Om udregning af rumfang II

Titel : Om udregning af rumfang ll
Forfatter : Solvej Balle
Forlag : Pelagraf
Udgivelsesår : 2020

Fra bogen.

“Det er ikke som en have. Jeg sår ingenting, jeg vander ikke, jeg høster ikke. Det er ikke som et hus. Jeg fælder ikke træer, jeg bryder ikke sten, jeg brænder ikke tegl, jeg bygger ingen mure, jeg lægger ikke tag. Jeg finder færdige stykker, små dele til årstidsbygning, jeg samler informationer i min grønne bog, jeg tænker på værktøj, på skruetrækkere, umbrakonøgler og møtrikker i forskellige størrelser, jeg tænker på skruer og søm, på lim og cement, jeg føjer delene sammen, og måske kan jeg bygge et år.”

“Om udregning af rumfang II” starter hvor vi slap Tara Selter i “Om udregning af rumfang”
Hun har gennemlevet et år – en samling af den attende november og har en tro på, at når et år er gået, så vil tiden falde tilbage i rytme og det vil blive den nittende november, men den nittende indfinder sig ikke, bare dag 366 af den attende november.

Hun vil ud – hun vil opleve et år som bevæger sig fremad gennem årstiderne, hun vil mærke sne, frost og en vinter, som bevæger sig ind i foråret, for at folde sig ud i en sommer som senere trækker sig sammen og bliver til efterår igen. Men inden den følelse og tanke er blevet hende bevidst “flyder” hun rundt i Paris, hun følger en menneskestrøm som bevæger sig mod et hverdags-mål, hun lytter til samtaler og føler sig som en tyv og synes at verden lige så langsomt opløses for øjnene af hende, men hun ved verden er den sammen – og hun har affundet sig med det. Hendes mand Thomas, hjemme i Clairon-sous-Bois, er i sikkerhed, hendes forældre og søster er i sikkerhed og hun er ikke i fare. Hun har penge og steder at bo så de bekymringer har hun sluppet.
Som hendes nuværende virkelighed ser ud, vil hun skabe sig et år, selv. Og hun beslutter sig for at rejse – rejse mod nord, mod vinter og mørke. Det er lidt kompliceret, for hun stoler ikke flys evne til at loope eller navigere i den gentagende attende november og da hun ikke selv kører bil bliver rejsen langsom, med tog op gennem Europa på en novemberrigt attende november, år 2.
Hun rejser med så få ting som muligt og hendes taske indeholder det vigtigste, især den lille grønne bog, hvor hun fører “regnskab”over det år hun nu forsøger at skabe – så sandt og livagtigt som muligt selvom sandheden er, at det er og forbliver den attende november. Hun skriver årstider, steder hun bor og alt hvad hun oplever ned. Det skal være en manual som kan leves og gennemleves om og om igen. Hun finder årstiderne, den rette temperatur, lys og mørke, traditioner, højtider. Det eneste hun ikke finder er den nittende november.
Sidste på år 2 af den attende november bliver hun berøvet og hendes veldokumenteret lille grønne bog med års”oversigten” forsvinder.

“Om udregning af rumfang II” er som “Om udregning af rumfang” spekulativ fiktion og bog nr. 2 føles som en naturlig forlængelse af bog nr. 1.
Virkeligheden er tilstede og det unaturlige virkelige som Tara oplever flyder forbi læseren uden vi opdager det. For nogen er det uhygge, for mig er det mere som en labyrint, hvor væggene bevæger sig, det er mystik pakket ind i det genkendelige. Og uden man opdager det bliver man særdeles observant.
Tara er faldet lidt til ro og hun bliver et epicentrum – et rum fritaget/løsrevet fra tiden. Hun forsøger ikke længere at sætte aftryk – gøre sig bemærket, hun passer på de andres virkelighed – den hun inderligt ønsker sig tilbage til. Bog er sanselig og næsten så fortættet ( stille ) som bog nr. 1.
I denne bog er Taras blik rette ud mod verden og hun interagerer mere med andre mennesker i sin søgen. Bogen tager fat i emner som årstider, hvad er årstider, hvordan ved vi med sikkerhed at det f.eks. er sommer eller efterår? Hvad gør man når virkelighed, som vi kender den, forsvinder. Tara bliver analog, hun dokumenterer med håndskrevne ark, lader telefonen dø og føler sig frem.
“Om udregning af rumfang II” fangede mig ikke helt på samme måde som etteren. Jeg ved ikke om det er fordi jeg mangler et klimaks, en opbygning og en form for forløsning, for det var der heller ikke i etteren. Jeg er begejstret, men ikke på samme måde. Jeg glæder mig allerede til bog 3 i serien, for forfatteren efterlader en lille “cliffhanger” på sidste side og nysgerrigheden kickstartes igen.
4 ⭐️ af 5 mulige.

Drengen, Muldvarpen, ræven og hesten

Titel : Drengen, Muldvarpen, ræven og hesten
Forfatter : Charlie Mackesy
Forlag : Svane & Bilgrav
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen

“Når verden er ude af kontrol… så fokuser på det du elsker, lige for næsen af dig.”


En dreng vandrer afsted – lidt ensom, men så møder han en muldvarp og de møder en ræv og de tre møder tilsidst en hest. Og sammen følges de gennem foråret, på vej hjem. De er fire forskellige væsener og alligevel kan de beskues som en person. Undervejs bliver der stillet spørgsmål, filosoferet, svaret på spørgsmålene og funderet og givet varme og kærlighed.
“Drengen, Muldvarpen, ræven og hesten” er en billedbog med små korte tekster. Billederne taler deres eget smukke og dragende sprog, et sprog som vil tiltale alle som elsker visuelle fortællinger. Billederne er tegninger, nogle med farve og nogle uden. Nogle af dem synes at stå stille og andre er i bevægelse.
Teksten er spørgsmål og funderinger over livet som de fire skiftes til at svare på. Spørgsmålene er universelle og nogle vi stiller os selv hele livet – og jo ældre vi bliver jo mere komplicerede og nuancerede kan de blive, men kernen forbliver den samme.

Drengen er på vej hjem – et sted vi alle søger imod. Hjem kan været mange steder, stemninger og måske personer. Så egentlig er vi alle på vej – hjem.
Bogen handler om venskaber, livet og sårbarhed. Store temaer som bliver overkommelige når vi sammen med nogle vi tør åbne os for, læne os op ad, stille de svære spørgsmål til og være stille sammen med.
Charlie Mackesy har skrevet og tegnet en smuk og “eviggyldig” kærlighedserklæring til menneskene og barnet i os alle.

Jeg startede med at “plet-læse” bogen, undre mig og total fortabe mig i tegningerne. Tegningerne alene er smukke og kunne læses som en hel “fortælling” – teksterne gør bogen endnu “større”. Anden gang læste jeg bogen fra start til slut med mange fortabelser over tegningerne og de korte tekster.
Forfatteren skriver at bogen er for de 8 – 80 årige, og jeg vil tilslutte mig at bogen er for alle. Måske kan den starte sit liv hos et meget ungt menneske som en “fortæller/samtale-bog” hvor tegningerne er i fokus for senere at blive en bog hvor man snakker om spørgsmålene.
Jeg vil ikke stille min smukke “Drengen, Muldvarpen, ræven og hesten” ind på en hylde, den kommer til at ligge fremme, hvor den kan ses. Billederne taler et smukt sprog som ikke skal gemmes væk, men være tilgængelig hver dag og for alle.

Jeg er forelsket i bogen og især i de smukke tegninger som på en gang er sårbare og fyldt med styrke. Det bliver en bog jeg kommer til at slide op.
5 ⭐️ af 5 mulige overøst med stjernestøv.

Præsens Maskine

Titel : Præsens Maskine
Forfatter : Gunnhild Øyehaug
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2018 – på dansk 2020

Bogen er et anmeldereksemplar.

“Præsens Maskine” udkommer i dag d. 5 november.

Fra bogen.

“Det her er det treogtyvende kapitel. Her er der næsten ingen, der står bare nogle heste og sover. Det bliver meget mere nat når man ser to heste i natten stå og sove. Natten samler sig i hestene, og det at de står stille, ikke bevæger sig, ikke vrinsker, ikke gumler på et eneste græsstrå. Hvordan levende væsner kan sove stående, er der ingen der kan svare på, for her er simpelthen ikke nogen. Her er kun natten der trækker vejret lige så stille som en sovende hest. Eventuelt sproget, sprogevnen, “Gud”.


I starten, helt tilbage i begyndelsen, var Anna og Laura mor og datter. Laura er to år og hendes far, Bård, er i Nordnorge og arbejde. Han gør det for at få nedsat sin studiegæld. Anna og Bård er unge og bor i et lille hus med have.
En dag hvor lille Laura cykler rundt på sin cykel, ude på græsset og syrenen blomstrer, sidder Anna og læser digte på terrassen. Hvad hun ikke ved er at Bård er lige på trapperne. Han kunne ikke klare at være væk fra sin lille familie. ( der er også noget med at han havde forelsket sig i en anden kvinde ).
Anna læser et ord forkert i et digt og verden deler sig og hun forsvinder. Bård kommer ind af døren og føler noget har forandret sig – noget er væk. Han kalder og finder sin lille datter i haven – cyklende rundt.
Nu følger vi – i parallelle verdener – den lille splittede familie. Laura er blevet voksen og er gravid, Anna er blevet skilt fra Bård og gift med Jorstein og Bård er gift med Sara.

Jeg var udfordret af “Præsens Maskine”, men også underholdt. Historien om den ( oprindelige ) lille familie er enkel. Men så kommer parallel-verden problematikken ind og et helt vidunderligt, skarpt og legende sprogbrug. Og læseren sidder med en underholdende ( sprog ) fortælling.

Der er temaer som længsel, savn og tab og kærlighed. Personerne forsøger at forstå sig selv og verden, men de
er alle udfordret at et ret stort blind-punkt, den dag verden splintres. Følelserne sidder i kroppen, men kan ikke verbaliseres.
Musik og sprog kommer ind i Anna og Laura’s liv om steder de forsøger at forstå verden og hvor de/vi kommer fra.

Sproget og springene i tid, fortid, nutid og fremtid minder om en spejl-mosaik besat overflade på indersiden af en sfære. Historien kastes frem og tilbage og forløses muligvis ikke – før langt ude i fremtiden.
Et par gange var jeg hensat til “New York triologien” af Auster uden jeg dog synes de bøger minder meget om hinanden.

Jeg er begejstret for bogen og mest sproget. Det er ikke en bog som er hurtig læst , til tider er der sidelange sætninger, og selv om temaerne er dybe så bliver bogen underholdende. Den “fine” ironi flyder som en rød tråd og sproget er en uprætentiøs leg med læseren. Her leges med det hele uden at miste “bogens” eller historiens form. Det er intelligent.

5 ⭐️ af 5 mulige overdrysset af kaskader af stjernestøv.

Kasper mit hjertebarn

Titel : Kasper mit hjertebarn
Forfatter : Gitte Guldberg
Forlag : Forfatterskabet.dk
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar.

Fra bogen.

Morgen udmalkningen gav ikke ret meget. Men Kasper var også skidt, da han havde haft en urolig nat med opkast. Kasper kunne heller ikke falde til ro, når jeg sad med ham, og han gylpede alt sin mad op og ud over mig. Lægen kom og scannede Kasper, og hans konklusion var, at Kasper skulle overflyttes til intensivafdelingen igen, da det var der, hjertelægerne bedst kunne overvåge ham.”

Et ungt par Gitte og Brian Guldberg glæder sig til at blive forældre. De bor i et lille toplanshus med deres hund Caroline.
Kaspers korte historie stater med med at Gitte får et akut kejsersnit på Herning sygehus, da hendes moderkage har løsnet sig. Fødslen går fint og det unge par har fået en lille dreng. Han vejer 3650 gram og måler 53 cm.
Glæden ved at have fået barn og fejre det med bedsteforældrene, som er tilstede på sygehuset, varer kort. Og inden de rigtigt når at tænke er de på vej til Skejby, i hver sin ambulance.
Kasper bliver kort efter ankomst indlagt på intensiv. Efter flere undersøgelser viser det sig at Kaspers hovedpulsåre ved hjertet er indsnævret, og venstre hjertekammer er meget underudviklet.
Gitte, som lige have overstået kejsersnit, ligger på en anden afdeling.

Nu hører vi om den lille families liv i dagbogsform. Lille Kaspers kamp for livet og forældrenes “kamp” for Kasper og for at holde sig selv oppe. Det “normale” liv forsvinder og kommer kun i små glimt af familie, venner og hunden Caroline. Deres liv går med Kasper, indlæggelser, operationer, medicin, læger, angst og frustration.

Jeg har det – hånden på hjertet – svært med så store og personlige beretninger. Jeg føler at jeg overtræder en grænse, ind til et sted som ikke er mit at betræde. Et sted som er privat og hvor meget jeg end prøver, kan jeg ikke til fulde forstå hvordan de mennesker har haft det, som har været gennem en uendelig smertefuld oplevelse.
Så, som jeg ville have gjort i det virkelig liv, sidder jeg mig tilbage og lytter – og giver plads.
Jeg giver plads til Kasper, familien, op og nedturerne og frustrationerne som rettes mange steder hen (som er naturligt!).
Det var interessant at læse forløbet i dagbogsform, men det kunne også, til tider, føles som en lang grå gentagelse. Men sådan må det også være, mange gange. Hjem, tilbage på sygehuset, Kasper spiser godt, vi har haft en go’ nat, Kasper bliver dårlig og må tilbage på sygehuset. En svær tid som synes at gentage sig om og om igen.
Dagbogsformen, korte afsnit i et let sprog med små tillægs tekster som forklarer de forskellige medicinske termer er let at læse. Hovedperson fremstår hudløs ærlig i sine følelser, frustration med mand og lille Kasper, følelsen af håbløshed, vreden på kvinder med raske børn og alle drømmene.
Jeg var berørt fra start og gennem hele bogen, den gjorde indtryk. At være med på sygehuset nat og dag, nætterne på patienthospitalet, ventetiden, undersøgelserne, den manglende søvn, sygehuspersonalet og følelsen af kun lige at “overleve”. Men især to små kapitler i afslutningen “Dumme ubetænksomme kommentar” og “Andres historie” gav stof til eftertanke.
Hvilke begge handler om møder med andre mennesker som måske ikke forvalter empati, ihvertfald ikke i praksis.
Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger og håber mange vil læse om Kaspers kamp for livet og bare læne sig tilbage, bare lytte ( læse) og give plads til familiens uendelig svære tid og beretning.

Som et muldyr der bringer flødeis til solen

Titel : Som et muldyr der bringer flødeis til solen
Forfatter : Sarah Lapido Manyika
Forlag : Rebel with a cause
Udgivelsesår : 2016 – på dansk i 2018

Fra bogen.

Som I vil bemærke, står mine bøger ikke længere i alfabetisk orden, og de er heller ikke ordnet efter farve, som de ellers var førhen. Nu stiller jeg bøgerne, så personerne kan tale sammen. Det er derfor “Heart of Darkness” står ved siden af “Le Regard du Roi” og “Wide Sargasso Sea” står lige overfor “Jane Eyre”. De to sidstnævnte stod før i tiden ved siden af hinanden, men så besluttede jeg, at det var bedre at rette op på den gamle koloniale ubalance ved at give Rhys overtaget – altså det øverste hylde”.

Vi træder ind i Dr. Morayo Da Silva’s liv kort før hendes 75 års fødselsdag. Morayo er født i Nigeria. I sit liv har hun boet i Indien og Lagos. I de sidste tyve år har hun boet i et “hip” kvarter i San Francisco i sin dejlige lejlighed, som ligger øverst i en meget gammel ejendom.
Hun har for sine sparepenge købt en gammel ( vintage ) Porsche som hun elsker og har døbt Smørblomst.
Hun er et menneske som elsker livet, mad, farvestrålende beklædning og at kunne gøre noget ud af sig selv, hver dag. Hun flirter gladeligt og møder livet med et åbent sind. Hun har i mange år undervist i engelsk litteratur og har sin lejlighed fyldt med bøger, og endda i flere udgaver.

Lige nu forbereder hun sig til sin fødselsdag og inviterer vennerne omkring sig. Hvert år vælger hun at gøre noget grænseoverskridende, og i år har hun valgt at få en tatovering.
Det eneste problem hun har er Motorkontoret. Hun skal ind til en synstest og hun er godt klar over at det måske ikke lykkes i år, for synet er ikke godt længere.
Alt er godt indtil hun falder på badeværelset, fordi hun står på kanten af badekarret, fordi hun er ved at tjekket tøjet og skoene hun vil have på til fødselsdagen.
Hun kommer til sig selv på plejehjemmet “Det gode liv” efter en hofteoperation. Der ligger hun uden kontrol over sit liv og væk fra sin elskede lejlighed OG bøger. Spørgsmålet er om hun er så stærk som vi ser hende eller om alderen og livet alligevel er ved at sætte andet end ydre spor i Morayo.

Hovedpersonen Morayo er belæst og berejst, hvor hun end har været har hun suget kulturen, miljøet og menneskene til sig. Hun har været ambassadør frue, hvilket ikke passede hendes personlighed.
Morayo er jeg-fortælleren i bogen og hun pendler mellem fortid og nutid og vi møder også hendes eksmand Caesar, en mand som var meget ældre end hende da de giftede sig. Vi møder andre personer i bogen og de fortæller også deres version af Morayo, så bogen har mange fortællerskift, hvilket kunne forårsage mange ufrivillig stop, men her bliver de som en stille rislen som flyder helt naturlig.

Jeg har tabt mit hjerte til Morayo. En leve-kvinde som ikke tænker på sin alder, nyder livet og suger det til sig som en svamp, mennesker, oplevelser, litteratur og indimellem sex, hun vil ikke stoppes.
Forfatteren synes at have ophøjet de almindelige mennesker vi ikke altid ser, til smukke og farverige individer. Og bag hver et menneske er der en særlig historie som Morayo med sin blomsterne personlighed er med til at tvinge frem.
Romanen er kun 135 sider lang og jeg kunne have læste mange flere sider om Morayo og de liv som hun havde tiltrukket, som nu kræser om hende som planeter om solen. Bogen er en solstråle og beretning om livet, både livet som er levet, men også dagen i dag. Der er passion, livsglæde, kærlighed, venskaber, en skrøbelig sårbarhed og bevidsthed om størstedelen af livet som allerede er levet.

Forfatteren Sarah Ladipo Manyika er som hovedpersonen vokset op i Nigeria. Hun har boet i Frankrig, England og Kenya. Hun har undervist i litteratur på San Francisco State University. Hun har udgivet flere noveller og adskillige artikler.

5 ⭐️ af 5 mulige.

Meter i sekundet.

Titel : Meter i sekundet
Forfatter : Stine Pilgaard
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Til forret er der ristede skovmyrer med kogt spinat. Økolæreren fortæller, at hun har brugt hele ugen på at indfange dem i en nåleskov tæt ved Tarm. Resten af ingredienserne har grønt iværksætteri-linien skraldet fra store supermarkedskæder. Man skal aldrig stole på sidste salgsdato, siger økolæreren indtrængende, det er simpelthen noget svineri, hvad der bliver smidt væk af gode råvarer. Hun fortæller, at derhjemme lægger de altid menuen efter skraldeturerne, man må frigøre sig fra de konventionelle måder at tænke måltider på. Eleverne har skraldet otteogtredive kilo brun farin, og det handler kun om opfindsomhed, siger økolæreren.”


Fortæller og hendes kæreste er flyttet til Velling et år forud for historien, og de er blevet forældre. Kæresten arbejder på højskolen i Velling og de har en bolig på skolen. På højskolen har man vedtaget at man som kæreste/ægtefælle er en del del af miljøet, hvilket fortælleren dog ikke er helt indforstået med.
Vi hører om at være tilflytter ude i det vestjyske, hvilket ikke falder hovedpersonen let.
Forstanderinden på højskolen hjælper hovedperson med at få et arbejde efter endt barsel. Hovedpersonen får en brevkasse på en lokal avis, hvor hun svarer på alt; intet er for stort eller småt, og gerne med erfaring og betragtninger fra sit eget liv.
Sønnen, som endnu ikke er navngivet, kommer i dagpleje, men problemet med søvnen vil ikke rigtig slutte, så hovedpersonen og kæresten kæmper sig gennem tilværelsen i det vestjyske i en evig søvnmangel.
Anders Agger dukker op i fortællingen og hjælper hovedpersonen med at forstå den lidt ordfattige dialogform som praktiseres i Vestjylland. Derudover kæmper hun med at få taget kørekort – hun har slidt to kørelærere op – og så tumler hun ellers gennem livet som alle andre, heldigvis med Krisser og Sebastian ved sin side.

Det har taget mig lang tid at nå “Meter i sekundet”, men den er vidunderlig. Jeg troede først det var en lidt “udstillings-agtig” beretning om vestjysk kommunikation – men det kunne ikke være mere forkert. Det handler om relation, om hvad der udspiller sig når man lander i et fremmed miljø/verden når man ikke en gang er sikker på sig selv – og lige pt. lider af ekstrem søvnmangel.
Hovedpersonen taler og gestikulerer – og taler endnu mere når hun bliver nervøs. Bliver også udfordret at den vestjyske ro og “ord-sparsommelighed”, lader sig provokere og kan blive særdeles politisk ukorrekt. Dette er i kontrast til den beslutsomme og selvsikre brevkasseskribent hun også er.
Det er uendelig morsomt, stærkt og skrøbeligt. Der er en søgen efter ro og forståelse – en manual til det vestjyske, som i virkeligheden ikke er meget anderledes end hovedpersonen selv, der er bare færre ord og en ro ved alt hvad livet byder.

Bogen og sproget er som Vesterhavet og vinden på en dag, hvor vindmøllerne kører på højtryk. Personerne er skønne og skrives frem af en omsorgsfuld forfatter.
Her handler det om søgen efter normalitet, relationer og kærligheden til det hele.
Fortællingen er sprød og fin sammenlignet med de politiske, til tider, meget upassende dialoger som også findes i bogen.

Jeg er tabt til “Meter i sekundet” og efter mange år “sommerhalvårs-ophold” i det vestjyske har jeg lært det! Hvad man ikke får i ord fra en vestjyde får man i mimik og tonefald. Er endda blevet spurgt om jeg er vestjyde, selv jeg taler og gestikulerer ( for ) meget, så jeg tager det som en stor kompliment.

“Meter i sekundet” er mit første møde med Stine Pilgaards forfatterskab og bliver bestemt ikke den sidste.
5 ⭐️ af 5 mulige.

Arkitektens lærling

Titel : Arkitektens lærling
Forfatter : Elif Shafak
Forlag : Underskoven
Udgivelsesår : 2015 – på dansk 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

Hvis han kunne, ville han have fortalt hende, at elefanter ikke alene var mægtige i størrelse, men også storslagne hvad hjertet angik. Til forskel fra andre dyr forstod de hvad døden var; de havde ritualer til at fejre en elefantsunges fødsel og også til at sørge over en slægtnings død. Løver var vilde, tigre var kongelige, aber var intelligente, påfugle impulsive – det var dog kun elefanten som på én gang kunne være alle disse ting.”

I 1540 ankommer den 12 årige dreng – Jahan – til Istanbul. Han startede sin rejse mod Istanbul i Hindustan.
Jahan finder sig selv om bord på et skib fordi han følger elefanten Chota, som er en gave til Sultan Süleyman. Da Chota og Jahan ankommer helskindet til Istanbul er Jahan blevet elefantpasser, selvom det ikke er sandheden, men det er der ingen der ved, med sikkerhed.
Jahan og Chota kommer til at bo i Sultanens menageri som er en del af paladset og en helt ny verden åbner sig for drengen som har en plan om at rejse hjem igen og hævne sig på sin stedfar.

Livet indenfor paladsets mure er streng herakisk hvilket Jahan lærer på den hårde måde. Men det er ikke kun dårligt. Han møder og forelsker sig i sultanens datter og inden han ser sig om er han blevet lærling hos sultanens chefarkitekt Sinan. Jahan elsker Chota og er nysgerrig af natur. Han lærer hurtigt, drager i krig med elefanten og kommer til Italien som en del af sin uddannelse, han oplever Rom og møder Michel Angelo, han kommer i fængsel og bliver mere end én gang reddet at sigøjneren Balaban. Han finder sig tilrette hos den gamle boghandler i Istanbul – et sted han anser som sit hjem.
Jahan lever livet og vi følger ham i ca 50 år.
“Arkitektens lærling” er 500 sider og ikke en side for lang.

Istanbul er hovedstaden i det Osmanniske rige. Det er en storslået stad, en by som har et stærkt bankende hjerte. Her mødes hele verden og byen flyder over med indtryk, dufte, religion og meget mere. På det tidspunkt vi ankommer til Istanbul er der mere end 70 folkeslag samlet og de lever forholdsvis harmonisk side om side.

Jeg var indfanget fra de første sider.
Elif Shafak fortæller så læseren er tilstede i historien. Istanbul og personerne lever bag forsiden af bogen. Her er religion, historie, kultur, politik, had og kærlighed, hvilke alle er meget stærke stemmer. Det hele er smukt vævet som et vægtæppe.
Personerne vi møder er smukt fremtryllet, også de mindre behagelige. Det hele kan læses som en kærlighedserklæring fra forfatteren.

Jeg forelskede mig mange gange undervejs, især i Istanbul, og kommer til at læse bogen igen. Hvis man som jeg, fanger alle indtryk i en bog og ser det hele folde sig ud, er bog ikke hurtig læst, men en lang og vanedannende fortælling. Sproget er omfangsrigt og flyder alligevel let.
Efter sidste side var vendt var min tanke; gid jeg kunne besøge Elif Shafak’s historiske Istanbul.

Mit første bekendtskab med Elif Shafak var da jeg læste “10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden” Bogen foregår i nutiden, men er ligeså smuk en fortælling om Istanbul.
Så jeg havde store forventninger til “Artiteksens lærling” og alle blev indfriet. Der er heldigvis flere bøger i hendes forfatterskab.

5 ⭐️ af 5 mulige.

Bare lidt til

Titel : Bare lidt til
Forfatter : Simona Ahrnstedt
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2019 – På dansk i 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Stella spurgte sig selv, om det ikke var direkte dumt af hende at sætte sig ind i en fremmed mands bil. Hendes evne til at bedømme mænd var beviseligt under al kritik. Peder, hendes tidligere kæreste – kultiveret overklassefyr og utro røvhul – havde for eksempel knaldet udenom i en evighed, uden at hun havde haft den mindste anelse om det.”


Stella Wallin, en ung karrierekvinde med styr på livet i Stockholm mister alt. Kæresten er hende utro – og har været det længe, jobbet og boligen ryger da kæresten bliver skrottet!
Hun tager hvad hun kan have i hånden, hvilket er den “rigtige” taske som passer til den rette dyre påklædning som hun har valgt og selvfølgelig de sindsygt dyre og høje sko. Med det flygter eller rejser hun væk fra Stockholm og ud på landet til det eneste hun ejer. Et lille hus, grænsende til et skur, et sted hun kan huske fra sin barndom. Huset har for mange år siden tilhørt Stellas mormor og morfar. Stella brød med sine forældre tidligt i sit liv, så det er ikke meget Stella husker om det hun har arvet efter sin egen mor som døde tidlig.
Hendes far er et mysterie hun endnu ikke har løst.

Hun ankommer til Laholm som byen hedder og opdager hvor langt ude på landet hun befinder sig.
Helt tilfældigt møder hun Thor som er nabo til hendes lille hus. Der opstår følelser som de ikke helt vil kendes ved. Stella bliver viklet ind i byens og, i særdeleshed, Thors og hans børns liv. Men hele tiden er hun på vej mod målet i hendes liv – en uddannelse i New York.

Bogen er en romance som indeholder alt hvad der skal til. En stærk selvstændig kvinde, lidt på afveje. Manden som “redder” hende og gør hende blød i knæene.
Der er forhindringer på vejen. Familiestridigheder, teenagebørn, søgen efter egen fortid, “landsby” sladder, en ondskabsfuld rigmand og meget mere og sex.

Hele handlingen er pakket smukt ind i det landlige Sverige om sommeren. Solsikker, marker, dyreliv og de løstsiddende sommerkjoler. Romance og rigtig feelgood

Alle, og der er mange, karakterer er fine og let relaterbare, problemerne er let “spiselige” og hele bogen, på 400 sider, er hurtigt læst.
Det hele føles dog som for let fordøjeligt. Stellas store drøm, som bogen bygger op til, er ovre på meget få sider. Hvad der var sket med hendes forældre er lidt for løseligt. Der mangler en far som måske/måske ikke er i Indien, dukker pludselig op på de sidste sider. Og alt er godt.
Jeg fik aldrig helt taget ejerskab af “Bare lidt til”, og jeg tænker den vil være forholdsvis hurtig glemt. Ikke fordi bogen ikke er smuk eller let “approachable” og indeholder sex og flirt til overflod. Men den nåede bare ikke ind til mig. Jeg sidder tilbage med en følelse af “Var det, det”?
Retfærdigvis skal det siges at jeg har let til ingen erfaring med romance genren.
Men overstående er min mening om bogen.

Er man til romance, flirt, sex og en letfordøjelig handling så skal man købe “Bare lidt til”.
2 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

Musen Mynte – Et univers af massagehistorier

Titel : Musen Mynte – Et univers af massagehistorier
Forfatter : Trine Søeberg
Forlag : Forlaget Søeberg
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Bogen “Musen Mynte” er en lille let tilgængelig bog med 5 små massagehistorier som kan benyttes af alle voksne som er rundt om det enkelte barn. Historierne er til forældre, bedsteforældre og andre familiære voksne. De er også til fagpersonale som pædagoger, lærere og andre personer som er omkring barnet arbejdsrelateret.

Bogen starter med lidt info om historierne og hvordan du kommer igang. Det er nemlig ikke ALTID en god idé.
Inden du vil benytte dig af massagehistorierne må du først sikre dig at barnet er “med på” idéen. Hvad betyder det? Som du og jeg er forskellige så er børn det også. Der er børn som elsker at være tæt, at blive nusset og det mange af os kender: at blive “tegnet” på ryggen. Men der er også børn, for hvem det vil være ubehageligt, og nogen vil måske have brug for en “indkøringsperiode”. Det handler om at lade sig guide af barnet, altså at mærke og “læse” barnet.
De børn som er begejstrede er tydelige – de kan sjældent få nok, og overgiver sig totalt. De andre børn kan faktisk godt indvillige verbalt – fordi du er voksen og har foreslået det – men deres kropssprog er meget anderledes end de som elsker det.
De bliver måske helt stive, holder størst mulig afstand, hvis muligt, og svarer kort hvis de spørges om noget.
Så “mærk efter” hvor barnet er inden du starter.
Historierne lægger ikke op til “samarbejde”. Det er udelukkende fordi historierne skal fritage barnet for et ansvar om at deltage. Barnet skal hovedsageligt være modtageren.

De fine historier om musen Mynte er forklaret med enkelte og let forståelig billeder.
De er inddelt i 3.
En lille tekst som forklarer hvad fortælleren skal gøre.
Den faktiske historie.
Til højre modsat teksterne er et billede som viser, hvad der skal gøres.
Forfatteren anbefaler at man starter med massagehistorier når barnet er 1.5 år.
En massagehistorie eller taktil fortælling med fysisk kontakt og nærvær er en sjov og dejlig måde at være sammen på. Kontakten er med til at frigive hormonet Oxytocin – et hormon der er med til at dæmpe f.eks. stress, uro og angst.

Tænk på hvor mange førstegangs oplevelser børn, små børn, men også større børn har i løbet af deres “børneliv” Førstegangs oplevelser som skal absorberes, behandles ( læres ) og lagres. Hård arbejde – hvad enten det er gode eller mindre gode oplevelser.
Bare forstil dig at skulle lære noget nyt og det måske optog mere en 30 % af dine vågne timer, det er totalt udmattende!
Med massagehistorier er der frirum, et krav-fri univers at leve sig ind i. Her kan kroppen slappe af, åndedrættet kan slappe af og hjernen får et pusterum.

Fortællingerne kan bruges om dagen og der er nogle som egner sig til sengetid – et dejligt putte-ritual så barnet ikke trækker eventuelle bekymringer og spændinger med ind i søvnen.

Som mor og tidligere pædagog, hvor jeg har arbejdet med børn fra special området, men også helt alm. børn, kan jeg kun se fordele ved metoden og den er med bogen gjort let tilgængelig, så længe vi lige husker at ikke alle børn er klar på den tætte kontakt og indgriben i deres intimsfære.
Det er en lille, overskuelige og nem måde at hjælpe et barn med at slappe af på og skabe en tæt kontakt.
Bogen har et barnligt, og det menes meget positivt, udtryk, lidt naivt faktisk – men det gør jo så at den appellerer til barnet og gør den til barnets bog. Og jo mere barnet tager ejerskab af bogen og historierne, jo bedre bliver det.

Forfatter Trine Søeberg har skabt et online univers med www. massagehistorier.dk.
Onlinedelen er medlemsbaseret. Der kan man finde flere massagehistorier end der findes i bogen og der er små videoer m. historier fortalt af Trine selv, så man selv kun behøver at koncentrere sig om massagedelen.
Man kan købe adgang til medlemsfordele på hjemmesiderne www.baby-og boernemassage.dk og www.massagehistorier.dk.

Hop ind på Massagerhistorier.dk på Facebook i dag, søndag ( 18/10 ) og få mulighed for at købe en enkelt massagehistorier for kun 30 kr.
En dejlig søndagsgave til dig og dit barn.

Bogen får de varmeste og bedste anbefalinger med herfra. Så 5 store ⭐️ af 5 mulige fra en mor/pædagog.

Er der nogen – Autentiske kontaktannoncer.

Titel : Er der nogen – autentiske kontaktannoncer
Forfatter : Leila Vestgaard
Forlag : Forlaget 28B
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mod, ensomhed og længsel efter den store kærlighed.”

Forfattteren, Leila Vestgaard, har samlet på kontaktannoncer hele sit liv – og i “Er der Nogen” har hun samlet og udvalgt nogle af de mest interessante og inddelt dem i lidt forskellige kapitler. Samlingen er også blevet til en musikalsk teaterforestilling.

Der er kapitler som : Sex, Kæreste søges, Efterlysning, Føljetoner, Ensomt efterår og mange flere.
Det er små ultra korte annoncer med et stort ønske og et Bill.mrk.nr.
Der er en trans oppe i årerne som søger en anden trans. Manden som søger 2 kvinder og har styr på økonomien eller “Kære mand, er du til Pippi Langstrømpe”.
Alle er små kompakte ønsker som et mennesker har formuleret og har sendt ud til verden, med et håb om en dag at få ønsket indfriet. Og alle er de mikroskopiske skæbnefortællinger, som takket været Leila Vestgaard nu kan læses af os alle.

Da jeg så bogen første gang, vækkede den små glimt fra min barndom/ungdom. I mit barndomshjem og hos andre i familien holdt man avis. Jeg kan huske at have set de små annoncer og have tænkt: Hvem er det? Jeg var ikke så optaget af indholdet langt mere at der var et menneske, jeg ikke kunne se, gemt bagved. Kan også huske min far en gang ytre at det var noget snavs. Forstået på den måde, at det læste “man ikke”!
I min sene ungdom og frem til nu har jeg glemt alt om kontaktannoncer, for verden er en anden – der er mere “overflade”og den synes at gå hurtigere. Der er alle muligheder for at nå et andet menneske i dag – men er det lige så ærligt og modigt som den gang man skrev kontaktannoncerne i avisen?

Først skulle man kunne formulere sit ønske, ultra kort. Levere det eller sende det med posten og så ellers håbe på at nogen, et sted ville respondere. Det hele var meget usikkert og sårbart.
Det er kulturhistorie og, synes jeg, et lille stykke Danmarkshistorie. Det er ikke KUN den store kærlighed annonce-afsenderen ønsker, der er også andre ting. Alligevel læste jeg om en længsel som havde kærlighed om omdrejningspunkt og det var tankevækkende. Og ofte hørte jeg min indre stemme “Hvem er du og hvor er du?” og tænk et mod. At efterlyse en livsledsager, en ven/veninde eller dig i den bestemte t-shirt. Og ikke være sikker på at noget skriver tilbage.
Det er ikke KUN alvorligt, men jeg synes det vidner som mod! Og jeg tænker også nu, nåede alle budskaber frem til den “rette”?

“Er der nogen – autentiske kontaktannoncer” kan læses af alle og jeg ønsker den et langt liv. ❤️📚

4 ⭐️ af 5 mulige.