Nordland

Titel : Nordland
Forfatter : Jan H Hansen
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

Fra bogen.
Danmark var vel nærmest et orgie af renhed, men samtidig kvalmende som snavs. Her mødte man retfærdighed i sin fuldkommenhed, før man igen blev stuvet bort. Så længe det hed noget pænt som normaliseringsanstalt eller genopretningslejr, var der ingen indvendinger. Danskerne undgik for alt i verden smerte og ubehag, men endte med en følelse af lovløshed i en redigeret og konstrueret virkelighed, mente David.”

Katrine, som er arisk dansker forelsker sig i David, en jøde fra ghettoen. De forelsker sig og på den måde slipper David ud af ghettoen. Der holdes øje med David ( staten ). Jøderne kan indlemmes i samfundet som muselmanere – når de har bestået en test.
Katrine og David flytter sammen – på trods af Katrines families modstand. Jøder er ikke noget for Katrine, som uddanner sig til forkynder i Faderkirken.
Det unge pars første tid sammen er forelskelse, trods mod samfundet og læsning i sengen. Bøgerne er af papir og hjembragt fra det aflåste bibliotek af Katrine. Katrine er mere forelsket end David og vil gerne have et barn med David, hvilket er lovbrud da man ikke må blande den ariske race med noget “urent”.
Katrines venner anser David som noget eksotisk der bla. kan lave spændende mad.
Efter flere år og problemer mellem Katrine og David – forsvinder David. Han kæmper med sig selv, religion, staten, tiden og føler sig udenfor – ligegyldig hvad han mener eller foretager sig.

Sideløbende med historien om det unge par møder vi Søren Rathe, som arbejder for GLADIATOR SIKKERHED. Da Katrine var barn var Søren Rathe ude ved Katrines mor og installere et omfattende sikkerhedssystem – noget som i sidste ende fik alvorlige konsekvenser for Søren Rathe. GLADIATOR SIKKERHED er ikke kun for kunden – men også for dem som gerne vil vide hvad der foregår overalt i samfundet!

Efter endt læsning af “Nordland” sidder jeg tilbage med forvirring. Bogen starter med en beskrivelse af Søren Rathe og hans arbejde og her kan man allerede fornemme at verden er en anden end den vi kender. Og læseren støder første gang på ordet datapladen – senere kommer folkeskærmen og datamaten. Scenen er sat i “en forstad til en forstad, i en landsdel i udkanten af Eutopia” – hvilket her er det vi kender som Århus. Bøger af papir er sjældne og på det nærmeste forbudte. Visse bøger er forbudte som “Brave New World” af Aldous Huxley, hvorimod “1984” af George Orwell tolereres.

Danmark fremstår som et totalitært samfund med dybe rødder i nazismen. Der kører et realityshow “Stem dem hjem” der handler om flygtninge. Seerne kan på folkeskærmen se flygtninge blive skudt i flygtningebåde af Eutopias grænsepoliti. Ikke nok med at jøderne bor i ghettoer, de må heller ikke opholde sig på offentlige steder.
Helt udenfor problemerne i det post-nazistiske Danmark – af den ariske race – dukker pludselig en Sufi mester op. En blind Sufi mester med en grillbar.

Jeg kan ikke finde tiden, hvori bogen foregår. Er det lige efter Anden Verdenskrig, nutid eller fremtid. Jeg læner mig op af at det må være i en dystopisk fremtid. Forfatteren kalder selv bogen en kontrafaktisk roman – hvilket jeg kan tilslutte mig og han er bla. inspireret af Margaret Atwoods “The Handmaids Tail”, hvilket jeg også sagtens kan se.

Jeg for vild i bogen og mistede den røde tråd – hvis den er der? Karaktererne blev væk i alt snakken og det nazistiske, totalitære, ariske, samfundet og den manglende tidsfornemmelse.

Forfatter Jan H Hansen er uddannet cand. mag. i dansk og idehistorie fra Århus Universitet 2003. Han har tidligere udgivet bogen “Atomiseret ud i alting – smadreroman”

Jeg kan have misforstået bogen og dens budskab.
1 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

Rosarium

Titel : Rosarium
Forfatter : Charlotte Weitze
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Mennesket er verdens sidste tilkomne skabning, det står endda i Biblen. Planterne har været her så meget længere, at det ville være forkert at kalde dem dumme. Dyr og mennesker kan kun overleve, hvis de spiser noget andet, som har levet. Sådan er det ikke med planter. De kan på magisk vis nøjes med kuldioxid, sollys, vand og lidt mineraler fra jorden. Ud over det respirerer de dag og nat, næsten som mennesker. De indånder ilt gennem spalteåbningerne, der også benyttes til fotosyntesen. Ilten frisætter energien i det sukker, som fotosyntesen danner. Om natten lukkes spalteåbningerne på klem for at undgå vandtab. Men heldigvis kan rødderne også respirere, faktisk er det dem, som indånder mest.”

“Rosarium” er inddelt i 3 dele.
I første del – fortid – møder vi en polsk familie som bliver nødt til at flygte for ikke at blive taget til fange eller værre af den russiske Zar. De når ud i skoven, i den mørkeste del – der hvor jægerne ikke kommer. Far og mor beder en dag børnene om at lægge sig til ro og ikke komme frem fra gemmestedet, som er en gammel eg. De lægger sig og vågner op til forår efter meget lang tid. Nu må de overleve i og af naturen. Børnene udvikler sig forskelligt – drengen er kødspiser, hvorimod pigen spiser mere og mere grønt.

I anden del – nyere tid – møder vi drengen Johannes, en lille spinkel fyr, som elsker at passe have sammen med sin mor og alle de spændende planter som faderen tager med hjem til dem. Johannes starter i et drengekor og får stor succes indtil den dag stemmen ikke længere er lys og fin. Til kor har Johannes mødt Margrethe, en sød pige. Johannes ønsker at blive som Magrethe og det driver ham væk.
Han vælger at studere naturhistorie og det åbner en ny og spændende verden. En verden fyldt af historie, studier og interessante mennesker. Han vælger at ændre sig til Johanne og rejser ud i verden – en rejse som fører ham rundt i verden på jagt efter en bestemt blomst og i Polen møder han et spændende væsen, Esther som bor i et kloster hos nonner som arbejder på kun at leve af sollys.

I tredie del – fremtiden – Johanne/s familie bor nu forskellige steder på kontinentet og Johanne, som nu er 100 år, bor langt ude i skoven i USA. Johanne viser stor interesse for sit barnebarn Josephine – som hun kalder Fine. Fine for mere opmærksomhed end resten af familien. Fine er speciel, hun har en anden farve og kan sidde i timevis i sollys. Hun er lille af vækst og er blevet undersøgt på Rigshospitalet, men er rask. Johannes døtre tager til 100 års fødselsdag ved deres mor, men da de når frem er Johanne væk – stedet er omgivet af rosenvækster, et drivhus med grønt og små glas med alles navne på.
Bogen tog mig med storm og var en helt anden bog end jeg regnede med.

Rejsen begynder i starten af det 20 århundrede og slutter et sted i fremtiden.
Klimaet er omdrejningspunktet – og vinklet på en ny måde. Det er tydeligt hvad forfatterens hjerte brænder for og der er mange timers/års research bag. Der er planteviden smukt flettet ind i fortællingen. Der er info om træer og planters alder, kommunikation og vækst og overlevelse, personligt er jeg begejstret for de mange passager om naturen.

Karaktererne i bogen, især Johanne/s og Esther, er dybt fascinerende og smukke, men samtidig grusomme. Og skrevet på en måde så de drager læseren længere og længere ind i historien – til man til sidst føler sig fanget. Lidt som et bytte i en kødædende plante – for nu at blive i naturen.
Bogen har en egen puls som veksler mellem: det er smukt, det er magisk, det er trist og vildskab. Og jeg sidder tilbage med følelsen af overraskelse og glæde.

“Rosarium” skal læses om læseren interesserer sig for klimaet eller ej! Jeg gør og er typen som synes det er problematisk at mit smukke birketræ står “rundt om” en lygtepæl og aldrig får hvile pga. evigt lys – typen som har store vildt bede i haven til insekterne og som mener vi langsomt er i gang med at slå os selv ihjel. Så bogen er som skrevet til mig.
Men først og fremmest er det en fantastisk fortælling som kommer til at nå langt.

Charlotte Weitze har studeret folkloristisk – hvilket er en nyere betegnelse for folkemindevidenskab. Charlotte Weitze har tidligere udgivet en roman om klimaforandringerne, nemlig “Den afskyelige”.
Min læseoplevelse var intet mindre end episk.
5 ⭐️ af 5 mulige overrislet med kaskader af stjernestøv.

Langt væk og lige om hjørnet.

Titel : Langt væk og lige om hjørnet
Forfatter : Sara Rahmeh
Genre : Digte
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

selv røvhuller fortjener poesi
en Facebookprofil uden ansigt


racistiske kommentarspor
udråbstegn og ukorrekte brug af kommaer

der er et særligt sted i helvede
for folk der fucker med kommaer


SKRUB HJEM til dit eget, land
de der skide indvandrere kommer her og tager vores jobs!
de er ikke andet end bandemedlemmer, narkohandlere og terrorister

undskyld mig, men hvad er det lige for et job du har der kan tages af bandemedlemmer, narkohandlere og terrorister

Sara Rahmeh er dansker med rødder i Palæstina, og i digtsamlingen “Langt væk og lige om hjørnet” tager hun udgangspunktet at være hjemme i to kulturer, to sprog og lande.
Emnet Identitet er det gennemgående. Sara får fint flettet skilsmisse, kultur, familie m.m. ind. Læseren beskuer billeder af danskhed – og det som med sikkerhed ikke er dansk – tit fra et sted “in between” eller stedet hvor en kombineret kultur “bor”.

Først og fremmest – jeg er ikke hjemme i digte og de føles ofte fremmede for mig.
“Langt væk og lige om hjørnet” tiltrak mig efter at have set Sara Rahmeh i Go’morgen tv.
Jeg er dansk og har aldrig følt mig fremmed i min land og er vokset op med andre kulturer end den danske omkring mig. Og møder jeg fremmede kulturer i dag er det altid mit første møde med “fremmede” i min barn/ungdom som præger mig – jeg møder først et MENNESKE og derefter religion, kultur, sprog m.m.

“Langt væk og lige om hjørnet” er små korte digte, korte sætninger og vel anbragte punchlines. Jeg blev berørt, eftertænksom undervejs og indimellem underholdt med humoren og ironien. Bogen er på en gang ungdommelig og uden alder. Den fortæller hvor nuanceret nogle sprog er kontra andre. Kærlighed og respekt kan overbringes på mange måder og vores historie findes i os og i den nære verden omkring os – hvad gør vi med historien når tiden og verden forandrer sig? Og det universelle spørgsmål: hvornår kan vi sige vi hører til – er hjemme?

Jeg er glad for at have læst “Langt væk og lige om hjørnet”, en bog jeg vil købe til min datter. Det “fremmede”, kultursammenstød og tilhørsforhold er store følsomme temaer, men “Langt væk og lige om hjørnet” er et nært, overskueligt og trygt sted at beskue de problemer som er omkring os i debatterne, hverdagssituationer og på internationale scene.

4 1/2 ⭐️ af 5 for en storytellers personlige fortælling.

De uadskillelige

Titel : De uadskillelige
Forfatter : Simone De Beauvoir
Forlag : Gyldendal
Udgivelsesår : 2020 – skrevet i 1954

Fra bogen.

“Til Zara
Når jeg har tårer i øjnene her til aften, er det så fordi du er død, eller fordi jeg er i live? Jeg burde dedicere denne historie til dig, men jeg ved du ikke mere er noget sted, og det er med et litterært kunstgreb at jeg taler til dig her. I øvrigt er dette ikke virkelig din historie, men bare en historie, der er inspireret af os. Du var ikke Andrée, jeg er ikke denne Sylvie som taler i mit navn.”


Vi møder pigen Sylvie Lepage, en ung rebel indtil den dag en af hendes tanter konstaterer “Sylvie er besat af dæmonen”, siden da retter Sylvie ind, som i trods. Hun “bruger krigen og religion” – Gud bliver dog ikke ved at være en magtfaktor i Sylvies liv. Sylvie møder første dag efter en skoleferie Andrée, da Andrée har valgt
at sidde ved siden af hende i Sainte-Marguerite klassen (en pigeskole styret at nonner). Andrée er kun 9 år, lidt yngre end Sylvie og lige startet i Sylvies klasse, men med en livsgejst som ingen havde set komme. Andrée er ikke gammelklog eller flabet – men lige på grænsen. Det bliver starten på en usædvanlig kærlighed historie. De to piger bliver bedste venner.

Sylvie tænker at Andrée har et stort liv i vente. Andrées familie er stor, der læses, leges og diskuteres indtil den dag Sylvie gør en opdagelse ved middagsbordet hos Familien Gallard.

Ved bordenden bombarderede tvillingerne hinanden med brødkugler; fru Gallard smilede og lod dem gøre det. For første gang stod det mig klart at det smil gemte på en fælde. Jeg havde ofte været misundelig over Andrées uafhængighed; pludselig forekom det mig at hun var meget mindre fri end jeg. Bag sig havde hun denne fortid, rundt om sig dette store hus, denne kæmpestore familie: et fængsel hvis udgang man omhyggeligeligt bevogtede”

Sylvies kærlighed til Andrée falmer ikke – den forandres mens hun ser hvordan Andrée kæmper med frigørelsen, hendes kvindelighed, religion og kærligheden til den unge mand Pascal.
“De uadskillelige” er fra Gyldendal Skala-serie. Gyldendal Skala er nye klassikere til en ny tid.
Vi er træder ind i bogen, i Paris i det tidlige 20’ende århundrede. Kvinders rolle i familien og livet er mejslet i sten. Sylvie og Andrée kommer fra to meget forskellige familier. Andrées familie tilhører det bedre borgerskab mens Sylvies familie tidligt mistede deres formue.

Bogen handler om frigørelse, kvinders frigørelse, kærlighed og venskaber. Bogen er en kærlighedserklæring til Simone De Beauvoirs egen barn/ungdomsveninde Zara. Så Andrée er Zara mens Simone taler gennem Sylvie.
Slutningen er givet fra første side, men rejsen derhen er smukt fortalt med en indlevelse som man ikke ofte støder på i litteraturen. Jeg er dybt betaget af sproget og Simone De Beauvoirs mange beskrivelser. Udover de to hovederpersoner finder jeg fru Gallard interessant og hvordan hun helt systematisk binder Andrée på hænder og fødder, for at slukke hendes “frihedstrang.”

“De uadskillelige” er en smuk fortælling i mere end en forstand.
5 ⭐️ af 5 mulige.

Offermageren

Titel : Offermageren
Forfatter : Viveca Sten
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Amanda er holdt op med at fryse. Kroppen er ved at lukke ned. Selv kuldegysninger, der kom og gik, er hørt op. Musklerne er blevet træge og slappe, som om de tilhører en anden. Hjertet slår langsomt i brystet, hun trækker vejret stille.
Amanda ligger på madrassen og drømmer.
Hun ser mor og far for sig, Mimi og Kalle. Hun rækker armene frem for at omfavne dem, men hver gang forsvinder de som skyggefigurer.
Hun får ikke fat i nogen.
“Giv mig et kram,” mumler hun og prøver at slå armene om sin lillebror, men han glider af fuldstændig som de andre.”


Der er travlt i den lille by Åre, hvor skisæsonen er startet. En tidlig morgen, hvor den første medarbejder er mødt ind til at betjene stoleliften – VM6, gør han et grimt fund. Et lig sidder i stoleliften og er på vej ned til ham. Liget er den unge pige Amanda som nogle dage tidligere er forsvundet efter en fest hos hendes veninde Ebba. Inden hun forlod festen havde hun et skænderi med kæresten Viktor.
Omkring samme tid i Stockholm er Hanna Ahlander venligt blev bedt om at søge nyt arbejde af sin chef. Hanna arbejder hos politiet under afd. for personfarlig kriminalitet. Da hun kommer hjem forlader kæresten hende og verden braser sammen. Med hjælp fra storesøsteren tager Hanna til Åre og opholder sig nogle dage i søsterens luksuriøse fjeldhytte.
Politiet i Åre er underbemandet og arbejder i døgndrift for at klare en mordsag og kæmper for at få enderne til at nå sammen, det bliver en kold og hård december for alle i den lille by.

“Offermagerne” er første bog i en ny serie – Mordene i Åre – fra Viveca Sten.
Bogen er mit første møde med Viveca Stens forfatterskab og det blev et godt første møde.

Bogen er en pageturner fra start. Persongalleriet er omfattende, men bliver i fineste stil rullet langsomt ud for læseren, så man til sidst sidder med en stor vifte af personer, som hver især spiller en rolle i handlingen, og ikke på noget tidspunkt synes man at det er for omfattende.
Der er et hovedmysterie, hvor der fletter sig mindre mysterier ind, større og mindre, men alle nogen som hænger sammen med hovedplottet. Mange gange tror man at have gennemskuet plottet og kan udpege gerningsmanden, men så sker der noget nyt.
Bogen er inddelt i dage og mindre kapitler som får handlingen til at føles tempofyldt.
Flere temaer berøres i bogen, både det nære og på internationalt plan. Jeg blev hurtigt fanget af bogen og ser frem til dem som kommer efter. Der var fine naturbeskrivelser, interessante personer og temaer som gav stof til eftertanke. Så der er kun godt at sige i om “Offermagernen”

5 krimi⭐️ af 5 mulige.

Når vi taler om ingenting

Titel : Når vi taler om ingenting
Forfatter : Olumide Popoola
Forlag : Rebel with a Cause
Udgivelsesår : 2017 – på dansk 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Karl satte sig ned. Ingen havde nævnt hans far. Han måtte bare vente på det indelukkede kontor. Sekretæren gav ham “todayz paypass”. Som om han vidste noget som helst om det lokale forretningsliv. De halve timer, der normalt bare fløj afsted i London, svulmede op, hang fast i heden og ville ikke rykke sig en millimeter. Hvert eneste sekund sneglede sig afsted, i takt med de uægte visere på det ur, der vaklede på sekretærens skrivebord, tikkede de stille og roligt derudaf. Nogle gange det var Karl overbevist om, stoppede de helt op. Lissom “Mister Missing In Action ikke blev nævnt.”

“Når vi taler om ingenting, stopper vi ikke stilheden.”


Karl og Abu er venner og står på grænsen til “adulthood”. Venneparret bor i Kings Cross i London. Abu kommer fra en velfungerende arbejderfamilie, hvorimod Karl bor alene med sin mor som er syg – MS – Multipel sklerose. Året er 2011 og racespændingerne ligger lige under huden og venter på at eksplodere. De to venner er daglig udsat for tæv fra de lokale “wannabees”. Livet er ikke let, men de klarer sig sammen – med hver deres overlevelsesstrategier.
Karl løber – bogstaveligtalt. Når noget er svært bliver han nødt til at løbe – løber indtil der ikke er mere energi. Han har sin egen seng hos Abu og bor der indimellem som en del af familien. Abu derimod taler, taler og taler og holder på den måde verden og sit eget kaos lidt på afstand.
Karl har en socialrådgiver tilknyttet som holder øje med ham og til tider Abu.
Karls far er fra Nigeria og pludselig får Karl en mulighed for at rejse ned og besøge ham – men besøget bliver ikke som Karl havde håbet på.
Hjemme kæmper Abu med fraværet af Karl – Karl som er den eneste Abu vil modtage tæsk for, hvilket han ofte gør, for at gøre livet mindre hårdt for Karl. Raceproblemerne eksploderer da en sort ung mand bliver myrdet af politiet. Kings Cross bliver et spændingsfelt, hvor Abu kæmper en kamp for sig selv – for at gøre hvad der er rigtigt – omgivet af uromagere.

“Når vi taler om ingenting” handler om venskab, kærlighed, at blive voksen og finde sig selv og qeerness i en moderne verden fyldt med racespændinger.
Som det første blev jeg fanget af sproget og the stream of concioness som jeg fascineres af som skrivestil. Hele vejen gennem bogen fik jeg en fornemmelse af at være “imellem” eller lige ved siden af hele tiden. Læseren mærker og ser de to hovedpersoner, men de er svære at fastholde. Man hører deres tanker og føler dem og alligevel flyder de ud af ens fokus for, kort efter, at dukke op igen.
At være på grænsen til “adulthood” siver ned gennem handlingen og drengene hele vejen gennem bogen. Og venskabet mellem Karl og Abu er, synes jeg, usædvanligt smukt. Og familieforholdene er med til at tydeliggøre både hvem de er og hvad de kan og hvorfor de reagerer som de gør.

Jeg er meget glad for at have læst bogen – og kommer uden tvivl til at læse den igen. Især var jeg optaget af venskabet og energien mellem Karl og Abu og det at de trods store forskelle føles så ens. Begge karakterer er stærke. Abu ankommer som en lysende puls ( og tale ) som rammer og kræver opmærksomhed. Og Karl er næsten diamentral modsat, han har samme styrke, men med en helt anden opmærksomhed. Han er i fokus og hele tiden ultra opmærksom på sine omgivelser, bevægelser og talen.

Jeg vil ikke spoile bogen, MEN det bliver interessant og smukt.
4 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

The Kinfolk home – Interiors for Slow Living

Titel : The Kinfolk home – Interior for slow living
Forfatter : Nathan Williams
Forlag : ARTISAN
Udgivelsesår : 2016
Sprog : engelsk

I 2011 grundlagde Nathan Williams livsstilsmagasinet Kinfolk. Og siden da er det udkommet 4 gange om året. Det er blevet til magasiner og flere bøger, hvor “The Kinfolk home – Interior for slow living” er en af dem.
Det handler ikke om bling, overflod og designnavne. Det handler om det nære – mennesker, nærhed, “simpleliving”, mad, slowliving og meget mere. Der er en grundtone – en strømning som startede for længe siden og som stadig synes at vokse. Menneskets ønske om mere nærvær med familie og venner, om tid, relationer, vores individuelle værdier, mad og håndværk m.m. Der er artikler, interviews og smukke – smukke billeder. Og skønt at der er fravalgt en masse reklamer i magasinerne.

“The Kinfolk home – Interior for slow living” tager læseren med rundt i verden. Vi får lov at kigge indenfor i 35 meget forskellige hjem på 5 kontinenter og de interessante og passionerede mennesker som har skabt dem. Her er der tale om fotografer, designere og arkitekter m.m. Som alle deler, hvordan og hvorfor de har skabt deres hjem som det er og hvordan deres hjem som et sted er med til at skabe dem.

“This view isn’t about luxury or laziness, nor is it about forgoing our most beloved belongings – it’s about identifying what, and whom, we simply can’t live without”


Hjemmene i denne bog er alle hjem der rummer de elementer ( key principles ) som udgør basen for slow living.
Bogen er inddelt i tre overordnede kapitler – “Homes for community”, “Homes for simplicity” og “Homes for slow living”.

Bogen føles ikke som en bog man læser fra start til slut på en gang. Langt mere som interessant og inspirerende læsning med smukke billeder og mennesker med spændende grundprincipper og idéer. Som bliver til strømninger i slow living – hvis man kan kalde det det. Jeg har læst bogen over lang tid og først for nylig gik det op for mig hvor interessant og aktuel den er for tiden vi lever i. Tiden hvor mange er hjemme – meget mere end de plejer og samtidig har været tvunget til at skabe et arbejdsrum i hjemmet. Noget som er svært for nogle, men også let for andre. Corona eller ej – vores hjem er “helligt”, et sted vi kan slappe af, lade op, få idéer, udleve og efterleve de livs-principper vi synes er vigtigt og samle de mennesker vi elsker omkring os m.m.
Alle de smukke billeder emmer af ro, familie og fravalg af tidens støj. Og der er inspiration til alle som ønsker at dreje deres liv i “slow living” retningen. Det handler om håndværk, genbrug, at bringe naturen ind, masser af naturligt lys og meget mere.

Bogen er smuk fra start til slut og gav mig masser at tænke over i forhold til mine egne idéer til mit hjem og hvordan jeg gerne vil leve. Men også små øjenåbnere til hvorfor jeg er tiltrukket af stemninger, ting og naturligt lys – noget jeg værdsætter højt i mit eget hjem.

En lillebitte artikel/essay i bogen – “Letting in the light” gav genlyd i mig og gjorde mig glad, det er ikke raketvidenskab eller noget stort, men bare noget som er vigtigt for mig. Jeg har læst bogen – hele bogen – men vender tilbage til den som inspiration og følelsen af at slow living principperne giver genklang i mit eget liv.

Jeg er begejstret for bogen og generelt for hele Kinfolk idéen. Jeg abonnerer ikke på Kinfolk, men håndplukker de bøger og magasiner jeg ønsker at læse.

5 store ⭐️ til The Kinfolk home – Interiors for Slow Living.

Jagten på de døde

Titel : Jagten på de døde
Forfatter : Tim Weaver
Forlag : Superlux
Udgivelsesår : 2010 – på dansk 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Jeg døde.
Alting forsvandt, lys blev til mørke, og så blev mørket hurtigt til noget andet. En dis, uklar, utydelig og forvirrende. I en eller anden fjern del at min bevidsthed kunne jeg høre alarmen. Men det lød ikke som en alarm. Det var en utrolig langsom serie af pop-lyde, som pærer i en gammeldags blitz, og for hver af dem føltes det som om, jeg vaklede længere frem imod en eller anden .
Det var mig”


En ung mand, Alex Towne, forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukker han op som et lig i en udbrændt bil. Han er ukendelig og man finder tænderne i hans hals og i maven.
Den tidligere journalist David Raker, som droppede sit job for at passe sin syge hustru, arbejder nu, efter hendes død, med at finde forsvundne mennesker. Han bliver sat på den underlige sag om Alex efter en henvendelse fra Mary – Alex mor som er sikker på hun har set Alex i levende live.
David tager modvilligt sagen og før han ser sig om bliver det mere og mere uhyggeligt og flere dør.
Stemningen for “Jagten på de døde” er sat fra start – “Nogle gange, hen mod slutningen, var det som om hun druknede: Hun vækkede mig ved at rykke i kanten af min bluse, hendes øjne flakkede og tryglede mig om at trække hende op til overfladen”.

Det er trist, dystert, bliver uhyggeligt og decideret “creepy”.

David Raker, hovedpersonen, bor alene og er ikke kommet sig over sin hustrus død og kæmper i sit eget vacuum-sorg. En stemning som flyder gennem hele bogen. Hele persongalleriet – de mest aktive af dem – bærer rundt på et mørke som forfatteren bruger til at sætte stemningen. De færreste er hvad de udgiver sig for og der er uhyggelige overraskelser undervejs.
Sproget var let og flydende og øjnene gled ubesværet ned over siderne.
Bogen er en pageturner og man kan næsten ikke slippe den – handlingen og uhyggen bliver hos en når man lukker bogen. Det er en krimithriller i den virkelige uhyggelige ende af skalaen.

Er man til den genre af bøger så er “Jagten på de døde” en must-read.
Jeg kan fanges af mange slags bøger, det kan være persongalleriet, stedet eller tiden hvor handlingen forgår eller et genialt plot. Men “Jagten på de døde” er helt ved siden af – hvilket ikke sker ofte for mig. Den var simpelthen for mørk og creepy til mig.
Forsiden er perfekt til bogen og sætter stemningen inden man rammer første side.

Tim Weaver, som selv er tidligere journalist og redaktør, har skrevet flere bøger hvor David Raker er hovedpersonen.

Anmeldelsen afspejler min mening om bogen.
2 1/2 krimi-⭐️ af 5 mulige.

Falkeblik

Titel : Falkeblik
Forfatter : Tommy Thorsteinsson
Forlag : Superlux
Udgivelsesår : 2021

Bogen et et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Fra bogen.
“Pandekager? Du lod dig lokke med fucking pandekager?”
“Ja”. Han fornemmede, hvordan hun klukkede af tilbageholdt latter. “Har dine forældre aldrig fortalt dig om børnelokkere? Lo hun og lod latteren bruse. “Kom med mig lille ven, jeg har en skøn hund derhjemme og masser af slik”, sagde hun med en forvrænget og påtaget mandestemme.
Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Hun havde jo ret. Han havde dummet sig og hoppet i fælden med begge ben og skyklapper på. Længere var den ikke.
De lo, så tårerne trillede, og hun gav ham et kram, så han følte himlen komme lidt tættere på, selvom de sad i det mørke og aflåste kælderrum. Når de engang slap ud af denne kviksandsbefængte sump, ville han spørge hende om hun ville med i biografen”.


I “Falkeblik” er læseren tilbage i afd. for personfarlig kriminalitet i Kbh. Vi følger “familien” i afd., de eksterne kollegaer og ikke mindst terroristen The Tailor og hovedpersonen, Anne Blaafalks tidligere kollega, Sara Berg. Hele persongalleriet har læseren mødt i de to foregående bøger i serien “Ensom Ulv” og “Havhvepsen”.
“Falkeblik” begynder i Tyskland, hvor The Tailor og hans nærmeste gør stop på et værtshus, hvor de ender med at skyde ejeren og en politimand. Men The Tailors mål er ikke Tyskland, men derimod København, hvor den tidligere politimand Sara Berg har hjulpet han med en modbydelige plan som indbefatter to kidnappede teenagere. Som terroristerne nærmer sig Kbh – vågner og forbereder PET sig. En ny enhed hos politiet bliver sat på jobbet, der samarbejdes med NC3, hvor den exentriske og über-nørdede Dieter Wolf bliver sat til at søge efter terroristerne. Han er et datageni og kan opstøve ALT – næsten. Dog er hans succesrate højest når han opererer lidt udenfor rammerne.
Anna Blaafalk er sat lidt ud af spillet i “Falkeblik” efter en ulykke hvor Sara Berg forsøgte at dræbe hende. Hun vil gerne deltage i jagten på The Tailor og Sara, men bliver sat på en anden sag; “Napoleon” – en sag som ikke mange tror på som andet end en myte – men sagen “bor” indenfor politiets egne rækker og Anna bliver truet på livet.

“Falkeblik” er tredie bind i serien om Anna Blaafalk og efterforskerne i afd. for personfarlig kriminalitet.
Bogen starter med et edderkoppespind af små historier, men jo længere læseren kommer i fortællingen samles trådene. Der er overraskelser undervejs som sender læseren på afveje og små Aha-oplevelser.
Der er hentydninger – lidt til Corana året 2020 ( en teaser – ordet sprit twistes ) og lidt til beskæftigelsen af pensionerede politimænd.

“Falkeblik” er en pageturner – der er ingen “pause”, tempoet er forrygende og plottet overrasker, som i de tidligere bøger i serien. Sproget flyder uforstyrret og læseren er fanget til sidste side er vendt.
Forfatteren holder kortene tæt til kroppen og først ved slutningen falder alt på plads.
Så leder du efter en dansk krimi thriller som skal indeholde det hele; terrorisme, korruption og kampen mod narko, så skal du læse Tommy Thorsteinsson.
Han er en fortæller med et glimt i øjet og får også smilet frem hos sine læsere.

Jeg havde glædet mig til “Falkeblik” siden jeg vendte sidste side i “Havhvepsen” i sensommeren 2019. Den skuffede ikke og var læst alt for hurtigt. Og jeg håber inderligt at dette ikke er afslutningen på serien.
Alle tre bøger skal læses, hvis man er til krimi. Alle bøgerne har deres “eget”, men især holder jeg af “Havhvepsen” – vil ikke spoile det fantastiske – så bare læs den, læs dem alle, jeg lover at de ikke skuffer.

4 1/2 krimi-⭐️ af 5 mulige.

Bonjour Tristesse

Titel : Bonjour Tristesse
Forfatter : Francoise Sagan
Forlag : Gyldendal
Udgivelsesår : 1954

Bogen er udgivet tidligere på dansk under navnet “Farlig sommerleg.” Og er filmatiseret i 1958.

Fra bogen.

“Hun gik først med ad trappen, og jeg så min far komme hende i møde. Han stoppede op neden for trappen med en fod på det første trin og med ansigtet løftet mod hende. Elsa så hende også komme ned. Jeg husker nøje denne scene: i forgrunden Annes gyldne nakke og perfekte nøgne skuldre, lidt længere nede min fars betagende ansigt, hans fremstrakte hånd og, allerede lidt i det fjerne, Elsas silhuet”


Scenen er sat i Frankrig og tiden er 1950’erne.
Cécile er 17 år og bor sammen med sin far Raymond. Raymond er enkemand efter Céciles mor som døde da Cécile var to år.
Raymond har penge nok og han og Cécile lever det sorgløse og temmelig udskejende liv. Det er lykken, synes Cécile. Da vi møder dem er Raymond sammen med den unge og smukke Elsa som også kommer godt ud af det med Cécile.
De tager alle tre på ferie ved den franske Riviera, hvor Raymond har lejet et stort hus.
Midt i den lykkelige sorgløse ferie dukker veninden til Céciles afdøde mor op og nu sker der noget.
Der træder også en ung mand ind i Céciles liv – ved den franske Riviera.
Raymond forlader Elsa til fordel for den intelligente og sofistikerede Anne og Anne trænger sig ind på Céciles liv på en måde som sætter gang i de store følelser. Cécile lægger en udspekuleret plan for at genvinde territorie og sit liv tilbage – men det får et andet udfald end hun kunne forudse.

Jeg havde glædet mig til ” Bonjour Tristesse”, men sidder tilbage med en lidt monoton fornemmelse.
Karaktererne Cécile, Raymond, Elsa og Anne er alle troværdige personer og faktisk foretrækker jeg Anne, da hun har dybde og tiltrækningskraft.
Cécile er tidlig selvstændig og alt for uvidende om verden og reagerer kraftig på den mindste modstand. Far og datter tilknytningen er usund, men ikke mærkelig og Céciles reaktion på Annes indtræden i hendes liv er umoden, men heller ikke usædvanligt.
Jeg ville gerne holde af den bog, men jeg kedede mig hurtig. Hvis jeg tænker bogen ud af min egen tid og bliver i 50’erne, ændrer det ikke noget for mig. Havde man “plantet” historien i nutiden – alle karakterer og deres indbyrdes relationer, ville historien ikke udleves meget anderledes.
Sproget er flydende og let og bogen er hurtig læst.

Bogen er skrevet af Francoise Sagan, som selv på det tidspunkt var teenager, og “Bonjour Tristesse” anses for et af hovedværkerne i hendes forfatterskab.

Det er ikke en bog for mig da jeg ikke fanges, begejstres eller imponeres undervejs i bogen.
2 1/2 ⭐️ af 5 mulige.