flanagans” er 1. bog i en romantrilogi om livet på Hotel Flanagans i London.

Linda Lansing bor med sin mormor i Fjällbacka, en lille flække i Sverige. Hendes mor er død og faderen bor i London, hvor han ejer og driver hotellet Flanagans. Linda har besøgt sin far gennem årerne og været benovet over hotellet. Mormoren og Lindas far tåler hinanden, men ikke mere. Dog har han i alle årerne sendt penge til mormoren, så hun og Linda ikke behøvede at mangle noget.
I 1949, da Linda er 21 år, bliver hun kaldt til London, hvor faderen ligger på sygehuset. Linda når frem og et par dage senere arver hun Flanagans. Hun skal samarbejde med et par fætre og har penge i hotellet. De og deres mor så gerne at Linda solgte alt til dem og forsvandt tilbage til Sverige.
Lindas verden er nu London, hoteldrift og jetsettet i storbyen.

Bogen har to spor, det ene i 1949, hvor Linda rejser fra Sverige til London, mister sin far og skal drive Flanagans. Andet spor er i 1960 hvor hun endelig har fundet et slags fodfæste i en verden med intriger, racisme og overdreven mandschauvinisme.
Sproget er let og flyder ubesværet. Bogen vil jeg kalde en kærlighedsroman i næsten klassisk stil. En ung kvinde skal gennem sorg og prøvelser for til sidt at finde lykken med “prinsen på den hvide hest”, som selv har været gennem prøvelser. Scenen er sat på et hotel i London, og menneskene og tiden er smukt beskrevet.
Persongalleriet er en spraglet flok, nogle velbeskrevet, andre er med nød og næppe tilstede, selvom deres rolle fylder.

Jeg havde glædet mig til “Velkommen til Flanagans”. Den smukke forside og at læse om den gav mig associationer til et Hercule Poirot univers, i tiden. Men jeg tabte interessen undervejs, det er en smuk fortælling, men for konstrueret, for let og alt for tilregneligt, for mig. Er den skrevet som en let feelgood roman til de lange varme sommerdage, så er den spot on, men ikke noget for mig.
2,5 ⭐️ af 5 mulige.

Vi er natur.

Titel: Vi er natur – Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter.
Forfattere: Søren Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen.
Forlag: Muusmann Forlag.
Udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame

Alle 3 forfattere til bogen har en faglig baggrund og stor praktisk erfaring bag sig til at kunne skrive bogen “Vi er natur – Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter.”

Bogen starter ved begyndelsen for 13,7 milliarder år siden da jorden og alt opstod og vi møder de første mennesker og der skal vi begynde at være opmærksom på vores samliv i og med naturen. Hvad og hvor meget krævede det er at overleve, “læse” og forstå verden omkring os. Da vi havde lært at leve i naturen kunne vi pludselig mere end blot at overleve – vi begyndte at leve. Og evnen til at aflæse og forstå naturen blev lettere og krævede pludselig mindre energi.

I dag lever vi i en verden, hvor verdens stimuli er for meget og for mange for det menneskelige sanseapparat. At aflæse og omsætte by-stimuli, er langt mere anstrengende for mennesket end hvis vi boede i naturen. I byen bliver vi bombarderet – lys, lyd, bevægelse, meget højere hastighed og uendelig mange skift, mennesker overalt døgnet rundt og er vi alene, er vi alligevel ikke alene, der er mobilen, computeren, tv og radio. I det miljø udtrættes vi som aldrig før. Mange af vores sanser er på overarbejde, i døgndrift.
Den kontinuerlige overbelastning af vores sanser er hvad der kan føre til stress, angst og depression.

Bogen igennem introduceres læseren til små øvelser der kan laves ude i naturen. Verden over er der skabt terapiformer, som har naturen som hovedelement. Naturen er kommet på recept i flere lande, incl. Danmark. To af forfatterne har bla. skabt Vildmandskurser. En af dem har for år tilbage startet naturterapeutiske kurser for børn og voksne.
Bogen giver gode uddybende forklaringer på hvorfor naturen har den indvirkning på os som den har. Steder bliver næsten overjordiske smukke på et bestemt tidspunkt på dagen, duftene forstærkes og hele vores sanseapparat er på arbejde på et niveau som ikke overbelaster, men derimod giver os energi. Naturen er ikke et andet sted, den er overalt, indeni og udenom. Når vi når til følelsen VÆREN, som bogen beskriver, er vi pludselig et med vores omgivelser og vi er ikke i fortiden eller fremtiden, vi er hvor vi er, lige nu, lige her. Det er sundt!

“Vi er naturen” er en vekselvirkning mellem naturligvidenskabelig, psykologiske, sociale og spirituelle forklaringer, og flere fortællinger. Bogen inspirerer til små pauser til eftertanke med de meget smukke billeder.
Bogen er smuk, både i tekst og billeder, og der er noget for alle. Alle kan læse bogen og få en aha-oplevelse og måske genkalde sig erindringer fra barndommen eller ture ud i naturen. Sproget er let og flydende og forfatterne deler gerne egen erfaringer.
Det er hverken en fag- eller selvhjælpsbog, mere en smuk inspiration. Og er læseren i tvivl så er der naturlige forklaringer på hvorfor vi får det bedre, jo mere vi opholder udenfor gennem alle fire årstider.

Kunne jeg give EN bog væk til alle jeg møder skulle det være “Vi er naturen”, mennesket i det 21. århundrede har brug for et lille skub ud i det fri, og det her er den smukkeste og blideste af slagsen.

Jeg bor meget tæt på den fri natur og er meget ved strand, i skov og på marker fordi jeg har en stor hund som ( også ) elsker udeliv. Vi møder rovfugle, dådyr og andre vilde dyr i den danske natur og jeg forbavses ofte over hvor vidunderligt vi har det når vi er på tur. Og selvom vi har meget udeliv har bogen givet mig inspiration og lyst til mere.

Bogen skal have 5 ⭐️ af 5 mulige, og jeg håber, med hånden på hjertet, at mange vil lade sig inspirere og drage ud i det blå. Hele året igennem.

Københavns Brand.

Titel: Københavns brand
Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Forlag: Forfatterskabet.
Udgivelsesår: 2010 – 3 reviderede udgave, 1 oplag 201

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame.

København er scenen og spillet er i gang.

“Dieter Marshaw behandler altid afdøde med respekt, men han gjorde en særlig indsats med Irene Kampmanns afsjælede legeme. Havet havde spyttet hende på stranden. Som om guderne ikke var tilfredse med deres offer. Det var et tåbeligt billede. Det vidste Dieter Marshaw udmærket, men der var noget over kroppen, som fik ham til at gøre undersøgelsen så blid som muligt. Alt ander ville føles som et overgreb. Han lo for sig selv ved tanken. En blid obduktion.”

Man finder en jadegrøn rejsekuffert med et lig i en lækker herskabslejlighed i Bryggerens Hus, og den ene del af liget, det er nemlig delt i to, hoved for sig og krop for sig, viser sig at tilhøre en næsten myteomspunden jøde. Efter dette makabre fund tager historien fart.
Et super effektivt team bestående af kriminalkommissær Henning Lorentzen, hans assistent Louise Jensen, som har gode forbindelser til Mensa, og to andre får sagen på deres bord, men ser snart at her er mere indvikling end afvikling.
De er hele tiden i søgelyset, pressen jagter dem, og det samme gør højtstående embedsmænd, inklusiv statsministeren. Her er mord, terror, menneskesmugling og radikalisering og Lorentzens team arbejder mere eller mindre i døgndrift. Alt imens Manus Albino hele tiden holder sig en håndsbredde foran dem. Og den danske statsminister overvejer om man atter skal indføre dødsstraf.

“Københavns Brand” er en historie, og alligevel bliver man forført i bogen og synes det er virkeligt. Den “larmer” på alle planer og fortjener opmærksomhed.
Brødrene Ellemose har taget tilløb og kræver deres plads på den danske krimiscene og bogen fortjener at nå langt med en overvældende “ripple-effect”.
Der er store problematikker i spil i bogen og plottet er næsten dommedagsagtigt, man holder næsten vejret og chokeres undervejs. Og den her krimi er ikke læst før!!!
Sproget flyder problemfrit og det er tydeligt at de herrer Ellemose har humor. Der er researchet en del, og der er spændende info om politiarbejde i bogen.
Persongalleriet synes ved første øjekast lidt brugt. Man skal dog ikke tro på alt hvad der serveres. Ingen personer i bogen er kedelige eller forudsigelige. Jeg glæder mig til at de folder sig ydeligere ud i de efterfølgende bind.
4,5 ⭐️ af 5 mulige.

Fattig student

Titel: Fattig Student
Forfatter: Karen Elene Thorsen
Forlag: Strawberryforlag.
Udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame.

“Fattig student” er en kogebog som har en vibe af noget ungdommeligt med fart over feltet. Dens fokuspunkter er god mad til den lille økonomi, mindre madspild og at bruge tiden omkring madlavning og indkøb konstruktivt.
Der er i starten af bogen små retter ( med fokus på havregryn, kartofler, gulerødder, bananer og tørt brød. ) som f.eks. kan bruges til morgenmad/brunch og frokost, og så har forfatterne lavet lette og overskuelige ugeplaner med madretter og indkøbslister.
Bogen er let og overskuelig og en man gerne sidder med, bladrer i og lader sig inspirere af. Det var sådan vi fandt opskrifter – middagsretter og små retter – som vi kommer til at lave igen og igen.
Som nævnt på insta fandt jeg to prøvekaniner på AAU som prøvede en ugeplan slavisk og samtidig tryllede de med opskrifterne på småretterne som er forrest i bogen.

Her er deres anmeldelse.

Vi vælger at afprøve Ugeplan 2, både for den variation i retter der præsenteres i denne ene plan, men også den oplagte undskyldning for at spise laks to dage i træk.
Vi køber ind for lige under 300kr. Disse udgifter dækker ugeplanen, to ekstra retter vi ønsker at eksperimentere med samt tre af bogens enkeltstående opskrifter. Bogen tager udgangspunkt i, at vi besidder nogle af råvarerne på forhånd, så disse tillægges ikke budgettet.
I det at vi er to unge mennesker, har vi ved nogle opskrifter behov for at lave dobbeltportioner.
I vores tilfælde var alle ingredienser til at finde hos den lille lokale fakta. Det er besværligt, når man skal krydse byen på cykel for at tilgå sig de større butikker for enkelte råvarer.
Retterne er intuitive at gå til, lækre og hverdagen hviler på et solidt fundament, når spørgsmålet ”Hvad skal vi lave til aftensmad?” bliver besvaret af sedlen på køleskabet.
Små retter
Vi kan ikke få nok. Der skal eksperimenteres! Før bogen præsenterer ugeplanerne, bliver det fremtidige kulinariske vidunder ført igennem enkeltstående opskrifter baseret på tre almindelige dagligdagsvarer: Havregryn, gulerod og banan!
Vi forsøger os med hhv. energikuglerne, gulerodsbollerne og muffins med æble og banan.
Alle tre er straks en succes. Jeg har allerede planer om at lave dem alle igen! Alle går godt til madpakken, og udgør i kombination et måltid med god fylde.
”Er det dyrt?” spørger den bekymrede SU-modtager. Alle ingredienserne vi havde brug for at købe til disse ting, indgår i ugens budget. Selv tak. Skal du købe alle varerne på én tur, bliver det en smule mere, men med den ene indkøbstur, er du godt dækket ind til at kunne lave mange portioner!
Konklusion
Noget forfatteren får gjort helt rigtigt ift. til målgruppen, er den ofte tydeligt fremkommende sammenhæng mellem ugeplanens retter. Ingredienserne går igen og bruges over flere dage. Hvor mange gange får man tømt en bøtte fraiche, med mindre at man vælger at smide en dipblanding i resterne? Dårligt eksempel, men I forstår meningen. At ingredienser går igen, er med til at skåne det månedlige madbudget. Går man op i kampen mod madspild, bliver man også tilfreds!
Udover at madlavningen bliver gjort simpel og struktureret, så lærer man også noget. ”Hvad?!” tænker du nok, men jeg er dybt seriøs. Det er trods alt dét, Staten giver os penge for. I min verden tilføjer man ikke frugt i varme retter. Lige ind til bogen bad mig lave mangochutney til vores laks. Eksotisk, jeg ved det. Her kommer det intuitive element tilbage. Sødme fra mango, det salte fra soja og hvad end ingefær gør, spiller
godt sammen. Basal viden for nogen, grænseflyttende oplevelse for mig der normalt lever af havregryn, proteinpulver og pasta. Jeg har lyst til at udforske den kulinariske verden yderligere.
En advarsel til de modige sjæle, der ligger sig ud med opskrifterne i bogen. Har du en blender? Har du et redskab der er i stand til at føre en klinge rundt i høj hastighed? Det skal du have. Vores blender er på en uge gået fra at blive hevet ud af skabet til den månedlige smoothie, til at indgå som en fast del af opvasken efter aftensmad.

Til slut.
Selvom vi lever i en digitaliseret tidsalder og gerne surfer rundt efter opskrifter på nettet, er der alligevel opstået en modsatrettet strømning, hvor vi synes det er hyggeligt at sidder med en fysisk kogebog og lade os inspirere af skønne billeder og spændende opskrifter, skrive små notater i til os selv og tilføre lidt her og der.
“Fattig Student” vil jeg anbefale til alle – lille økonomi eller ej – den har sin berettigelse i alle køkkener, også hvor brugerne tænker på om maden er plantebaseret.

Har du børn som flytter hjemmefra for at arbejde eller studere, så er “Fattig student” en dejlig gave at give dem.


Bogen skal have 5⭐️ af 5 mulige herfra.
Billeder fra de studerende.

Villa Havbrise

Titel : Villa Havbrise
Forfatter : Caroline Säfstrand
Forlag : Strawberryforlag
Udgivelsesår på dansk : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame

“Tre håndværkere – en maler, en snedker og en allround handyman – søges til renovering af et bevaringsværdigt kurhotel i sommermånederne. Stedet ligger idyllisk på den skånske vestkyst og tæt på oplevelser og dejlige udflugtsmål. Løn: Kost og logi. Krav: Du har hænderne godt skruet på og rejser med let bagage.”

Sophie er vokset på i Skåne og får i teenageårene problemer i forhold til sin mor Mona. De to er meget uenige om meget og indimellem bliver Sophie spærret inde i et mørkt rum under trappen.
Så snart Sophie er gammel nok rejser hun langt væk til Berlin, hvor hun nu har boet og arbejdet i de sidste 20 år. En dag bliver hun kaldt tilbage til Skåne, hendes mor er død. Sophie er enebarn og hendes far er død for mange år siden, så der er kun Sophie til at tage sig af begravelsen. Mona boede de sidste år af sit liv på et plejehjem og led af Alzheimers, og kunne ikke kende Sophie, når hun var hjemme på besøg. Og alt hvad Sophie får fra plejehjemmet efter hendes moders død, er en lille rejsekuffert med ting.
Hun vil gerne have alt ordnet hurtigt og så hjem til sin trygge tilværelse i Berlin, men hendes mor har en sidste overraskelse til Sophie. Hun arver et kurhotel – Villa Havbrise, i den lille Skånske by Skepparkroken, en stor overraskelse, fordi Mona havde solgt det for længe siden, eller det sagde hun i hvertfald.
Hvad skal Sophie gøre, hun vil hjem, men har også mange barndomsminder bundet i Villa Havbrise, hvad skal hun gøre?
Villa Havbrise har historie helt tilbage til hendes oldemor.

“Villa Havbrise er en feelgood roman som har alt hvad man kunne ønske sig. Smuk fysisk placering, modsætninger mødes, relationer knyttes, kærlighed opstår, nye historier opstår og der tilgives.
Personerne i “Villa Havbrise” er mennesker som dig og mig, livet har slået større eller mindre knuder og de har brug for hjælp til selvhjælp. Der er et klart budskab om at række ud når livet er svært.
Sproget er flydende, malerisk og bogen er en sand pageturner. Man hensættes til duftene haver, havets stille brusen og smukke gamle huse, hvor historierne er blevet tilbage efter menneskene er rejst.
Bogen er en must-have til sommeren.

“Villa Havbrise” er Caroline Säfstrands første bog på dansk, og jeg håber flere vil finde vej til det danske marked.

Udkommer mandag den 8/6

4 ⭐️ af 5 mulige

Den franske fotograf.

Titel: Den franske fotograf
Forfatter: Natasha Lester.
Forlag: strawberryforlag.
Dansk udgivelsesår: 2020

Bogen er et anmeldereksemplar/reklame.

Hovedpersonen i bogen ( Jessica Mays ) er baseret på den amerikansk fødte Elizabeth “Lee” Miller. ( 1907 – 1977 )
Lee Miller var model, fotograf og fotojournalist. Sidst i 20’erne arbejdede hun som model for magasinet Vogue i New York.
Under 2. Verdenskrig var hun krigskorrespondent for Vogue, hvor hun bla. dækkede “the London blitz”, befrielsen af Paris og koncentrationslejrene Buchenwald og Dachau.
Billedet af hende liggende i Hitlers badekar er et som gik verden rundt. ( scenen er med i bogen )

I “Den fransk fotograf” møder vi fotomodellen Jessica Mays, som må opgive sin modelkarriere for Vogue for en etid, fordi hendes kæreste har solgt et billede af hende til de forkerte mennesker. Hun får sin chef, Bel, overtalt til at sende hende til Europa for at dække 2. Verdenskrig som fotojournalist. Det tager tid, men mange forhindringer senere sidder hun i en skyttegrav i Italien og samme aften ligger hun på en madras på et felthospital, græder, og vil hjem.

Mange år efter krigen er slut møder vi en ung australsk omkringfarende kvinde, D’Arcy Hallworth, som arbejder for et museum, som “kunsthåndtere” i Australien. Hun er sendt til Frankrig for at udvælge billeder fra en særlig åsamling fotos, dem hun mener vil gøre sig til en udstilling om den mystiske fotograf bag billederne, som går under navnet Fotografen. Hun ender på Chateau Lieu de Réves som ligger i Reims.
De to spor mødes hurtigt i bogen og flettes smukt sammen.
Det første læseren møder er en smuk og dragende forside, hvor man bliver nødt til at stoppe op og fordybe sig.
Sproget er levende og flydende. Bogen har et fantastisk nærvær, hvilket man hurtigt opdager, siderne i bogen vender sig selv.

2 Verdenskrig bliver personliggjort. Læseren oplever kvindernes kamp for at tage deres plads i krigen, og hvordan de mest sårbare kvinder misbruges på mere end en måde af soldaterne på begge sider. Det er hudløs læsning.
Bogen beskriver sårbarhed og styrke som man sjældent ser det, kærlighed som er større end det enkelte menneske og rørende smukt. Kærligheden kan leve og overleve, hvis modet er der.
Læseren sidder tilbage med en ærbødighed overfor de kvinder som kæmpede for deres plads blandt de allierede. Her er ikke tale om det “det svage køn”.
Alle personer, vi støder på i bogen, er sammensatte, ingen er perfekte hvilket gør dem tilgængelige. Der er dog en lille gruppe mænd man ønsker hen hvor peberet gror.

“Den franske fotograf” fortjener en lang og succesrig levetid.
Bogen udkommer den 8/6, bestil den allerede nu og nyd den med en klenex ved din side.

5 ⭐️af 5 mulige