Arkitektens lærling

Titel : Arkitektens lærling
Forfatter : Elif Shafak
Forlag : Underskoven
Udgivelsesår : 2015 – på dansk 2017

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

Hvis han kunne, ville han have fortalt hende, at elefanter ikke alene var mægtige i størrelse, men også storslagne hvad hjertet angik. Til forskel fra andre dyr forstod de hvad døden var; de havde ritualer til at fejre en elefantsunges fødsel og også til at sørge over en slægtnings død. Løver var vilde, tigre var kongelige, aber var intelligente, påfugle impulsive – det var dog kun elefanten som på én gang kunne være alle disse ting.”

I 1540 ankommer den 12 årige dreng – Jahan – til Istanbul. Han startede sin rejse mod Istanbul i Hindustan.
Jahan finder sig selv om bord på et skib fordi han følger elefanten Chota, som er en gave til Sultan Süleyman. Da Chota og Jahan ankommer helskindet til Istanbul er Jahan blevet elefantpasser, selvom det ikke er sandheden, men det er der ingen der ved, med sikkerhed.
Jahan og Chota kommer til at bo i Sultanens menageri som er en del af paladset og en helt ny verden åbner sig for drengen som har en plan om at rejse hjem igen og hævne sig på sin stedfar.

Livet indenfor paladsets mure er streng herakisk hvilket Jahan lærer på den hårde måde. Men det er ikke kun dårligt. Han møder og forelsker sig i sultanens datter og inden han ser sig om er han blevet lærling hos sultanens chefarkitekt Sinan. Jahan elsker Chota og er nysgerrig af natur. Han lærer hurtigt, drager i krig med elefanten og kommer til Italien som en del af sin uddannelse, han oplever Rom og møder Michel Angelo, han kommer i fængsel og bliver mere end én gang reddet at sigøjneren Balaban. Han finder sig tilrette hos den gamle boghandler i Istanbul – et sted han anser som sit hjem.
Jahan lever livet og vi følger ham i ca 50 år.
“Arkitektens lærling” er 500 sider og ikke en side for lang.

Istanbul er hovedstaden i det Osmanniske rige. Det er en storslået stad, en by som har et stærkt bankende hjerte. Her mødes hele verden og byen flyder over med indtryk, dufte, religion og meget mere. På det tidspunkt vi ankommer til Istanbul er der mere end 70 folkeslag samlet og de lever forholdsvis harmonisk side om side.

Jeg var indfanget fra de første sider.
Elif Shafak fortæller så læseren er tilstede i historien. Istanbul og personerne lever bag forsiden af bogen. Her er religion, historie, kultur, politik, had og kærlighed, hvilke alle er meget stærke stemmer. Det hele er smukt vævet som et vægtæppe.
Personerne vi møder er smukt fremtryllet, også de mindre behagelige. Det hele kan læses som en kærlighedserklæring fra forfatteren.

Jeg forelskede mig mange gange undervejs, især i Istanbul, og kommer til at læse bogen igen. Hvis man som jeg, fanger alle indtryk i en bog og ser det hele folde sig ud, er bog ikke hurtig læst, men en lang og vanedannende fortælling. Sproget er omfangsrigt og flyder alligevel let.
Efter sidste side var vendt var min tanke; gid jeg kunne besøge Elif Shafak’s historiske Istanbul.

Mit første bekendtskab med Elif Shafak var da jeg læste “10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden” Bogen foregår i nutiden, men er ligeså smuk en fortælling om Istanbul.
Så jeg havde store forventninger til “Artiteksens lærling” og alle blev indfriet. Der er heldigvis flere bøger i hendes forfatterskab.

5 ⭐️ af 5 mulige.

Bare lidt til

Titel : Bare lidt til
Forfatter : Simona Ahrnstedt
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2019 – På dansk i 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Stella spurgte sig selv, om det ikke var direkte dumt af hende at sætte sig ind i en fremmed mands bil. Hendes evne til at bedømme mænd var beviseligt under al kritik. Peder, hendes tidligere kæreste – kultiveret overklassefyr og utro røvhul – havde for eksempel knaldet udenom i en evighed, uden at hun havde haft den mindste anelse om det.”


Stella Wallin, en ung karrierekvinde med styr på livet i Stockholm mister alt. Kæresten er hende utro – og har været det længe, jobbet og boligen ryger da kæresten bliver skrottet!
Hun tager hvad hun kan have i hånden, hvilket er den “rigtige” taske som passer til den rette dyre påklædning som hun har valgt og selvfølgelig de sindsygt dyre og høje sko. Med det flygter eller rejser hun væk fra Stockholm og ud på landet til det eneste hun ejer. Et lille hus, grænsende til et skur, et sted hun kan huske fra sin barndom. Huset har for mange år siden tilhørt Stellas mormor og morfar. Stella brød med sine forældre tidligt i sit liv, så det er ikke meget Stella husker om det hun har arvet efter sin egen mor som døde tidlig.
Hendes far er et mysterie hun endnu ikke har løst.

Hun ankommer til Laholm som byen hedder og opdager hvor langt ude på landet hun befinder sig.
Helt tilfældigt møder hun Thor som er nabo til hendes lille hus. Der opstår følelser som de ikke helt vil kendes ved. Stella bliver viklet ind i byens og, i særdeleshed, Thors og hans børns liv. Men hele tiden er hun på vej mod målet i hendes liv – en uddannelse i New York.

Bogen er en romance som indeholder alt hvad der skal til. En stærk selvstændig kvinde, lidt på afveje. Manden som “redder” hende og gør hende blød i knæene.
Der er forhindringer på vejen. Familiestridigheder, teenagebørn, søgen efter egen fortid, “landsby” sladder, en ondskabsfuld rigmand og meget mere og sex.

Hele handlingen er pakket smukt ind i det landlige Sverige om sommeren. Solsikker, marker, dyreliv og de løstsiddende sommerkjoler. Romance og rigtig feelgood

Alle, og der er mange, karakterer er fine og let relaterbare, problemerne er let “spiselige” og hele bogen, på 400 sider, er hurtigt læst.
Det hele føles dog som for let fordøjeligt. Stellas store drøm, som bogen bygger op til, er ovre på meget få sider. Hvad der var sket med hendes forældre er lidt for løseligt. Der mangler en far som måske/måske ikke er i Indien, dukker pludselig op på de sidste sider. Og alt er godt.
Jeg fik aldrig helt taget ejerskab af “Bare lidt til”, og jeg tænker den vil være forholdsvis hurtig glemt. Ikke fordi bogen ikke er smuk eller let “approachable” og indeholder sex og flirt til overflod. Men den nåede bare ikke ind til mig. Jeg sidder tilbage med en følelse af “Var det, det”?
Retfærdigvis skal det siges at jeg har let til ingen erfaring med romance genren.
Men overstående er min mening om bogen.

Er man til romance, flirt, sex og en letfordøjelig handling så skal man købe “Bare lidt til”.
2 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

Musen Mynte – Et univers af massagehistorier

Titel : Musen Mynte – Et univers af massagehistorier
Forfatter : Trine Søeberg
Forlag : Forlaget Søeberg
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Bogen “Musen Mynte” er en lille let tilgængelig bog med 5 små massagehistorier som kan benyttes af alle voksne som er rundt om det enkelte barn. Historierne er til forældre, bedsteforældre og andre familiære voksne. De er også til fagpersonale som pædagoger, lærere og andre personer som er omkring barnet arbejdsrelateret.

Bogen starter med lidt info om historierne og hvordan du kommer igang. Det er nemlig ikke ALTID en god idé.
Inden du vil benytte dig af massagehistorierne må du først sikre dig at barnet er “med på” idéen. Hvad betyder det? Som du og jeg er forskellige så er børn det også. Der er børn som elsker at være tæt, at blive nusset og det mange af os kender: at blive “tegnet” på ryggen. Men der er også børn, for hvem det vil være ubehageligt, og nogen vil måske have brug for en “indkøringsperiode”. Det handler om at lade sig guide af barnet, altså at mærke og “læse” barnet.
De børn som er begejstrede er tydelige – de kan sjældent få nok, og overgiver sig totalt. De andre børn kan faktisk godt indvillige verbalt – fordi du er voksen og har foreslået det – men deres kropssprog er meget anderledes end de som elsker det.
De bliver måske helt stive, holder størst mulig afstand, hvis muligt, og svarer kort hvis de spørges om noget.
Så “mærk efter” hvor barnet er inden du starter.
Historierne lægger ikke op til “samarbejde”. Det er udelukkende fordi historierne skal fritage barnet for et ansvar om at deltage. Barnet skal hovedsageligt være modtageren.

De fine historier om musen Mynte er forklaret med enkelte og let forståelig billeder.
De er inddelt i 3.
En lille tekst som forklarer hvad fortælleren skal gøre.
Den faktiske historie.
Til højre modsat teksterne er et billede som viser, hvad der skal gøres.
Forfatteren anbefaler at man starter med massagehistorier når barnet er 1.5 år.
En massagehistorie eller taktil fortælling med fysisk kontakt og nærvær er en sjov og dejlig måde at være sammen på. Kontakten er med til at frigive hormonet Oxytocin – et hormon der er med til at dæmpe f.eks. stress, uro og angst.

Tænk på hvor mange førstegangs oplevelser børn, små børn, men også større børn har i løbet af deres “børneliv” Førstegangs oplevelser som skal absorberes, behandles ( læres ) og lagres. Hård arbejde – hvad enten det er gode eller mindre gode oplevelser.
Bare forstil dig at skulle lære noget nyt og det måske optog mere en 30 % af dine vågne timer, det er totalt udmattende!
Med massagehistorier er der frirum, et krav-fri univers at leve sig ind i. Her kan kroppen slappe af, åndedrættet kan slappe af og hjernen får et pusterum.

Fortællingerne kan bruges om dagen og der er nogle som egner sig til sengetid – et dejligt putte-ritual så barnet ikke trækker eventuelle bekymringer og spændinger med ind i søvnen.

Som mor og tidligere pædagog, hvor jeg har arbejdet med børn fra special området, men også helt alm. børn, kan jeg kun se fordele ved metoden og den er med bogen gjort let tilgængelig, så længe vi lige husker at ikke alle børn er klar på den tætte kontakt og indgriben i deres intimsfære.
Det er en lille, overskuelige og nem måde at hjælpe et barn med at slappe af på og skabe en tæt kontakt.
Bogen har et barnligt, og det menes meget positivt, udtryk, lidt naivt faktisk – men det gør jo så at den appellerer til barnet og gør den til barnets bog. Og jo mere barnet tager ejerskab af bogen og historierne, jo bedre bliver det.

Forfatter Trine Søeberg har skabt et online univers med www. massagehistorier.dk.
Onlinedelen er medlemsbaseret. Der kan man finde flere massagehistorier end der findes i bogen og der er små videoer m. historier fortalt af Trine selv, så man selv kun behøver at koncentrere sig om massagedelen.
Man kan købe adgang til medlemsfordele på hjemmesiderne www.baby-og boernemassage.dk og www.massagehistorier.dk.

Hop ind på Massagerhistorier.dk på Facebook i dag, søndag ( 18/10 ) og få mulighed for at købe en enkelt massagehistorier for kun 30 kr.
En dejlig søndagsgave til dig og dit barn.

Bogen får de varmeste og bedste anbefalinger med herfra. Så 5 store ⭐️ af 5 mulige fra en mor/pædagog.

Er der nogen – Autentiske kontaktannoncer.

Titel : Er der nogen – autentiske kontaktannoncer
Forfatter : Leila Vestgaard
Forlag : Forlaget 28B
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mod, ensomhed og længsel efter den store kærlighed.”

Forfattteren, Leila Vestgaard, har samlet på kontaktannoncer hele sit liv – og i “Er der Nogen” har hun samlet og udvalgt nogle af de mest interessante og inddelt dem i lidt forskellige kapitler. Samlingen er også blevet til en musikalsk teaterforestilling.

Der er kapitler som : Sex, Kæreste søges, Efterlysning, Føljetoner, Ensomt efterår og mange flere.
Det er små ultra korte annoncer med et stort ønske og et Bill.mrk.nr.
Der er en trans oppe i årerne som søger en anden trans. Manden som søger 2 kvinder og har styr på økonomien eller “Kære mand, er du til Pippi Langstrømpe”.
Alle er små kompakte ønsker som et mennesker har formuleret og har sendt ud til verden, med et håb om en dag at få ønsket indfriet. Og alle er de mikroskopiske skæbnefortællinger, som takket været Leila Vestgaard nu kan læses af os alle.

Da jeg så bogen første gang, vækkede den små glimt fra min barndom/ungdom. I mit barndomshjem og hos andre i familien holdt man avis. Jeg kan huske at have set de små annoncer og have tænkt: Hvem er det? Jeg var ikke så optaget af indholdet langt mere at der var et menneske, jeg ikke kunne se, gemt bagved. Kan også huske min far en gang ytre at det var noget snavs. Forstået på den måde, at det læste “man ikke”!
I min sene ungdom og frem til nu har jeg glemt alt om kontaktannoncer, for verden er en anden – der er mere “overflade”og den synes at gå hurtigere. Der er alle muligheder for at nå et andet menneske i dag – men er det lige så ærligt og modigt som den gang man skrev kontaktannoncerne i avisen?

Først skulle man kunne formulere sit ønske, ultra kort. Levere det eller sende det med posten og så ellers håbe på at nogen, et sted ville respondere. Det hele var meget usikkert og sårbart.
Det er kulturhistorie og, synes jeg, et lille stykke Danmarkshistorie. Det er ikke KUN den store kærlighed annonce-afsenderen ønsker, der er også andre ting. Alligevel læste jeg om en længsel som havde kærlighed om omdrejningspunkt og det var tankevækkende. Og ofte hørte jeg min indre stemme “Hvem er du og hvor er du?” og tænk et mod. At efterlyse en livsledsager, en ven/veninde eller dig i den bestemte t-shirt. Og ikke være sikker på at noget skriver tilbage.
Det er ikke KUN alvorligt, men jeg synes det vidner som mod! Og jeg tænker også nu, nåede alle budskaber frem til den “rette”?

“Er der nogen – autentiske kontaktannoncer” kan læses af alle og jeg ønsker den et langt liv. ❤️📚

4 ⭐️ af 5 mulige.

Sandheden divideret med syv milliarder

Titel : Sandheden divideret med syv milliarder
Forfatter : Carsten Kaag
Forlag : Carlstad publishing
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kære læsere, denne bog fokuserede mig i nuet, da jeg så den første gang. Titlen “Sandheden divideret med syv milliarder” løsrev mig fra i går og tanker om i morgen kunne ikke overdøve den finurlige titel. Jeg var tilstede, forsøgte at få titlen til at give mening, prøvede at begribe at nogen kunne dividere et begreb med et absurd højt tal og tænke det gav mening!
Det kan man IKKE, men jeg kunne i det øjeblik slippe støjen, ængstelsen og den lille uro som bogen også handler om, for et kort øjeblik og være tilstede i nuet.

Fra bogen.

Hvad der hændte, og hvad der venter, er ikke lige for det menneskelige sind at skille sig af med, og dermed kan vi ikke iagttage græsset, der gror, uden at blive konfronteret med en masse omkringliggende indre larm. Vi vil jo gerne være beredt på det, som komme skal – og derfor er nuet ikke en fredet stund, hvor meget vi end forsøger”
“Den indre navigation bruger i går og i morgen til at kortlægge, hvor jeg er i mit liv. Vi husker, og vi forbereder os. To discipliner der er skadelige i nuet.”


Bogen ( en lille bog om sjælefred ) er en samling af 25 kapitler som handler om genkendelige menneskelige begreber som er iboende alle mennesker, mere eller mindre. F.eks. Valg/Fravalg, Tilstedeværelse, Lykke, Vemod og mange flere.
Forfatteren giver sin egen version, sine egne strategier til hvordan han tøjler alt den indre støj som forstyrrer, hvordan han tæmmer de uhensigtsmæssige handlemønstre, som et fortravlet sind som på hverdagsbasis forhindrer ham og alle vi andre i at komme forholdsvis “bump” frie gennem vores hverdag og hvordan vi kan beskue livet fra en lysere vinkel.
Han kalder det lommepsykologi og “min private håndbog i sjælepleje”. Alle kan læse med her.

Bogen behøver ikke blive læst og forstået kronologisk. “Det er summen og ikke rækkefølgen, der tegner billedet”

Kapitlerne er små og afrundede og fortæller hver især en lille historie som giver mening alene og passer smukt sammen med de resterende kapitler i bogen.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg kastede mig ud i med “Sandheden divideret med syv milliarder”; måske er det også meningen? For uden en forudindtagede, om nok så positiv, så læser man med en intention.
Jeg læste bogen, kapitlerne i kronologisk orden, simpelthen fordi nysgerrigheden toppede ved hvert nyt kapitel jeg kom til.
De er alle letlæselige og letforståelige hverdags observationer/tanker. Jeg havde mange ophold og genlæsninger. Tildels på grund af genkendelsesoverraskelse og fordi der for mig var nye måder at beskue begreberne på.
Der er mange mantra’er til mig, hvis jeg dyrkede det. F.eks. synes jeg særdeles godt om “Google og Grundtvig er ikke modsætninger, men skaber helheder” i kapitlet – Digitalt dilemma.

En bog man kan læses for underholdningensværdien alene eller også kan man læse bogen som små gule post-it notes med holdningensændringer og tilgængelige værktøjer til at stilne den lille indre uro vi alle kender. Jeg læste bogen som post-it kapitler med humor, som bogen bestemt ikke er foruden. Jeg nød den, indimellem langsomt og undrende – andre gange hurtigt og underholdende.
Er virkelig glad for jeg snublede, mentalt, over den forunderlige titel.

De fine illustrationer er tegnet af Jorge Ballarin.

Carsten Kaag har tidligere skrevet romanen “Magnus”. En tankevækkende og underfundig roman om et emne der før eller siden bliver relevant for os alle: Retræten. Når det , du har gjort hele dit voksne liv, ikke længere skal udfylde din tid. Hvad så?
5 ⭐️ af 5 mulige.

Isola

Titel : Isola
Forfatter : Katrine Engberg
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag.

Fra bogen.

Præsten greb endnu en gang fat i ham, denne gang i nakken, og berøringen føltes så grænseoverskridende, at Jeppe automatisk løftede hænderne for at skubbe ham væk. Før han nåede det, slap præsten og lænede sig bagud med et lunt smil som en rar nabo, der tilbød sin hjælp med hækken”

Makkerparret Anette Werner og Jeppe Kørner er blevet “skilt”. Jeppe har taget orlov og arbejder som skovhugger på Bornholm og forsøger at få styr på sit liv på den lille Ø.
Hjemme i Kbh er Anette blevet sat til at lede en drabssag, hvilket gør hende lidt nervøs, kan hun klare det uden Jeppe?
Man finder en rejsetaske med en hvis alder i Øster Anlæg som gemmer på en halvt lig, bogstaveligt talt. Liget er savet over på langs! Den aldrende rejsetaske er blevet købt på Bornholm af en afdød antropolog Magrethe Dybris. Selvsamme Dybris som den pensionerede litteraturprofessor Esther de Laurenti er taget til Bornholm for at skrive om. Esther har lige mistet sin Gregers og har brug for at komme væk fra Kbh. Og heldigvis kunne hun følges med sin ven Jeppe til Bornholm.
Anettes mand og datter er rejst udenbys, så hun kaster sig over sagen med den oversavede person. Og inden vi er langt inde i historien har hun trukket Jeppe, mere eller mindre, ind i sagen og han arbejder lidt “undercover” på den lille solskins ø.
Som historien skrider frem må Anette selv til Bornholm og arbejde samme med det Bornholmske politi og Esther som skulle skrive om Magrethe Dybris bliver trukket ind i sagen. Og Jeppe, ja han bliver en del af opklaringsarbejdet.

“Isola” er 5 selvstændige bog i serien om makkerparret Anette Werner og Jeppe Kørner.

Jeg havde inden “Isola” kun læst første bog i serien “Krokodillevogteren” og kunne sagtens huske Anette og Jeppe og deres samspil. Dog kan man godt fornemme der er noget forhistorie som mangler.
Bogen mister ikke af at være første bog man læser i serien, men den må nødvendigvis bliver beriget hvis alle bøger i serien er læst først.

Katrine Engberg er dygtig til at fange sine læsere fra start. Og jeg havde ikke planer om at læse bogen hurtigt, men den lod sig ikke slippe, en sand pageturner.
Læseren møder mange forskellige mennesker, og hver især bliver en brødkrumme som læseren slavisk følger/navigerer efter. 0g mange gange synes man at have gennemskuet plottet, personerne og hele scenariet passer, men så er det alligevel ikke rigtigt! Det er vidunderligt.
Kapitlerne er korte og detaljerige. Hele fortællingen foregår over 5 dage, med tilbageblik til 80’erne. Det er fra breve som Esther læser, breve Magrethe Dybris har skrevet og omhandler hendes børn og livet på Bornholm.
Det hele er meget intenst. Bag plottet kæmper alle personerne i bogen med de store emner i livet, kærligheden, sorgen, frustration og bekymring for fremtiden. Jeg var så optaget at jeg bliver virkelig overrasket da jeg første gang støder på titlen på bogen Isola første gang på side 259, hvilket selvfølgelig er meningen.
Jeg havde fulgt mange “brødkrummer” og regnet plottet ud mange gange, inden bogens slutning, hvor jeg alligevel bliver overrasket over udfaldet.

Nu må jeg have læst de bøger jeg mangler i serien.
4 1/2 krimi ⭐️ af 5 mulige.

2 års fødselsdag på Insta.

Da nu min lille instaprofil fylder 2 år er det jo på tide at jeg fortæller lidt om mig, som i mig selv, helt personligt.
Det kunne blive en masse kedeligt som jeg er hustru, mor, udd. pæd, havde en frygtelig depression for år tilbage som jeg stadig slås med – men det er jo temmelig almindeligt. Så nej, I kommer med længere ind.

Og det er så nu I skal stoppe – hvis ikke jeg skal invadere jeres hverdag. For det jeg kommer til at fortælle Jer vil I huske ( noget af ). Vi er nemlig ude af gråzonen, det almindelige og måske lidt beige, ikke det nogensinde har været mit mål at komme der til, og meget af det vil jeg virkelige gerne undvære. Nu er I advaret!
Hverdagsproblemer.

1 Tandbørstning.
Jeg børster tænder som alle andre og er god til det, ifølge tandlægen. Problemet er ( dagligt ) at jeg kommer så langt tilbage, som ned mod svælget, at jeg skal kaste op! Og har man først en gang aktiveret opkast-refleksen er det et mareridt at fortsætte. Så ofte, som i hver dag, kan man høre mig børste tænder, mere behøver jeg vist ikke skrive, resten kan I selv forestille Jer. 🙄

2 At tage piller.
Da min bror og jeg fik piller som børn fik vi dem knust mellem 2 skeer, tilsat vand og lidt sukker. Det var forholdsvis let at sluge det sukkerstads den gang. Siden er det gået radikalt ned ad bakke.
Lad mig lige sige at jeg ikke tager piller på daglig basis, heldigvis.
I dag kan jeg ikke sluge piller, som i overhovedet ikke. Alle piller bliver tygget – og ja, jeg har hørt hvor frygtelig en handling det er! Det er bare helt umuligt, og gæt engang hvilken lyd det forårsager? Det minder forbløffende meget om den lyd jeg fremtryller når jeg børster tænder!
Jeg har hørt alle gode råd og jeg lytter, men med 1000 års erfaring ( næsten ) ved jeg intet virker.
Et af de råd som jeg ofte hører er “Du skal bare gemme den i lidt yoghurt så går det meget lettere.” NEJ!!! Jeg ved jo den er der, og så hurtigt glemmer jeg jo ikke. Virker det virkelig for nogen????
Folk kan også finde på at spørge “Hvorfor kan du ikke sluge piller?” Svaret er vel hysteri, men det siger man jo ikke. Engang svarede jeg helt alvorlig, at jeg er født med et unaturlig smalt svælg. (‘Hvilket jeg synes var mega morsomt, fordi jeg er tyk ). Vedkommende troede på det, hvilket jo gjorde det endnu sjovere for mig. Men jeg skyndte mig at sige det var løgn og svarede så, at det bare er umuligt. Men det er altid godt med et underholdende svar!!!

3 Lyde.
Mange mennesker har problemer med forskellige slags lyde. F.eks. Gaffel der trækkes over en tallerken, negle på en tavle, tænderskæren, flamingo mod flamingo m.m. Men intet af ovenstående påvirker mig. Det eneste der virkelig rammer en nerve hos mig er når folk nyser, frygtelig lyd!!! Og jeg er SÅ heldig at være gift med en af dem som nyser i serier ( minimum 3 gange ) 😫 JEG KAN BARE IKKE SNUPPE DEN LYD!
Og så tænker I om ikke jeg selv nyser? Jo, jeg nyser, men jeg kvæler mine nys. Kan ikke helt forklare det, men det handler om at lukke af nede i svælget. Eneste lyd der så kommer er et lille “gnæk”. Og igen, er det en frygtelig ting af gøre – ( hører jeg ofte ). Øjnene kan poppe ud, man kan springe en trommehinde m.m. Hvilket må være skrøner, for det er aldrig sket for mig.
Folk skal bare stoppe med at nyse, og især i serier!!! Ihvertfald når jeg kan høre det.

4 Lækkerier.
Som næsten alle andre har jeg en veludviklet sød tand ( overfor alt det som kan komme ned gennem mit unaturlige smalle svælg! 😂 ) og er glad for de “ting” som er af virkelig god kvalitet. Men ærligt, bare mellem os, så elsker jeg citronmåne, ja den fra Dancake. Den som udelukkende består af kemi, med kemi, med e-numre og måske naturidentiske stoffer. Lidt pinligt, men sandt. Og det stopper ikke her. Kender I Icekonfect, det man kan købe til jul og gerne i Aldi og Lidl. Det ligner chokolade, men har nok aldrig set skyggen af chokolade! ( koster ca 8 kr. for en hel pose )
Kommer man dem i køleskabet og lader dem blive kolde er de bare helt fantastiske ❤️ Det irriterer mig kun at man ofte får snask på fingerne, men det er stadig et hit.
Det jeg forsvarer det med er, at den slags kage og snacks som kun indeholder kunstige ting, må virke super konserverende og vil holde mig ung unaturlig længe!

5 Kniv og gaffel.
Jeg spiser alt med kniv og gaffel ( ikke suppe eller lign. ) også kage. De har set underlig på mig når jeg har bedt om kniv og gaffel på Lagkagehuset, når jeg har bestilt en træstamme.

6 En larmende lussing.
For år tilbage, da vores datter var 6 -7 år ( i dag er hun 22 år ) holdt vi nogle år i træk ferie i Alsace. Lækkert sted med masser af underholdning for hele familien.
I en lille by Kintzheim er der et ørneopdræt og show i en gammel borgruin og det er et skønt sted vi elskede at komme.
Til showet sidder alle gæster i en stor cirkel foran en lav borgmur. Og de fantastiske falkonerer sender rovfugle og store ørne ud over muren og ud over gæsterne. Alle får besked på ikke at række ud efter fuglene når de sendes afsted og lander hos falkonererne igen. Og flere år i træk var vi så heldige at en bestemt falkoner havde fundet ud af, at det var godt at sende og modtage ørnene igen, lige bag vores datter som sad mellem min mand og mig. ( hun sad helt stille, hænderne i skødet, var stille og dukkede sig når ørnene kom flyvende lavt 👍 )
Da turen kom til en hvidhovedet amerikansk havørn stod falkoneren atter bag min datter som var helt fortryllet, præcis som sin mor.
Falkonereren løfter armen og fuglen er afsted. Lige da den kommer forbi mig, på min datters side, hører jeg en voldsomt høj lyd lige ved mit øre, en mellemting mellem et højt klap og et knips. Straks tror jeg at ørnen har ramt min datter og jeg stirrer på hende, godt på vej ind i mor-panik.
Ganske kort forstummer alt lyd, og alle kigger på mig og min datter har store tårer i øjnene. Falkonereren lægger en hånd på min skulder og spørger om jeg er ok. Jeg er helt forvirret og irriteret for DET HANDLER JO IKKE OM MIG!
Min datter sidder der og græder næsten, og da jeg har sundet mig, meget kort, husker jeg en hel svag berøring på min kind, næsten som en brise da ørnen fløj afsted. Og det viser sig at en af de kortere fjer, tæt på ørnens krop, inderst på vingen havde ramt min kind. VILDT!!!
Jeg tager min datter i hånden, griner og hvisker at jeg har fået den bedste souvenirer EVER, en lussing, tænk at få en lussing af en stor og vildt smuk ørn. Hun lyser op og griner med mig. En historie vi stadig snakker om.
Og ja, jeg glemte af dukke mig. Men de store fugle, rovfugle og ørne er så fascinerende at jeg var fortryllet.

7 Højre-venstre forvirret.
Jeg er en af dem! Jeg er ret stabil i rum-retning håndtering, men højre og venstre begreberne er total umulig at få kørt i hjernen. Det sekund nogen nævner højre eller venstre skal jeg tænke mig om – ofte er jeg nødt til at løfte højre arm en smule for at kende forskel.
Kan man være højre-venstre blind, så må det være det som er galt med mig.

8 Elefantpasser.
Jeg er vokset op i en familie hvor vi talte om alt. Så mit barndomshjem var “elefantfri” zone. Der var intet fejet ind under gulvtæppet, og alt blev kommenteret.
Det var sådan jeg mødte verden som teenager/voksen, hvilket gav mig mange problemer. Stødte jeg på “elefanter” spurgte jeg “hvad, hvorfor og hvordan?” Gæt hvordan det gik?
Det havde ALDRIG til hensigt af være ondsindet, men bare min kroniske nysgerrighed når noget var skævt eller aparte, for mig!
F.eks.
Da jeg var 23 år fik jeg en rejse til Venedig af min mand. Det var før de billige rejseselskaber! Vi skulle fra Billund til Bruxelles og videre til Venedig. Og hjemturen var så modsat.
På hjemturen i det lille fly fra Bruxelles til Billund kommer vi til at sidde overfor to damer omkring de 50 år. Og kvinden som sidder ud mod gangen klamrer sig til sædet foran, som var frit. Hun holder godt fat og ser utilpas ud, og jeg synes det er total mærkelig og ulogisk! Så jeg rækker ind over min mand og siger til kvinden “Altså hvis flyet styrter ned, kan du være sikker på at sædet foran dig OGSÅ falder ned”. Igen, jeg peger på elefanten og kommenterer.
Gæt selv hvordan det blev taget imod, jeg var en total idiot! Men igen aldrig for at være ond.
Efter snart 30 år med min svigerfamilie har jeg næsten lært det, MAN PEGER IKKE PÅ ELEFANTERNE!!! Og læremesteren er min svigermor. Hver gang jeg i de 30 år har kommenteret noget eller spurgt hvorfor til noget som DE ikke ville tale om, har min svigermor hver gang sagt, med lidt for skinger stemme “Er der nogen som vil have mere te, eller noget andet? Og det er min kodeord ( sætning ). Nu er jeg igen kommet for tæt på!
Min svigermor er sød og har faktisk humor, dog ofte ufrivilligt. Men hun spørger stadig om vi skal have mere te, indimellem. ( takket være mig! )
Og nu som 49 årig, peger jeg meget sjældent. Men jeg kan stadig komme til at smile bredt, når jeg til tider skal bestige “bjerge” når jeg skal krydse et gulvtæppe som gemmer på for mange elefanter.

9 Det værste dyr i den danske natur.
Jeg er ikke bange for ( hysterisk ) når det kommer til slanger, edderkopper, stankelben, bier eller andet i den afdeling.
Der er dog et dyr som kan tage pippet fra mig.
Vi har et drivhus som er fyldt med grønsager, hyggekrog, krydderurter og et plantehjørne ( bord ) hvor jeg tilser og ompotter stueplanter. Jeg har mange forskellige slags jord, bark og lecakugler, og alt står i poser under bordet. Jeg arbejder altid uden handsker, hvilket er en vanesag.
En lørdag for længe siden skulle en stueplante i en ny potte. Jeg hiver posen med pottemuld ud under bordet og stikker hånden ned i og tager en håndfuld jord op, troede jeg. For der i min hånd sad en stor væmmelig tudse, jeg troede jeg skulle dø, mit hjerte satte farten op og jeg svedte som en maratonløber. Jeg fik, på mirakuløs vis, tudsen tilbage i posen med jord før jeg løb om på den anden side af huset, hvor min mand fik øje på mig. Jeg stod og hev efter vejret ude på græsplænen. ( døden nær!!! ) Og gemalen kom løbende ud og spurgte om jeg havde fået det dårligt? For jeg så skidt ud. Jeg fik forklaret hvad der var sket og nægtede at gå ind i drivhuset igen!
Efter en kort hysterisk samtale spurgte han hvor tudsen var nu, hvor jeg havde smidt den?
Og her må jeg bare sige at jeg jo ikke er ond. Kunne da aldrig finde på at SMIDE det stakkels dyr, den kan jo ikke gøre for jeg er lettere hysterisk, og den er væmmelig! Så den var komme sikkert tilbage på “plads”.
Hader tudser!!! Min mand har nu sørget for at alt mit jord har fået spande med låg. Om det er for at redde mig eller tudserne er ikke til at vide.

10 Altid skurken.
Som snart gammel pædagog er jeg blevet kaldt det meste. Og med en datter som hurtigt i livet “fangede” humor, blev det sjovt at være mor.
Hun, min datter, kaldte mig Cruella de Ville, og jeg var hverken hvidhåret eller tynd, den gang. Og ret hurtigt blev jeg, hvis nok selv indført, Ursula den onde havheks. Jeg har også været Yzma ( den onde heks fra Cusco ) Det eneste jeg stadig har tilfælles med Yzma er de lange øjenvipper. Og til tider har unge mennesker omtalt mig som “en af slænget”.
Det har affødt harme hos kollegaer, på mine vegne. ( tænk jeg ville finde mig i det! )
Men ærligt, hvem gider være en af de gode, som altid er sød, taler korrekt, ikke griner for højt, har kedelig humor, være VOKSEN, IKKE mig. Det var en ære at være “Ond” og fri for regler. My style.
Jeg kan stadig ikke være “pæn”, min mund, store armbevægelser og humor kommer altid i vejen!!!

Så nu ved I noget om mig. Og jeg beklager, hvis jeg for fremtiden kommer med Jer på badeværelset når I børster tænder eller er tvunget til at SLUGE en pille, eller husker mig når I passerer den “syntet-gule”citronmåne i Bilka eller Netto. 😂

Ps. Jeg ville gerne have fortalt Jer om Organ-poker og Familie-poker men det bliver en anden gang. Men begge er fantastiske spil og total grineren. 👍

Alias Anneke

Titel : Alias Anneke
Forfatter : Louise Roholte
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Den ranglede mand er klædt i en blomstret hybrid mellem shorts og nederdel, og han har en kort, neongrøn top på med stjerner og en pink enhjørning. Anneke gnider sig irriteret i øjet, da hun får noget i det, og hun bruger det andet i stedet.
“I know you feel me now, I know you hear me loud, I scream it loud and proud, Missy gon’ blow it down”, rapper han dæmpet. “People gon’ play me now, in and outta town, ‘cuz I’m the best around, with this crazy style.”


Anneke er single og hendes sidste forhold ligger flere år tilbage, men hun tænker stadig på David, som manden hedder. Hun bor på en forholdvis stille vej, desværre med en meget nysgerrig nabo, Jimmi, så gør alt hvad han kan for at kommer tættere på hende. Og genboerne er et par irriterende ældre mennesker, og Anneke omtaler gerne manden som “pornokongen”.
Hun nærmere sig de 40 med hastige skridt og hendes mor er særdeles bekymret for hende. Hendes søster er gift og har to drenge. Anneke bliver tit “tvunget” til at passe sine nevøer. Hun har jo ikke noget liv, mener søsteren.
Anneke er forfatter og har forsørget sig selv siden hun var 25. Og ja, hun har sig selv og sit kat, som hun har arvet af sin søster. Katten bor hos hende på andet år, Anneke kalder det stadig “tålt ophold” indtil hun finder på noget andet. Hun trives med at være selv, det meste af tiden. Hendes familie synes til gengæld hun burde gøre NOGET. At sidde hjemme og skrive kærlighedshistorier er ikke et liv. Hun skriver faktisk meget mere end det, men det ved de ikke.
Anneke bliver skubbet, mere eller mindre ufrivilligt, ud i livet da hendes nabo dør, og til sin store overraskelse opdager at han har fortalt alle at de havde et forhold.

“Alias Anneke” er en moderne humoristisk kærlighedshistorie eller en rigtig dansk feel good roman.
Anneke er så dansk som man kan blive og hun ønsker sig kærligheden, men vil ikke helt opgive alene-heden som hun trives i, og skal hun mødes med nogen, så skal det ikke være på hendes territorie.
Anneke er så velbeskrevet at man uden problemer kan genkende hende, hendes sind og de kvinder hun møder som er hendes diametrale modsætninger. Hun er en almindelig kvinde som har valgt en lidt anderledes karriere, anderledes end et 8 -16 job.
Bogen er ukompliceret og siderne vender sig selv. Bogen er tidstypisk, her er selviscenesættelse, youtube, og bloggerliv. Og er du anderledes har du behov for hjælp. Anneke orker ikke det liv.
Man tager Anneke til sig, meget hurtigt.

Vi kender hende fordi hun er glimt af os selv, veninden, familien eller naboens datter. Og måske, hvis vi skal være ærlige er vi også søsteren eller moderen. Humoren ligger i genkendelsen af Anneke og hendes vaner og oplevelser.

Forfatteren har skrevet en vellykket dansk feelgood roman som både er til datteren, moderen eller veninden.
Og tak til forfatteren for en underholdende læseoplevelse.

4 ⭐️ af 5 mulige.

Fortidens port

Titel : Fortidens port
Forfatter : Trine Appel
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Fortidens port” er første bind i Ildfuglen serien.

Fra bogen.

“Mark gravende stønnende videre. Han tænker, at graven er nødt til at være så dyb, at der ikke er et dyr, der graver den op igen. KLONK. Marks lineal rammer noget hårdt og knækker midt over. Idet han stikker hånden ned i hullet, rammer hans fingre noget … Ziiiinnngggg! Han vælter bagover, mens det elektriske stød vandrer fra fingerne, op ad armen til brystet. Da det når hjertet, hører han en stemme tæt ved sit øre … en stemme, der synger Eiliun … Eiliuuuum …

De fem søskende er flyttet til Lolland sammen med deres forældre. Moderen er syg af en depression, ligger meget i sengen og er voldsom overvægtig. Faderen kører nu som langturschauffør og er opfinder i sin fritid, som er alt den tid han er hjemme. Familien er flyttet nogle gange nu, men det har ikke altid været sådan.
De 5 søskende består af to piger som også er de ældste. Tanja og Vicki, så er der tvillingeparret på snart 14 år, Ivan og Mark som overhoved ikke ligner hinanden, og til sidst er der lille Dan på 5, som er fuldstændig ustyrlig.
Nu bor de altså på Lolland og skal starte på en ny skole IGEN.
Familien er, med undtagelsen af faderen, optaget af fylgjedyr. Fylgjedyr er et dyr som et menneske får “tildelt” og det vil beskytte sit menneske.
Inden de 5 søskende kommer på plads i det nye samfund og nye skole er de blevet viklet ind i den gamle mordgåde om mordet på Erik Klipping i 1286 og Ivan forsvinder. De får heldigvis hjælp af Erik klippings mor, Margrethe, til at lede efter både Erik og Ivan.

“Fortidens port” er en fantasyroman som forgår i udkantsdanmark. Der er noget socialrealistisk over stedet, familien og hele situationen omkring, hvorfor de er endt der.

Den socialt belastede familie er så realistisk beskrevet. En mere eller mindre fraværende far, en syg mor, som ikke orker ret meget og 5 børn som er blevet dygtige til at passe på hinanden og familien.
Vi oplever fortællingen gennem børnenes øjne og det er ikke kedeligt. Det er danmarkshistorie, pakket ind i krimi og fantasy. Læseren kommer med på rundtur på Lolland og i et Middelaldercenter, og oplever hvordan man levede og tjente penge i middelalderen.
Jeg er begejstret for de 5 børn, især lille Dan som er en charmerende “umulius”, det og et skønt og dragende plot giver bogen styrke. Jeg følte mig hensat til min barndom, skolebiblioteket og timerne hvor man kunne leve sig ind i en fantastisk bog og føle man var med.

Det er kun første bog i serien og jeg glæder mig, trods jeg ikke længere er barn, til at få at vide hvordan det kommer til at gå med familien, opklaringen af det mystiske som nu er lukket ud i vores verden, og får Erik Klippings mor fat på Erik.

En ny spændende fantasy serie har set dagens lys.
Og med Danmarkshistorie som omdrejningspunkt er der også masser af interessant “læring” de unge læsere får som bonus.

4 ⭐️ af 5 mulige.

Nakanos genbrugsbutik

Titel : Nakanos genbrugsbutik
Forfatter : Hiromi Kawakami
Forlag : Politiken
Udgivelsesår : 2005. På dansk i 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

( et postkort )
“Bare ganske kort. Jeg er i Sapporo nu. Jeg har spist ramen. Og Djengis Khan-gryde med fårekød. Ishii havde andre planer, så jeg er strandet i Sapporo indtil i overmorgen. Hokkaido er en udstrakt ø, og ligesom en stor kvinde er den svær at overskue. Ha’ det godt, allesammen. Haruo Nakano”

Scenen er sat i Nakanos genbrugsbutik. Her møder vi de 4 hovedpersoner, ejeren Haruo Nakano, Haruos søster frøken Masayo, den yngre mandlige ansat Takeo og den unge kvindelige medhjælper Hitomi.
Butikken ligger midt i Tokyo og har åbent fra tidlig til sent.
De 4 hovedpersoner er meget forskellige. Hr. Nakano er meget excentrisk og synes at bebo et univers for sig selv. Han er i gang med sit 3. ægteskab og har en til to elskerinder ved siden af. Han er distræt og starter gerne sætninger med “men altså”, han forklarer sig med at han også fører samtaler i hovedet.
Frøken Masayo er mere ligetil. Hun er “kunstner” og udstiller. Hun har et godt tag på sin bror og hvad der ellers foregår i butikken, hun er ikke ansat, men kommer ofte og vikarierer for Hr. Nakano når han er ude. Hun er 50 år og synes alderen er lidt problematisk.
Takeo er en meget stille mand som ofte bare gør hvad han får besked på og han forsvinder ofte når han er færdig med dagens sidste opgaver.
Hitomi er ung og kvinde. Hun har det svært med sociale spilleregler og føler sig forkert, men trives dog med de andre 3.
Vi følger livet, hverdagen og timerne i butikken. Selvom det på overfladen ser ud som livet med almindelig japansk “etikette”, så foregår der meget mere mellem de 4.
Hr. Nakano kommer med upassende udtalelser, frøken Masayo fortæller om sin kæreste og Hitomi forelsker sig i Takeo.
Bogen foregår i det nære, tæt på og alle de almindelige små ting bliver store.

Der er noget fint og skrøbeligt over “Nakanos genbrugsbutik”, bogen flyder som en blid brise forbi øjnene. Men tag ikke fejl; det er store emner som relationer og kærlighed som fylder og flyder ud af bogen.
De 4 personer er meget mere end “kollegaer”. De passer på hinanden, spiser ofte sammen og spørger ind til hinanden, selvom det indimellem bliver virkelig kejtet og lettere upassende. Butikken bliver et lille nærværende univers i en stor verden. Og sammen med de mange ting som “rejser” gennem butikken har de 4 personer skabt sig et “save haven”.

Bogen er yderst sanselig. Der er farverne, duftene, overfladerne, stemninger, støvet, de menneskelige indviklinger og “udviklingerne”
Den mangler ( måske ) et decideret klimaks, men bogen bliver ikke kedelig eller langtrukken af den grund.
Det er bestemt ikke kedeligt, jeg har moret mig højlydt over bogen og samtidig blevet ramt i hjertet af de 4 personer.
Bogen er inddelt i kapitler som hver især har navnet på et “tema” som dækker over de enkelte kapitler.
Jeg faldt for alle personer, måske mest for den excentriske og til tider virkelig upassende, men stadig chamerende Hr. Nakano.

4 1/2 ⭐️ af 5 mulige.