Flod

Titel : Flod

Forfatter : Ulrik Lauritzen

Forlag : Brændpunkt

Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Fra bogen.

“Med ét lyste hun på Karls ansigt. Alle muskler spændte sig, og i et øjebliks uvirkelige stilhed stoppede hun med at trække vejret. Hun stod stille, fastfrosset til sandet. Et jag af frygt vækkede hendes sanser. Gik hun nærmere, ville havet tage hende. Hun råbte til ham igen, men støjen kvalte hendes ord. Vandet krøb langsomt op ad pælen og dækkede mere og mere af Karls krop.
Bevægede han den ene arm, eller var det stormen. Hun lod lyset glide frem og tilbage og håbede at finde tegn på, at han stadig var i live.”

Scenen er sat i 1976 på Rømø.
Det lille samfund på Rømø bliver rystet da der er begået et mord. Den myrdede er en Karl Seibech som har levet et stille liv på øen, siden han blev tilbageholdt efter Anden Verdenskrig.
Karl bliver fundet af en af kvinderne på øen – Ellen – som anmelder mordet. Kriminalkommissær Kristian Hansen fra Tønder bliver sat på sagen sammen med Louisa Moritz – socialpsykolog fra Berlin – som har sin egen tilknytning til Rømø, hvor hun holdt ferie som barn.
De to sættes på sagen som er mere omfattende end først antaget. Den afdøde har nogle særlige tatoveringer som knytter ham til højreekstremisterne i Tyskland.
Det lille samfund husker Louisa og det faktum at hun er jøde. Så hun har ikke kun en sag der skal løses, men hun har også sin egen historie imod sig. Mordet trækker spor tilbage i tiden – til andre mord som er begået tidligere – et knoglefund fra flere mennesker ryster øens beboere yderligere. Øboerne er ikke interesserede i at tale og forsøger at modarbejde. Samtidig med at sagen spidser til er der stormvarsel – en stormflod giver alvorlige konsekvenser, både for øboerne, turisterne og dem som skal nå frem til Rømø inden man lukker dæmningen. En mand skal frem, men ikke for at hjælpe.
“Flod” er en hæsblæsende krimi med action, mord, konspirationsteorier, familiehemmeligheder og hemmeligheder gemt og hengemt i tiden efter Anden Verdenskrig og, i særdeleshed, om sammenhold og tilgivelse.

Jeg er sjældent begejstret eller interesseret i historier omhandlende Anden Verdenskrig, men denne krimi fangede alligevel interesse og hold mig fanget.

Vi er langt ude vestpå – på en lille ø i Vadehavet – hvor samfundet helst passer sig selv og i særlige tilfælde hinanden. Man er ikke interesseret i at omverden skal blande sig. Ø-samfundet, havet og tiden er så fint beskrevet og hele handlingen er baseret på virkelige personer og hændelser, velkrydret med fiction og rygter.
Historien går hurtigt og stormflodsvarslet hænger som en tikkende bombe – næsten fra start. De gode og de onde er til tider svære at skelne, hvilket kun bidrager til øget spænding i bogen.
Det er en page-turner som hele tiden tager en ny drejning, der er en ny udvikling, en ny personskildring samtidig med at uret tikker og man må afskære øen fra resten af landet fordi stormfloden kommer nærmere.
Bogen er hurtigt læst – desværre, men heldigvis første bog i en krimitriologi. Jeg kunne godt have brugt flere sider. Der var lige et par sider med personbeskrivelser ( bi-personer ) som forvirrede mig, men det faldt på plads.

Forfatter Ulrik Lauritzen er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.

4 1/2 krimi⭐️ af 5 mulige.

De for altid rejsende

Titel : De for altid rejsende
Forfatter : Jonatan Tylsgaard Larsen
Forlag : Byens forlag
Udgivelsesår 2020

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

Fra bogen.
Penge er opsamlet tid, andres tid, overført til sedler, og videregivet til mig. Jeg har ikke gjort mig fortjent til dem. Jeg skal bare finde en, som er værdig til dem. Hvad hun gør med dem, er hendes sag.
Og hun er værdig?
Mere værdig end de fleste, jeg har mødt. Da jeg så hende var det, som om hun skinnede. Hun er sin egen.
Jo, det tør siges.
Vi er alle mærkelige, Leon. Men hun er det på en stærk og dragende måde. Hun ejer sig selv. Hun bærer sig selv med en styrke, som jeg ville ønske jeg selv havde.”


For tyve år siden var Emma og Clara på ferie i Spanien – Clara forlader Emma som rejser alene hjem til Danmark og aldrig kommer sig over tabet af veninden.
Alex er en stor lovende pianist i USA, som bliver snydt for en kæmpe mulighed og som nu kæmper med skyld og mod en sygdom som langsomt ødelægger ham. Han skal finde en værdig arving og rejser jorden rundt for at finde den rette.
Emma er i nutiden blevet psykolog og efterspørges af en patient med hukommelsestab. Emma og den ukendte Jack Jackson har en lang samtale indtil Emma pludselig kollapser.
Noget er sket i den samtale og efter lidt tid beslutter Emma sig for at bryde op fra sit liv – sælge alt og rejse – først til Wien og senere Madrid. Noget lagret i hendes hukommelse vil frem og rejsen skal hjælpe hende.

“De for altid rejsende” er overdrysset med magisk realisme, hvilket bagsiden også gør opmærksom på. Det er godt at huske mens man læser.

Jeg kæmpede med at finde en “rytme” i begyndelsen af bogen. Jeg lagde den fra mig mange gange og tog den op igen mange gange – og måtte hver gang bladre en side tilbage for at indfange handlingen igen. Men pludselig fandt jeg rytmen og mønstret i handlingen blev klart.
Tiden i bogen er flydende, det samme gælder handlingen og indimellem lader forfatteren en karakters tanker bliver til erindring hos en anden og senere ord hos en tredie.
Læseren skal være opmærksom. Da jeg endeligt fangede “tonen” blev det genialt. Det flydende, bevægelsen og historien bliver på en måde en ubrydelig cirkel – for nogle af karaktererne en forbandelse som indfanger sit bytte. Alle jager noget, lykken, sjælefred eller afklaring, men forbandelsen er der, hele tiden. Kun en gang i bogen manifesterer forbandelsen sig fysisk ( et godt påfund fra forfatteren ).

Uden at spoile noget kan jeg sige at bogen ender – og den slutter med fuld stop og stilstand.

Jeg er begejstret. For bogen og for plottet, hvis man kan kalde noget i bogen for et egentligt plot. På intet tidspunkt blev den flydende tid og handling for meget eller for kompleks. Bogen er en pageturner – også selvom jeg kæmpede lidt i begyndelsen. Og mange gange undervejs måtte jeg smile – ikke fordi handlingen er sjov eller humoristisk – men fordi man som læser på en måde samler et kompliceret puslespil eller løser en gåde – og det er sjovt når endnu en lille hemmelighed regnes ud.

Jeg vil anbefale at man kaster sig over bogen og lader den udfolde sig.
Jeg har tidligere læst magisk realisme, men kun fra sydamerikanske forfattere.

Forfatter Jonatan Tylsgaard Larsen har flere bøger i sit forfatterskab.
4 1/2 ⭐️ af 5 mulige

Bubu fra Montparnasse

Titel : Bubu fra Montparnasse
Forfatter : Charles-Louis Philippe
Forlag : Sort Kat
Udgivelsesår : 2021 – udgivet første gang 1901

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.
“Tiden gik. To år fløj afsted, og med dem Maurices fem tusind francs. Bores skæbne bliver ikke beseglet på en enkelt dag, når vores fem tusind francs efter to års samliv er brugt op: Det sker gradvis og hen ad vejen, i kraft af vores handlinger og de mennesker, vi omgås. Berthe havde længe vidst, at de, der bliver offentlige piger, bare gør som alle andre. Maurice ville hellere have indrettet sig på en anden måde, men han resignerede og var faktisk ikke specielt ulykkelig. Godt nok følte han ejerskab, men lidt på samme måde som en boligejer, der lejer fast ejendom ud. Berthe strittede ikke imod, da Maurice en aften sagde: Hør engang, hvis nogen kommer med frække tilbud, når du er på vej hjem, så bare gå med dem. Vi kan godt bruge pengene.”


“Bubu fra Montparnasse” foregår i Paris i begyndelsen af 1900 tallet hos dem på den laveste rangstige, nemlig de prostituerede, alfonserne, de fattige som kommer til Paris med store drømme m.m.
Maurice Bélu er opvokset i Plaisance-kvarteret, hvor hans mor har en lille butik. Han arver på et tidspunkt fem tusind francs efter sin far, får sig en sød ung kæreste og flytter sammen med hende på et lille hotel i Rue de l’Ouest.
Maurice er livsnyder – penge og en kvinde – så er livet godt. Lille smukke Berthe må opgive sin læreplads som blomsterpige og blive prostitueret da Maurices arv slipper op. Det er ikke med sorg i sindet – det er bare sådan livet er.
En aften møder Berthe den unge Pierre Hardy som er kommet til Paris som kontorist. Han falder pladask for den lille Berthe og kurtiserer hende, selvom han ved hun er prostitueret.
Livet for de fattige leves på Boulevard Sébastopol under de elektriske buelamper. Overfladen er poleret, men under den er det hårdt arbejde for de fattige, de prostituerede, de som lever fra hånd til mund.
Maurice er småkriminel og slå fra tid til anden Berthe. Berthe får syfilis og beskylder Pierre og hun kommer på hospitalet mens Maurice kommer i fængsel.
Intet er usædvanligt, for sådan er livet for de fattige på gaden i Paris.

Læseren træder ind i en tidslomme i Paris og på den 125 sider korte bog får man en overvældende sanselig oplevelse af en lille gruppe af unge mennesker i datidens Paris.
Selvom titlen er “Bubu fra Montparnasse” kunne den lige så godt have haft titlen “Berthe fra Boulevard Sebástopol”. Vi oplever livet med og gennem Berthe som er meget bevidst om sit liv og drømme. Hun ved hvad hun gør og kæmper for at overleve, fysisk og mentalt.
Hun ved at hendes historier er drømme og løgne, men hun beder sine venner om at lytte alligevel og drømme med hende.

Bogen var hurtig læst og den maler ikke et romantisk eller for den sags skyld sørgeligt billede af karaktererne. Den synes derimod at være forfatterens nøgterne syn på personer og begivenheder.
Bogen skulle efter sigende bygge på forfatterens egen historie, møde og forhold til den prostituerede Maria, da han som ganske ung flytter fra landet og ind til Paris.

I forordet af T.S. Eliot skriver han “Uden sammenligning i øvrigt står Bubu som indbegrebet af Paris, på samme måde som nogle af Dickens’ romaner står som indbegrebet af London.”

Jeg faldt pladask for “Bubu fra Montparnasse og den vil blive læst igen.
4 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

De store stjerners tid.

Titel : De store stjerners tid.
Forfatter : Finn Wiedemann
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Fra bogen.
“Når magien var gået ud af alt det, vi tidligere havde brugt timer på i hinandens selskab, så var det ikke mindst fordi, vi havde fået nye interesser. Piger og musik i nævnte rækkefølge. Ikke fordi der var nogen af os, der havde særlig erfaring med det første, men vi anså det for overvejende sandsynligt, at det snart blev tilfældet. Det var et spørgsmål om timer, dage, i værste fald uger eller måneder.
Jo længere tid vi ventede, desto mere optog det os. Især Torben. Vi sammenlignede pigernes fordele og ulemper, skrev top ti lister hver uge, hvor pigerne henholdsvis kunne rykke op og ned, og hvor nye piger blev testet. Toptilisten og dens placeringer blev højtideligt markeret af en lille jingle.”


Det er begyndelsen på sommeren 1975, de unge mennesker er færdige med de skriftlige eksamener i skolen og venter på at få de mundtlige overstået.
Torben og Jan planlægger møjsommeligt hvilke piger det skal scores ( Mette og Marianne ) til en fest hos Marianne. Toben har lavet et kassettebånd med nøje udvalgt musik og de har planlagt at komme tilpas for sent!
Mariannes forældre ‘kærlighedskarusellen’ og sømanden var ikke hjemme og de to unge mænd får fat i pigerne.
Alt går fint indtil en dag Jan og Mette går tur med Ralf ( Jan’s hund ) og de finder et lig i skoven. En arm stikker op af jorden hvorpå der står Tove. Tove er Mariannes mor, så det går op for de unge mennesker at liget de har fundet er sømanden.
Ungdommens sorgløshed bliver rystet og verden ændrer karakter.

Mordet optager især drengene og de gør deres for at løse mordgåden. Marianne og hendes mor -kærlighedskarusellen – forandrer sig. Sommeren ankommer med høje varme grader. Den første kærlighed er skrøbelig og skoleklassen spredes for alle vinde. Nogle skal videre på gymnasiet og andre andet steds.
Hvor længe kan man holde fast i det man inderligt ønskede sig – den gang livet var enkelt – nu hvor alle forandrer sig, vokser og får et større udsyn mod verdenen.
Bogen er underholdende da vi støder på de to drenge Jan og Torben første gang – forfatteren åbner et vindue indtil et typisk ungdomssind, ca 16 år, i 1975.
Det blev ikke vildere end at spille LP’er over på kassettebånd, spille guitar og snakke om piger. Tiden var sorgløs og verden tilhørte de unge. Midt i denne sorgløse og vidunderlige boble, de unge levede i, bliver der begået et mord og et nært familiemedlem bliver syg.

Læseren kigger ind i en forunderlig verden som langsomt ændrer sig og man er draget. Karaktererne er genkendelige og simple. Ikke naive simple – men skarpe og tydelige, så tydelige at de næsten alene kunne fremmale et 1975 samfund som vi husker det, eller ihvertfald forstiller os det.
Plottet er ikke gennemskuet før i slutningen af bogen og faktisk genialt.

Bogen starter i nutiden med at Mette ringer til Jan og fortæller at hendes far ligger for døden og han gerne vil se dem. Jan smider hvad han har i hænderne og kører mod Odense for at møde Mette og tage på sygehuset.
“De store stjerners tid” er et øjeblik – et øjeblik i en bestemt gruppe unge menneskers liv. Det er en bog om hvordan verden bliver større, om familier, om stærke relationer, lidt om politik og en krimi.

En fin bog som jeg nu – er meget glad for at have læst.

Forfatteren Finn Wiedemann er uddannet Cand. Mag og har en ph.d. i kulturanalyse. Han har tidligere udgivet bøger, bl.a. Uddannelse under naturlig forandring, På kanten af ledelse, Vinterkrigen, H C Andersen-mordene ( krimi ) og Blodbøg ( krimi ) m.fl.

4 ⭐️ af 5 mulige

Den hemmelige arv

Titel : Den hemmelige arv
Forfatter : Natasha Lester
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen
“Pludselig fik hun øje på noget som nærmede sig med lynets hast; en Lancaster, stor som en elefant, på kollisionskurs direkte mod hende. Hun bandede for sig selv og rykkede styrepinden helt tilbage for at få Spitten op på halen, samtidig med hun gav fuld gas. Hun var nær ved at dukke sig, som om det ville hjælpe, da hun skrækslagen fik et glimt af den bagerste skytte i Lancasteren. De kiggede hinanden lige i øjnene. Han var ikke mere end en armslængde væk.
Hun fortsatte op i skyen, mens hun rustede sig mentalt til, at halen på det kæmpestore kampfly nok klippede undersiden af hendes fly, men Lancasteren var gudskelov gået ned, da hun instinktivt gik op. Der var ikke sket noget. Men nu var hun til gengæld fanget i skyen og kunne intet se.”


Den historiske roman bevæger sig i tre tider. England 1939, Paris 1947 og Cornwall 2012 og flettes smukt sammen af handlingen.

I 1939 møder vi Penrose familien, som bor i et lille hus smukt beliggende ud til havet i Cornwall. Vanessa Penrose er alenemor og bor sammen med sine to piger Skye og Liberty. Vanessa er spåkone og pilot. Og holder nogle interessante fester. Pigerne passer meget sig selv. Skye elsker havet, stranden og himlen, hvorimod Liberty hader det! De to piger har et anstrengt forhold til hinanden og Liberty bider, sparker og er meget udadvendt. Men Skye er overbærende overfor sin lillesøster.
En dag møder hun drengen Nicholas og de får et særligt venskab. Og Vanessa lærer både Skye og Nicholas at flyve.

Tiden går og pludselig er vi ved Anden Verdenskrig og de tre børn er blevet voksne. Nicholas er i USA og Skye kæmper for sin ret til at flyve og på den måde forsvare sit land – men hun er kvinde og må derfor kæmpe hårdere end mændene for sin plads som pilot. Skye og Liberty er på et tidspunkt gledet fra hinanden og Skye har opgivet sin søster.

I 2012 i Australien møder vi Kat, som er modekonservator, en dag får hun en opringning fra sin mormor Margaux om hun vil tage til Cornwall til et hus hun har -smukt beliggende ud til havet. Kat er skilt og har to små piger. Hun tager afsted og finder 65 usædvanlige smukke kjoler fra Dior, den ældste er fra 40’erne og så er der kjoler frem til i dag. Kat anede ikke at Margaux havde et hus i England eller hvad tilknytning hun har til Dior.
Historien er kun startet…..

Jeg sidder tilbage med følelsen af at have læst en historisk perle, hvor læseren kigger ned og zoomer ind i et øjeblik i verdenshistorien og Anden Verdenskrig, hvor kvinderne er i fokus. Natasha Lester har atter skrevet en vidunderbog om stærke kvinder.
Det er ikke en slægtsroman, men vi følger en fam. fra 1939 og frem til nu, og de prøvelser de står igennem da de kommer til at befinde sig midt i Anden Verdenskrig og hvad det gør ved dem.
Natasha Lester starter helt enkelt med et lille persongalleri, men gennem bogen væver hun stærke og smukke mennesker ind i historien – især stærke kvinder som kæmper for sig selv, hinanden og overlevelsen. At kunne overleve nogen frygteligt og leve videre.

Der er fakta og fiktion vævet tæt sammen, personer, begivenheder, og steder alt sammen så læseren er tilstede.
Bogens længde er 466 siden og ikke en side for lang. Jeg kunne have læst endnu mere og ofte kom jeg gennem kapitler med tårer i øjnene og en klump i halsen.

Bogen er uendelig smukt skrevet – selvom der er passager hvor det bliver grumt og næsten uhyggeligt – ud af tragedier vokser mennesker med en uendelig styrke til at overleve og gemme, men ikke glemme smerten.
Det er krig, mode og mennesker; alt sammen i en umådelig smuk historisk roman. Historien væves frem for øjnene af læseren og styrken bogen indeholder, når man som læseren lukker bogen, er vidunderlig.
Det hele starter med to børn på stranden i Cornwall og slutter med det smukkeste løfte i et næsten andet liv – et løfte som har samme styrke som dengang med stranden, havet og himlen som vidne – hvor verden lå for deres fødder.

Sidst i bogen er et afsnit hvor forfatteren skriver om hvordan hun fik idéen til bogen og om hvad der er fakta og fiktion gennem romanen.
Natasha Lester har udgive flere bøger og en tidligere på dansk; Den franske fotograf. Har man læst den vil man finde et lille “gæstevisit” fra en af karaktererne derfra. Jeg elsker begge bøgers historier, deres vidunderlige persongalleri og indfletning af historisk fakta. Mest af alt Natashas Lester evne til at skrive smukke og stærke romaner frem, med noget der føles om lethed. Som ved endt læsning har en styrke ud over det sædvanlige.
5 ⭐️ af 5 mulige overdrysset med kaskader af stjernestøv.

Værelse samlet af kvinder

Titel : Værelse samlet af kvinder
Forfatter : Katrine Grünfeld
Forlag : Grif
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.
Hvordan fortælle sine børn, at sorg er hulter til bulter, ingen rækker af ordnede ord, ingen hele sætninger, ingen god ro og orden, ingen rettidig omhu.”

Hovedpersonen i “Værelse fuld af kvinder” bliver skilt ( hun går ) fra sin mand og to teenagere. Hun flytter sammen med sin veninde M, som er læge og selv fraskilt et halvt år forinden. Hun – vores hovedperson – er 52 og samtidig i overgangsalderen. Sorg er ikke en lineær og fremadrettet bevægelse. Vi følger hende i et års tid sammen med M i M’s lejlighed, mens hun oplever opture og mørke nedture. Hun skal gennem sorgen og finde sig selv, være en single mor til to “typiske” teenagebørn.
M er en veninde som stiller op – hvadenten det handler om opkast, uoverskuelighed . angst eller en opmuntrende bytur.

Hovedpersonens mor “hepper” fra sidelinien og er bla. lykkelig over den endte menstruation og hendes eget liv efter skilsmissen med hovedpersonens far.
“Min kusse er våd igen og jeg er så glad for min nye bordplade i eg, bare vent”.

Året går – hovedpersonen “overlever” skilsmisse og de mange små og store sorge som er forbundet med ( kan være ) en sådan. Hun føler igen sine børn elsker hende, at hun kan se en fremtid og hun vælger at tage på en lille rejse.
Overgangsalder, en forandret krop, at være vokset fra sin mand, børnene er store med et næsten eget liv og en modig og selvvalgt skilsmisse. Alle ens tidligere veltilrettelagte roller forandres og kan man følge med. Den kvindelige psyke er blottet og læseren er med helt tæt på – i tankerne – i dialogerne og de til tider helt umulige handlinger, som ikke kan være anderledes for hovedpersonen, især mærker man kærligheden og længslen hovedpersonen har efter sine børn.

Bogens tekst er sat stramt op, næsten som digtform og suger læseren ind i bogen.
Bogen er bestemt ikke en selvhjælpsbog – en romantiseren af skilsmisse eller overgangsalder, alligevel hepper man på hovedpersonen, dog ikke som mormor!

En kvindebog – om at være indeni og udenpå i en forandret krop – om at leve, overleve og finde sig selv igen. Om at omfavne det nye og acceptere når der må rødvin, smøger, verdens bedste veninde til, veninder er heller ikke perfekte og at kunne gå i byen og føle sig som den lækreste sild.
Jeg var og er begejstret – her er alvor, upolerede kriser og humor. Jeg er ikke skilt, men faldt for hovedpersonen og M alligevel – to fantastiske og helt almindelig kvinder.
4 ⭐️ af 5 mulige.

Nordland

Titel : Nordland
Forfatter : Jan H Hansen
Forlag : Brændpunkt
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag

Fra bogen.
Danmark var vel nærmest et orgie af renhed, men samtidig kvalmende som snavs. Her mødte man retfærdighed i sin fuldkommenhed, før man igen blev stuvet bort. Så længe det hed noget pænt som normaliseringsanstalt eller genopretningslejr, var der ingen indvendinger. Danskerne undgik for alt i verden smerte og ubehag, men endte med en følelse af livløshed i en redigeret og konstrueret virkelighed, mente David.”

Katrine, som er arisk dansker forelsker sig i David, en jøde fra ghettoen. De forelsker sig og på den måde slipper David ud af ghettoen. Der holdes øje med David ( staten ). Jøderne kan indlemmes i samfundet som muselmanere – når de har bestået en test.
Katrine og David flytter sammen – på trods af Katrines families modstand. Jøder er ikke noget for Katrine, som uddanner sig til forkynder i Faderkirken.
Det unge pars første tid sammen er forelskelse, trods mod samfundet og læsning i sengen. Bøgerne er af papir og hjembragt fra det aflåste bibliotek af Katrine. Katrine er mere forelsket end David og vil gerne have et barn med David, hvilket er lovbrud da man ikke må blande den ariske race med noget “urent”.
Katrines venner anser David som noget eksotisk der bla. kan lave spændende mad.
Efter flere år og problemer mellem Katrine og David – forsvinder David. Han kæmper med sig selv, religion, staten, tiden og føler sig udenfor – ligegyldig hvad han mener eller foretager sig.

Sideløbende med historien om det unge par møder vi Søren Rathe, som arbejder for GLADIATOR SIKKERHED. Da Katrine var barn var Søren Rathe ude ved Katrines mor og installere et omfattende sikkerhedssystem – noget som i sidste ende fik alvorlige konsekvenser for Søren Rathe. GLADIATOR SIKKERHED er ikke kun for kunden – men også for dem som gerne vil vide hvad der foregår overalt i samfundet!

Efter endt læsning af “Nordland” sidder jeg tilbage med forvirring. Bogen starter med en beskrivelse af Søren Rathe og hans arbejde og her kan man allerede fornemme at verden er en anden end den vi kender. Og læseren støder første gang på ordet datapladen – senere kommer folkeskærmen og datamaten. Scenen er sat i “en forstad til en forstad, i en landsdel i udkanten af Eutopia” – hvilket her er det vi kender som Århus. Bøger af papir er sjældne og på det nærmeste forbudte. Visse bøger er forbudte som “Brave New World” af Aldous Huxley, hvorimod “1984” af George Orwell tolereres.

Danmark fremstår som et totalitært samfund med dybe rødder i nazismen. Der kører et realityshow “Stem dem hjem” der handler om flygtninge. Seerne kan på folkeskærmen se flygtninge blive skudt i flygtningebåde af Eutopias grænsepoliti. Ikke nok med at jøderne bor i ghettoer, de må heller ikke opholde sig på offentlige steder.
Helt udenfor problemerne i det post-nazistiske Danmark – af den ariske race – dukker pludselig en Sufi mester op. En blind Sufi mester med en grillbar.

Jeg kan ikke finde tiden, hvori bogen foregår. Er det lige efter Anden Verdenskrig, nutid eller fremtid. Jeg læner mig op af at det må være i en dystopisk fremtid. Forfatteren kalder selv bogen en kontrafaktisk roman – hvilket jeg kan tilslutte mig og han er bla. inspireret af Margaret Atwoods “The Handmaids Tail”, hvilket jeg også sagtens kan se.

Jeg for vild i bogen og mistede den røde tråd – hvis den er der? Karaktererne blev væk i alt snakken og det nazistiske, totalitære, ariske, samfundet og den manglende tidsfornemmelse.

Forfatter Jan H Hansen er uddannet cand. mag. i dansk og idehistorie fra Århus Universitet 2003. Han har tidligere udgivet bogen “Atomiseret ud i alting – smadreroman”

Jeg kan have misforstået bogen og dens budskab.
1 1/2 ⭐️ af 5 mulige.

Rosarium

Titel : Rosarium
Forfatter : Charlotte Weitze
Forlag : Gutkind
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

“Mennesket er verdens sidste tilkomne skabning, det står endda i Biblen. Planterne har været her så meget længere, at det ville være forkert at kalde dem dumme. Dyr og mennesker kan kun overleve, hvis de spiser noget andet, som har levet. Sådan er det ikke med planter. De kan på magisk vis nøjes med kuldioxid, sollys, vand og lidt mineraler fra jorden. Ud over det respirerer de dag og nat, næsten som mennesker. De indånder ilt gennem spalteåbningerne, der også benyttes til fotosyntesen. Ilten frisætter energien i det sukker, som fotosyntesen danner. Om natten lukkes spalteåbningerne på klem for at undgå vandtab. Men heldigvis kan rødderne også respirere, faktisk er det dem, som indånder mest.”

“Rosarium” er inddelt i 3 dele.
I første del – fortid – møder vi en polsk familie som bliver nødt til at flygte for ikke at blive taget til fange eller værre af den russiske Zar. De når ud i skoven, i den mørkeste del – der hvor jægerne ikke kommer. Far og mor beder en dag børnene om at lægge sig til ro og ikke komme frem fra gemmestedet, som er en gammel eg. De lægger sig og vågner op til forår efter meget lang tid. Nu må de overleve i og af naturen. Børnene udvikler sig forskelligt – drengen er kødspiser, hvorimod pigen spiser mere og mere grønt.

I anden del – nyere tid – møder vi drengen Johannes, en lille spinkel fyr, som elsker at passe have sammen med sin mor og alle de spændende planter som faderen tager med hjem til dem. Johannes starter i et drengekor og får stor succes indtil den dag stemmen ikke længere er lys og fin. Til kor har Johannes mødt Margrethe, en sød pige. Johannes ønsker at blive som Magrethe og det driver ham væk.
Han vælger at studere naturhistorie og det åbner en ny og spændende verden. En verden fyldt af historie, studier og interessante mennesker. Han vælger at ændre sig til Johanne og rejser ud i verden – en rejse som fører ham rundt i verden på jagt efter en bestemt blomst og i Polen møder han et spændende væsen, Esther som bor i et kloster hos nonner som arbejder på kun at leve af sollys.

I tredie del – fremtiden – Johanne/s familie bor nu forskellige steder på kontinentet og Johanne, som nu er 100 år, bor langt ude i skoven i USA. Johanne viser stor interesse for sit barnebarn Josephine – som hun kalder Fine. Fine for mere opmærksomhed end resten af familien. Fine er speciel, hun har en anden farve og kan sidde i timevis i sollys. Hun er lille af vækst og er blevet undersøgt på Rigshospitalet, men er rask. Johannes døtre tager til 100 års fødselsdag ved deres mor, men da de når frem er Johanne væk – stedet er omgivet af rosenvækster, et drivhus med grønt og små glas med alles navne på.
Bogen tog mig med storm og var en helt anden bog end jeg regnede med.

Rejsen begynder i starten af det 20 århundrede og slutter et sted i fremtiden.
Klimaet er omdrejningspunktet – og vinklet på en ny måde. Det er tydeligt hvad forfatterens hjerte brænder for og der er mange timers/års research bag. Der er planteviden smukt flettet ind i fortællingen. Der er info om træer og planters alder, kommunikation og vækst og overlevelse, personligt er jeg begejstret for de mange passager om naturen.

Karaktererne i bogen, især Johanne/s og Esther, er dybt fascinerende og smukke, men samtidig grusomme. Og skrevet på en måde så de drager læseren længere og længere ind i historien – til man til sidst føler sig fanget. Lidt som et bytte i en kødædende plante – for nu at blive i naturen.
Bogen har en egen puls som veksler mellem: det er smukt, det er magisk, det er trist og vildskab. Og jeg sidder tilbage med følelsen af overraskelse og glæde.

“Rosarium” skal læses om læseren interesserer sig for klimaet eller ej! Jeg gør og er typen som synes det er problematisk at mit smukke birketræ står “rundt om” en lygtepæl og aldrig får hvile pga. evigt lys – typen som har store vildt bede i haven til insekterne og som mener vi langsomt er i gang med at slå os selv ihjel. Så bogen er som skrevet til mig.
Men først og fremmest er det en fantastisk fortælling som kommer til at nå langt.

Charlotte Weitze har studeret folkloristisk – hvilket er en nyere betegnelse for folkemindevidenskab. Charlotte Weitze har tidligere udgivet en roman om klimaforandringerne, nemlig “Den afskyelige”.
Min læseoplevelse var intet mindre end episk.
5 ⭐️ af 5 mulige overrislet med kaskader af stjernestøv.

Langt væk og lige om hjørnet.

Titel : Langt væk og lige om hjørnet
Forfatter : Sara Rahmeh
Genre : Digte
Forlag : Alpha
Udgivelsesår : 2021

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogen.

selv røvhuller fortjener poesi
en Facebookprofil uden ansigt


racistiske kommentarspor
udråbstegn og ukorrekte brug af kommaer

der er et særligt sted i helvede
for folk der fucker med kommaer


SKRUB HJEM til dit eget, land
de der skide indvandrere kommer her og tager vores jobs!
de er ikke andet end bandemedlemmer, narkohandlere og terrorister

undskyld mig, men hvad er det lige for et job du har der kan tages af bandemedlemmer, narkohandlere og terrorister

Sara Rahmeh er dansker med rødder i Palæstina, og i digtsamlingen “Langt væk og lige om hjørnet” tager hun udgangspunktet at være hjemme i to kulturer, to sprog og lande.
Emnet Identitet er det gennemgående. Sara får fint flettet skilsmisse, kultur, familie m.m. ind. Læseren beskuer billeder af danskhed – og det som med sikkerhed ikke er dansk – tit fra et sted “in between” eller stedet hvor en kombineret kultur “bor”.

Først og fremmest – jeg er ikke hjemme i digte og de føles ofte fremmede for mig.
“Langt væk og lige om hjørnet” tiltrak mig efter at have set Sara Rahmeh i Go’morgen tv.
Jeg er dansk og har aldrig følt mig fremmed i min land og er vokset op med andre kulturer end den danske omkring mig. Og møder jeg fremmede kulturer i dag er det altid mit første møde med “fremmede” i min barn/ungdom som præger mig – jeg møder først et MENNESKE og derefter religion, kultur, sprog m.m.

“Langt væk og lige om hjørnet” er små korte digte, korte sætninger og vel anbragte punchlines. Jeg blev berørt, eftertænksom undervejs og indimellem underholdt med humoren og ironien. Bogen er på en gang ungdommelig og uden alder. Den fortæller hvor nuanceret nogle sprog er kontra andre. Kærlighed og respekt kan overbringes på mange måder og vores historie findes i os og i den nære verden omkring os – hvad gør vi med historien når tiden og verden forandrer sig? Og det universelle spørgsmål: hvornår kan vi sige vi hører til – er hjemme?

Jeg er glad for at have læst “Langt væk og lige om hjørnet”, en bog jeg vil købe til min datter. Det “fremmede”, kultursammenstød og tilhørsforhold er store følsomme temaer, men “Langt væk og lige om hjørnet” er et nært, overskueligt og trygt sted at beskue de problemer som er omkring os i debatterne, hverdagssituationer og på internationale scene.

4 1/2 ⭐️ af 5 for en storytellers personlige fortælling.

De uadskillelige

Titel : De uadskillelige
Forfatter : Simone De Beauvoir
Forlag : Gyldendal
Udgivelsesår : 2020 – skrevet i 1954

Fra bogen.

“Til Zara
Når jeg har tårer i øjnene her til aften, er det så fordi du er død, eller fordi jeg er i live? Jeg burde dedicere denne historie til dig, men jeg ved du ikke mere er noget sted, og det er med et litterært kunstgreb at jeg taler til dig her. I øvrigt er dette ikke virkelig din historie, men bare en historie, der er inspireret af os. Du var ikke Andrée, jeg er ikke denne Sylvie som taler i mit navn.”


Vi møder pigen Sylvie Lepage, en ung rebel indtil den dag en af hendes tanter konstaterer “Sylvie er besat af dæmonen”, siden da retter Sylvie ind, som i trods. Hun “bruger krigen og religion” – Gud bliver dog ikke ved at være en magtfaktor i Sylvies liv. Sylvie møder første dag efter en skoleferie Andrée, da Andrée har valgt
at sidde ved siden af hende i Sainte-Marguerite klassen (en pigeskole styret at nonner). Andrée er kun 9 år, lidt yngre end Sylvie og lige startet i Sylvies klasse, men med en livsgejst som ingen havde set komme. Andrée er ikke gammelklog eller flabet – men lige på grænsen. Det bliver starten på en usædvanlig kærlighed historie. De to piger bliver bedste venner.

Sylvie tænker at Andrée har et stort liv i vente. Andrées familie er stor, der læses, leges og diskuteres indtil den dag Sylvie gør en opdagelse ved middagsbordet hos Familien Gallard.

Ved bordenden bombarderede tvillingerne hinanden med brødkugler; fru Gallard smilede og lod dem gøre det. For første gang stod det mig klart at det smil gemte på en fælde. Jeg havde ofte været misundelig over Andrées uafhængighed; pludselig forekom det mig at hun var meget mindre fri end jeg. Bag sig havde hun denne fortid, rundt om sig dette store hus, denne kæmpestore familie: et fængsel hvis udgang man omhyggeligeligt bevogtede”

Sylvies kærlighed til Andrée falmer ikke – den forandres mens hun ser hvordan Andrée kæmper med frigørelsen, hendes kvindelighed, religion og kærligheden til den unge mand Pascal.
“De uadskillelige” er fra Gyldendal Skala-serie. Gyldendal Skala er nye klassikere til en ny tid.
Vi er træder ind i bogen, i Paris i det tidlige 20’ende århundrede. Kvinders rolle i familien og livet er mejslet i sten. Sylvie og Andrée kommer fra to meget forskellige familier. Andrées familie tilhører det bedre borgerskab mens Sylvies familie tidligt mistede deres formue.

Bogen handler om frigørelse, kvinders frigørelse, kærlighed og venskaber. Bogen er en kærlighedserklæring til Simone De Beauvoirs egen barn/ungdomsveninde Zara. Så Andrée er Zara mens Simone taler gennem Sylvie.
Slutningen er givet fra første side, men rejsen derhen er smukt fortalt med en indlevelse som man ikke ofte støder på i litteraturen. Jeg er dybt betaget af sproget og Simone De Beauvoirs mange beskrivelser. Udover de to hovederpersoner finder jeg fru Gallard interessant og hvordan hun helt systematisk binder Andrée på hænder og fødder, for at slukke hendes “frihedstrang.”

“De uadskillelige” er en smuk fortælling i mere end en forstand.
5 ⭐️ af 5 mulige.